292640870

109

vedtog da ogsaa enstemmig at leje det omspurgte Areal, der er ca. 3 Tdr. Land stort (med Plads til 19 Tennisbaner, hvorafde 14 er anlagte), og da man strax kunde tage fat paa Planeringen, lykkedes det at faa Banen klar til Indvielse den 15. Juni 1899. Ved denne Lejlighed spilledes den afgørende Kamp om den »Hoskierske Ærespræmie«; Foreningens gamle Æresmedlem, afdøde Oberst Hoskier, havde nemlig i sit Testamente stiftet et Legat til Fordel for Sporten, og Klubben blev betænkt med en Portion heraf. Den nye Bane kunde da ikke indvies paa en smukkere Maade end ved Kampen om denne Præmie. Da det sidste Slag var slaaet, samledes de indbudne ovre ved Pavillonen, hvor Formanden holdt Indvielses­ talen og takkede alle, der havde bidraget til, at Banens Anlæg kunde finde Sted. Og om Aftenen drak man atter den nye Banes Skaal, idet der, som ovenfor om­ talt, afholdtes en Fest i Wivels Restaurant til Ære for Klubbens tennisspillende Repræsentanter i Udlandet. Da deres Skaal var drukket, bragte Formanden endelig Foreningens Kasserer, Hr. J. P. Lund, en speciel varm Tak for den betydelige og opofrende Virksombed, han havde udfoldet ved Anlæget af den nye Bane. Og saa gik man endelig i Tivoli og drak Kaffe! Inden det gamle Aarhundrede gik ud, havde Klubben saaledes den Tilfredsstillelse at have ikke mindre end 24 Tennisbaner i Brug samtidig, 10 ved Steenstrups Allé og 14 ved Fasanvejen, og Foreningen har desuden indleveret Ansøgning til Magistraten om at faa 6 Tdr. Land af Blegdamsfælleden til Leje i 15 å 20 Aar. Be­ vilges dette Andragende, vil Medlemsantallet selvfølgelig gaa yderligere i Vejret; ved sidste Generalforsamling i

Made with FlippingBook flipbook maker