292640870

96

har Klubben upaatvivlelig altid bestaaet af særdeles elskværdige Mennesker, men om de med Hensyn til Regnskabsaflæggelse vilde være saa rare, som de aaben- bart bar været i gamle Dage, turde dog maaske være et Spørgsmaal; en Forhandlingsprotokol fra Tidernes Morgen melder i hvert Fald om et meget interessant Tilfælde, idet en Generalforsamling egentlig fandt det ganske naturligt, at den ikke kunde faa Aarsregnskabet at se — fordi den ene af Revisorerne var bleven for­ lovet! Som Følge deraf havde ban naturligvis umulig kunnet faa Tid til at gaa det igennem, og Generalfor­ samlingen forstod det fuldkomment og klarede Situatio­ nen brillant ved at »udsætte« sig selv til en anden Aften! Se det kan man da kalde Evne til at sætte sig ind i andres Følelser! For mig, der for Øjeblikket bar den Ære at være den ene af Klubbens Revisorer, var det naturligvis en Sag af den største Interesse, og jeg maa tilstaa, at det ved Tanken om, at min Medrevisor maa­ ske endnu var Ungkarl, løb mig koldt ned ad Ryggen; jeg genvandt dog forholdsvis hurtigt min Sindsligevægt, da jeg erfarede, at ban forlængst var en lykkelig gift Ægtemand! — Men tilbage til Spillet i Klubben. Opmuntret af det første vellykkede Forsøg i 1889 afholdtes nu hvert Aar Turneringer, der fik forøget Interesse ved, at der uddeltes Vandrepræmier i de vigtigste Rækker; Grev G. Lerche-Lerchenborg udsatte saaledes i 1890 et sjæl­ dent smukt og værdifuldt Sølvkrus som Mesterskabs­ præmie i Enkeltspil, som skulde vindes 3 Gange i Træk for at blive endelig Ejendom; Hr. Folmer Hansen blev den lykkelige Besidder deraf, og Foreningen havde længe