545384221

DET KO N G E L IG E HOFAPOTEK I KØBENHAVN 1669-1919

FO R SK ELL IG E MEDDELELSER EFTER TRYKTE K ILD ER

SAMLEDE AF A RN O LD H AN SEN CAND. PHARM.

• • » I I I

KOLDING EKSPRESTRYKKERI . A. C. CHRISTIANSEN 1919

F O R O R D .

For et Aars Tid siden vegnede j e g ud\ at Hofapo= teket i København i 1919 havde bestaaet i 250 Aar, og a f denne Grund samlede j e g i den paafølgende Tid en hel Del forskellige Oplysninger om dette Apo= tek og dets E jere gennem Tiderne. Disse Meddelel= ser renskrev j e g saa sidste Vinter, idet j e g tænkte paa at udgive dem paa en eller anden Maade, naar Apoteket fe jr e d e sit Jubilæum. Paa Grund a f TravU heden under Epidemien blev dette mit Fritidsarbejde sinket en Del, saa mit Manuskript fø r s t blev fæ rd ig t nogle Dage f ø r 15. Maj. J e g har ikke kunnet f o r e ­ tage Arkivstudier, og mine Oplysninger stammer alle f r a trykte Kilder. — J e g lader nu min Bog trykke og haaber, at den maa blive modtaget med Forstaaelse og Velvillie. Veile, Juli 1919. A R N O L D H A N S E N .

D e n 15. Maj 1669 udstedte Kong Frederik d. 3. paa Københavns Slot følgende Bevilling for sin Hof* apoteker Johan Gottfried Becker, hvorved det nuværende Kgl. Hof Apotek blev grund* lagt; F. 3. giøre alle vitterligt, at vi effter allerunderdannigste an* moedning oc begiering allernaadigst haffuer beuilget oc tillat saa oc etc., at Johan Gotfred Becher maa herudi voris residentz stad Kiøbenhafn anrette it fuld* kommen apoteche, saa som it priviligeret apoteche bør at vere, oc derudi till forrefaldende nødtørfft oc lei* lighed at præparere oc falholde medicamenta, com* posita, opiata, purgantia oc andre saadanne, disslige* ste de siruper, conserva, condita, olea, ungventa oc emplastra, som enneste præpareris oc henhører in usum medicum, oc alle forskrefne species saa ferske oc goede, at de kunde passere, naar de ex facultate medica, som paa visse tider om aaret schee schal, blifuer visiterede, hafuendes derhoes udi agt, at hånd udaf alle slags til rede hafuer, som paa it velbestilt apoteche bør at findis, naar hannem noget af medi* cis at componere oc præparere blifuer befallet oc paa* lagt. Doeg skal det icke hermed vere formeent mate* rialisterne, krudkremmerne, distillatoribus oc andre at destillere och giøre de slags distillata, siruper, con*

serva oc condita udaf ribs oc andet saadant, som til daglig spiisning oc andre gemeene brug henhører, ey heller bartskerne vere forbudet, io at maa giøre huis plaster, ungventa, som de til deris haandverck kunde behøfue, medens det at vere dennem en huer frit fore, doeg derhoes bemelte apotecher u?formeent, sligt at præparere oc giøre oc siden holde fal for dennem, der effter kunde spørge. Skal det oc vere hannem frit forre oc v?behindret tillat, derhoes at maa holde alt huis de andre krudkremmere hersammesteds ex simplicibus, adschillige slags banqvet, confect, candi? ceret og andet saadant. Doeg schal hånd derimod tilforpligt vere at selge en huer, huis hånd af han* nem kunde behøffue at kiøbe, for en lidelig oc bil? lig værd effter dend taxt, som af facultate medica her effter vorder slutted oc giort, saafrembt hånd disse hannem gifne privilegia agter at nyde, och ellers sig udi alle maader forholde effter de forordninger, som vj om apotecherne och dessen taxt allerede giort ha* fuer eller hereffter giørendis vorder. Thi forbyde vi etc. Hafniæ den 15 maij anno 1669. Af Kongebrevet ses, at han skulde holde gode Va? rer i sit Apotek samt overholde Taksten, hvilket var rimelige Fordringer; derimod staar der ikke noget om, at han maatte være fri for offentlige Hverv. Apote? kervæsenets Ordning grundede sig væsentligst paa Kri? stian 4. Forordning af 10. Januar 1619; under denne Konges dygtige Regering kom der ogsaa ordnede For? hold indenfor Farmacien. Der blev paalagt det medi? cinske Fakultet og øvrige approberede Medici, som udøvede medicinsk Praksis, to Gange om Aaret at visitere og efterse alle Stadens Apoteker samt at fast? sætte og trykke en bestemt Takst. »Desuden«, staar der videre i Anordingen, »for at forebygge andre Misbrug, ville og befale vi allernaadigst, at hvilke som helst Composita her udi Apotekerne tilberedes, i

Fremtiden skulle tilberedes i Overværelse af én eller to praktiserende Læger, som skulle drage Omsorg for, at passende og gode Midler (Species) anvendes i ved* kommende Composition. Fremdeles skulle Apotekerne have i deres egen Forvaring alle Gifte og lignende farlige Lægemidler, ej tillade nogen at komme til samme, ej heller sælge til ubekendte, med mindre det ved en bosiddende, paalidelig Mand i Forvejen bli* ver anmeldt, i hvad Hensigt samme maatte købes. Dernæst i Henseende til destillerede Vande skulle de saavidt muligt destillere disse i Glaskar. Endelig skulle de være de approberede Læger lydige, og ikke tilberede nogen Formel eller Recept, som ej er skre* ven eller attesteret af en approberet Læge------------ .« Lægerne havde dog ikke stor Lyst til at visitere Apo* tekerne, og flere Gange maatte de ved Kongebreve ligefrem drives til det. Der blev fastsat bestemte Eds* formularer for Apotekerne og deres Svende og udar* bejdet Takster. Da Becker fik sit Privilegium, var det Taksten af 1645, som bestemte Apotekernes Priser. Før B. fik sit Apotek var der ofte til Hoffet købt Medicinalvarer til store Beløb paa Stadens andre Apo* teker, hvilket blandt andet fremgaar af en Ansøg* ning, som Esaias Fleischer, Ejer af Løveapoteket, 1653 sendte til Kongen om at faa udbetalt en Sum af 100667:$ Rdl., som havde henstaaet paa 3. Aar, og ligeledes af en Ordre til Rentemesteren af 1655 om at gøre Afregning med Samuel Meyer (Ejer af Svaneapoteket) for alt, hvad han af Kongen og Kro* nen kan have at prætendere. Til Medikamenter og deslige under Hofholdningen medgik omtrent 2400 Rdl. aarligt. —Vi skal nu høre lidt nærmere om det jubilerende Apoteks første Chef. Johan Gottfried Becker blev født d. 7. Okt. 1639 i Husum, hvor hans Fader, Gottfried Becker, siden Okt. 1629 havde været Rektor ved Latinskolen; hans Moder hed Elisabeth Ehrenreich og var Datter af

Amtmand Erich Ehrenreich paa Støve i Hannover. 2 Dage gammel blev han døbt af Pastor Joachim Wichmann, og den afdøde Borgmester Boccatii Fed* ders Datter, Jomfru Anna, Hr. Marcus Liiders jun., en Søn af den afdøde Fyrstindes Sekretær, samt Jo* han von Brakel, var Faddere. Han havde 6 Søskende, hvoraf de 2 døde unge, og han »opfødtes med Ba* ron Wedderkop, som siden blev halshugget i Stock* holm«.') Efter at han sammen med sin Broder Jacob, der var godt et Aar ældre, og som senere blev Apo* teker i Odense, havde gaaet i Latinskolen, kom han 13. Marts 1655 i Lære i Flensborg hos Apoteker J. Scheffer og blev 1661 Medhjælper; samme Aar rejste han til København, hvor kan opholdt sig en kort Tid sammen med Broderen Jacob, der havde delta* get i Københavns Forsvar, hvorpaa han begav sig paa en lang Udenlandsrejse, som med en kort Af* brydelse varede i 18 Aar. Han benyttede Tiden dels til at se sig om, dels til at uddanne sig i Faget baade teoretisk og praktisk, idet han conditionerede paa flere Apoteker og arbejdede i Laboratorier, besøgte Bjerg* værker og skaffede sig stor Indsigt i de Operationer, der var forbundne med Metaludvindingen i Bjergene. Han rejste i Tyskland, Holland, Svejts, Østrig og Italien, besøgte med Ærefrygt Paracelsi Grav i St. Sebastians Hospital i Salzburg, og i den lange Ind* skrift med store latinske Bogstaver, der omtaler denne berømte Kemikers Fortjenester og er indhugget paa en ophøjet Sten, indridsede han sit Navns Begyndel* *) Den gottorpske Statsmand Magnus v. Wedderkopp var født 26. Okt. 1657 i Husum, hvor hans Fader, der var af Adelsslægt og havde været Officer, ernærede sig som Køb* mand. Han optoges 1682 i det slesvig*holstenske Ridder* skab og blev svensk Ridder og Etatsraad. Efter at være falden i Unaade dømtes han 23. Juni 1713 til Døden i Tønningen; Dommen blev dog ikke udført; efter nogle Aars Fængsling fik han atter Embede, kom igen i Besid* delse af sine Ejendomme og døde i Hamborg 16. Januar 1721.

sesbogstaver i det sidste U i Ordet sustulit. Han var med til at udarbejde »Pharmacopoea Regia«, der ud* kom i Ntirnberg 1675. Paa Kemikeren og Guldma* geren Borris Indstilling hjemkaldtes han Februar 1668 fra Wien til København. 1. Maj samme Aar udnævn* tes han til Kongens Hof* og Rejseapoteker for en aar* lig Gage af 200 Rdl. Som ovenfor omtalt fik han Aaret efter Bevilling som Stadsapoteker. For en Sum af 5700 Rdl. købte Becker den 27. Juli 1669 en Gaard paa Store Købmagergade ligefor Silkegade1), og heri indrettede han sit Apotek, som aabnedes 21. Marts 1670 under Navn af »Elefantapoteket«. En stor Del af sine Varer havde han med Kongens Tilladelse faaet indført toldfrit (kgl. Ordres til Tolderen i Kø* benhavn, Frederik Poggenberg, af 11. og 12. Novbr. 1669). Apoteket blev i Slægtens Eje i over 170 Aar, og Apotekerne af denne Familie var ganske usæd* vanligt godt begavede; ved grundige kemiske og far* maceutiske Kundskaber indtog de fremragende Plad* ser blandt Tidens Apotekere og kom alle til at ind* tage førende Stillinger. Da Apoteket aabnedes, var der 3 andre Apoteker i København (foruden det paa Slottet), nemlig Sva* neapoteket i Højbrostræde, Løveapoteket i Vimmel* skaftet og Kong Salomons Apotek paa Østergade. Lægernes Antal var ikke stort. Ved Forordningen af 4. Dec. 1672 fastsattes, at ingen maatte udøve Læge* praksis ved indvendige Sygdomme uden at have taget 9 Den 30. Okt. 1689 blev til Kongens Approbation indgivet en ny Grundtakst for København og Christianshavn; denne skulde afløse Grundtaksten af 1868, som befandtes »heel vdige og v*rigtig«. Under Frimandsqvarter staar opført Kiøbmagergade 114 Johan Gotfrid Becher apotecher 685. 750 og under St. Anna qvartier Klerckegaden 328 Johan Becher apotechers huus og hauge, nu qvartermester Møb ler 160. 150. Det første Tal betyder Matrikelnummer, det andet den ny Grundtakst, det tredje Grundtaksten 1668. Fricmands Kvarter skulde ialt svare 48705 Rdl., St. Anna Kvarter 86395 Rdl. Blev underskrevet af Kongen 15. Febr. 1690. (O. Nielsen: Københavns Diplomatarium.)

den medicinske Doktorgrad. For de udvendige Syg? dommes Vedkommende brugtes Bartskærerne, som havde deres Laugsartikler og Oldermænd som andre Haandværkslaug. Baderne, som fuskede i Lægekun? sten, blev af Bartskærerne betragtet med Foragt. De lavere Samfundsklasser benyttede især gamle Husraad og henvendte sig ofte til »kloge« Mænd og Koner. En ny Farmakopé, der bar Titelen: »Dispensatorium Flafniense jussu Superiorum a Medicis Hafniensibus adornatum, Thomas Bartholinus Dr., in Reg. Acad. Flafn. Med. Professor et Decanus, publici juris fecit«, var udkommet 1658 og blev autoriseret 1672; sidst? nævnte Aar udkom en ny Takst; det er i et Eksem? piar af denne Takst man finder følgende Rim med Navnene paa de 4 københavnske Apotekere: Und wenn wir ihn Herfort einmal nach Kirchhoff tragen, So wird er nimmermehr nach Fleisch — und Becker fragen.1 1. Marts 1681 blev det første Brandforsikringssel? skab oprettet; i dette Compagnis 12 Lovparagraffer stod, at Flusene skulde være grundmurede enten ud til Gaden eller inde i Gaarden. Naar Ildebrand ud? brød i et Flus, skulde de andre Gaardes Ejermænd ved deres Tjenere hjælpe med til Redningsarbejdet, og efter Slukningen skulde Skaden takseres af »w?wil? lige Mænd« uden Betaling og Pengene lignes imel? lem de øvrige Participanter; men takseredes Skaden til over 3000 Rdl., skulde Takseringen forblive der? ved og ikke højere, selv om Gaarden var mere værd. Var man ikke tilfreds med denne Taksation, kunde Omtaksation finde Sted, og med denne skulde man være tilfreds. Endvidere var der selvfølgelig Bestem? melser om Opkrævningsgebyret og om Administra? tionen af Selskabet. Enhver skulde i sin Gaard have nogle nærmere opgivne Ting til Sluknings? og Red? ningsarbejde. Derpaa fulgte med »worris egne hen? der och zignetter« en Bekræftelse af Paragrafferne. —

Johann Gottfried Becker underskrev saaledes: »Fur mich und meine erben verschreibe ich mein haus, welches ich von seel. hr. Jurgen Matthisens erben gekauft, auf der Kaufmacher gassen liegend, mit in der løblichen brandt ordnung zu sein. Copenhagen den 28 martij 1681.«') I 1680’erne herskede en fleråarig Strid mellem Kø# benhavns Apotekere og Byens Urtekræmmere, Suk# kerbagere, Destillatører etc. om, hvilke Varer Modpar# ten havde Ret til at sælge; denne Strid er udførligt behandlet i Dam: »Kong Salomons Apotek«, og jeg vil henvise til denne Bog. I Overværelse af Byens Læger og andre Viden# skabsmænd blev 1. Febr. 1671 i Elefantapoteket med Pomp og Pragt tilberedt en Theriac og 7. Juni 1672 en Confectio Alkermis"). Ved begge Lejligheder havde Dr. Thomas Bartholin skrevet et Program eller en Dis# sertation3). I Apotekets Laboratorium blev meget ofte ’) Saaledes underskrev Apoteker Christopher Heerfortt: »Dette welmente berømmelig brand anordnings werck, som wcl med thieden wiedere forbedris, jndtråder jeg med udi for gaarden jeg i boer, som er grund muret hues udtil Høy# broestrade, goed bøgning igiennemb gaarden paa begge sider oc grund muret hues ud til det Stoere Fergestrade, kaldes dend Huide Suan. Gud beware en huer fraa waade, oc omb nogen skulle betreffe i waade, da ønskes det en huer kierligen oc throligen staar hien anden bie.« Apo# teker G. Fleischer skrev: »For min gaard liggendis vdi Klædeboderne paa hiørnet af Hyskenstrædit, all grund; mueret ud til gaden oc inden i gaarden, wil jeg forskrefu; ene brand artickler, med huis der vdj hereftter worder forbedrit, vdi den allerhøyestis naffun wedtage, ønskendis den samme os alle fra all vlycke naadeligen wilde beware.« 2) Confectio Alchermes var et rødfarvet, meget sammensat Lægemiddel, hvori Ambra, Perler, Guld og Morschus spil; lede en fremtrædende Rolle. ■I) I Skriftet til d. 7. Juni 1672 (Th. Bartholinus: De confcc# tione Alchermes quain Hafniæ Jo. Gothofredus Becker Pharm. Reg. Aul. die 7. Jun. 1672 dispensare constituit, dissertatiuneulo præliminaris. Ilafniæ) udtaler Bartolin sig i ret kølige Vendinger om orientalske Perler og ægte La# zur#Sten, hvilke han, følgende sin Yndlingstanke, erklærer for at kunne erstattes med danske (saadanne fiskedes i det 17. Aarhundrede i Kolding Fjord) og norske Perler samt

anstillet kemiske Undersøgelser, f. Eks. over Opobal# samum og peruviansk Balsam, over Rav, Svovl, Sal Martis; disse Forsøg er omtalt i Bartholins »Acta me# dica«. I Bartholins Program, de visitatione officina# rum pharmaceuticarum III Hafniae 1674, er omtalt Beckers Liquor stypticus. En saadan blodstillende Vædske var med Held bleven anvendt flere Steder i Udlandet, og Becker gjorde paa Opfordring flere hel# dige Forsøg paa at finde Sammensætningen af et lig# nende Middel. Endvidere undersøgte han nogle Spyd# glanspræparater og viste, hvorledes uægte Bezoarstene skelnes fra ægte. Endnu i Kristian d. 5.’ Regerings# tid benyttedes meget de saakaldte Ædelstensmedika# menter; Dr. phil. Axel Garboe meddeler herom1) i sin Doctordisputats »Kulturhistoriske Studier over Ædelstene«: »Forholdene ændres ikke i den Del af Kong Kr. V ’ Regeringstid, hvori Hofapoteker#Regnskaberne giver Indblik. I hvert Fald viser det foreliggende Materiale ingen saadan Ændring. Endnu stadig foreskrives Pul# vis bezoardicus compositus Sennerti »for Hendis Kongl. May: Voris Allernaadigste Dronning« den 24. Marts 1671. Ogsaa andre fornemme Personer faar endnu Ædelsten#Lægemidler. Saaledes faar »Hans Kongl. Højhed Printz Friderich« den 2. Aug. 1672 et Læge# middel, indeholdende orientalske Perler, røde Koral# ler, raspet Enhjørninghorn etc. Ja endogsaa de kostba# reste egentlige Ædelstene i Nutidsforstand maa endnu i Apotekerens Morter. Regnskabet viser, at Prins Chri# stian Vilhelm har den 28. Nov 1672 faaet et Medica# ment, indeholdende bl. a. præp. Smaragd, hvortil kom orientalsk Bezoar, dito Perler og præpareret Menne# skekranium m. m. — »Ad usus Ser;mæ Principis Vil# tysk Lapis Lazuli (for dog at komme Fædrelandet saa nær som muligt); men Lapis Lazuli siges samme Sted at være »non fixus«. ') Væsentlig efter Hofapotekerregnskaberne i Rigsarkivet.

helminæ« foreskriver Henrik å Møinichen d. 13. Aug. 1671 som Lægemiddel Confectio Alkermes, præparer rede røde Koraller, Pulvis bezoarticus Sennerti, Pul# vis pannonicus ruber og orientalsk Bezoar. Hvad Kongen selv ved given Lejlighed endnu saa langt ned i det 17. Aarhundrede kunde faa af Lægemidler med ædle Stene, ses af Fortegnelserne over Indholdet af hans Rejse#Apoteker. Den 11. April 1674 undertegn ner Simon Paulli og Henrik å Møinichen egenhæn# digt en saadan Liste. Der er bl. a. præp. orientalske Perler for 2 Rdl., orientalske Bezoar#Sten for 5 Rdl. og Pulvis bezoarticus comp. Sennerti1), hvilket sidste fandtes »vdi den store Eske«. Fremdeles var der Con# feetio Alkermes og Confectio hyacinthi, dog »incom# pleta«. En lignende Fortegnelse over Kongens Rejse# Apotek haves fra det følgende Aar. Foruden en Del Essentzer, Vande og lignende samt præparerede Per# ler og Bezoar nævnes ogsaa Confect. hyacinth. og Pulvis bezoardicus comp. Senn. Derimod har det ikke været mig"’) muligt at faa oplyst, hvorvidt Christian V er bleven behandlet med Ædelsten#Lægemidler i sin Døds#Sygdom. Den Dagbog, der opbevares i Universitetsbiblioteket, nævner ingen saadanne, lige# som de Lægemidler, Kongen fik, overhovedet kun omtales lidt heri, naar bortses fra diætetiske Foran# staltninger. Hofapoteker#Regnskaber fra dette Aar har jeg“) forgæves eftersøgt i Rigsarkivet. Just i 1670’# erne spenderes der adskellig Ædelsten#Medicin paa underordnede Personer ved Hoffet. Jeg'"’) vil slet ikke tale om, at disse Mennesker fik Perler og Koraller ') Til nærmere Oplysning hidsættes (efter Disp. hafn. 1658 4 ° pag 79) Sammensætningen af Pulv. bez. comp. Senn.: R. Cornu Cervi Philosophic. præp. drachm. tres. Oculor: Cancri præp. Terræ sigiilat. Succin: alb: præp: Margari# tar: præp. Corallior: rub. præp. ana serupul. duos. Ossis de corde Cervi, Smaragdi præp. Hyacintbi præp. Rubini præp. ana Scrupulum unum. Lapidis Bezoar. oriental. Seru# pul. duos. Folior. auri Numer. Sex. F. Pulvis. z) D. v. s. Dr. Garboe.

ind. Dette maatte regnes til det mere dagligdags. Men ogsaa Lægemidler, indeholdende virkelige Ædel# stene i Nutidsbetydning, foreskrives jævnligt. Saa# ledes d. 11. Sept. 1673 bl. a. Pulvis pannonicus ruber for en kongelig Lakaj. Og fremdeles, d. 29. Sept. 1674, Pulvis bez. comp. Senn. og Pulv. pannon. rubr. for »Ihr. Konigl. Majestaten Camermedgen J. Sibilla von der Heck«, hvilket Pulver gentages d. 2. Okt. samme Aar for samme Patient, medens hun — her blot be# betegnet som »Jungfr. Sibylla« — d. 5. Okt. s. A. bl. a. faar Confect. de hyacintho. Og vil man her indvende, at der jo strengt taget ikke foreligger noget Bevis for, at de nævnte Medicamenter indeholdt de til den komplette Sammensætning hørende egentlige, haarde Ædelstene i Nutidsbetydning, saa maa man dog i hvert Fald bøje sig for den Kendsgerning, at nævnte Kammerpige d. 6. Okt. 1674 fik et Lægemid# del, hvortil der udtrykkelig skulde bruges præpareret Smaragd, saaledes som den endnu bevarede Recept viser det.« Efter dette lille Spring vender vi atter til Becker og hans Laboratorium. Bartholin fortæller en Anek# dote om en Matros, der i Aaret 1673 arbejdede i Be# ckers Laboratorium og havde gemt nogle Kobberskib linger, som han havde tilvendt sig, i sin Mund, men kom til at synke 2 af disse, der blev siddende i Hal# sen i 5 Uger, indtil de endelig gled ned i Maven. Efter 6 Maaneders Forløb kom de under en vold# som Hoste og Brækning op igen, hvorved Manden reddedes. — I Vinteren 1676 rustede man sig til Felt# toget i Skaane, og Becher udnævntes til Feltapoteker-; der oprettedes en Kontrakt med ham, hvis Punkter blev Grundlaget for alle de efterfølgende Bestemmel# ser, under hvilke senere hans Søn 1710, 1743 og hans Sønnesøn 1758 fulgte Armeerne. Hverken Udnæv# nelsen eller Bestemmelserne findes mere i Geheime# arkivet, men i Listerne over forskellige Sager, som

blev forfærdigede i Løbet af Vinteren paa Tøjhuset i København, findes ogsaa en »Apotekervogn til 6 He* ste og 3 Par Sektøjer«, og der findes en Memorial, hvori Johan Gottfried Becker beraaber sig paa de Bestemmelser, som han anfører, og som blev tagne 1676, idet han til Felttoget 1710 undskylder sig med sin høje Alder, men foreslaar sin Søn. Han beraaber sig ligeledes paa at have lidt store Tab, da Feltapo* teket blev taget i den skaanske Krig, men ønsker Vis* hed om Erstatning, ifald sligt skulde hænde i 1710. — Hans Gage var maanedlig 44 Rdl. imod, at han selv besørgede Kosten for sig, 2 Medhjælpere og 2 Dis* ciple, frit Kvarter og Telte; og foruden den store Rustvogn, indrettet til 13 store Medicinkister og 2 Tønder med tomme Glas og Krukker, havde han en Bivogn til Folkenes Transport og de nødvendige Fle* ste og Kuske. Til Underofficerer og Menige skulde leveres Medicin efter Recept, men Officererne skulde selv betale deres Medikamenter. — Becker var Med* lem af et Korps, hvis Hensigt var i Hærens Fravæ* relse at gaa Fjenden i Møde i paakommende Tilfælde; i samme Korps fandtes mange højtstaaende Embeds* mænd. — Becker ægtede 11. December 1671 Sophie Iversdatter, f. 8. Juli 1656, Datter af Raadmand og Amtsskriver Iver Nielsen i Nysted; hun omkom sam* men med 2 Døtre ved Operahusets Brand paa Ama* lienborg 19. April 1689. Paa Kristian d. 5. Fødsels* dag i April 1689 var der bleven opført en Opera »Der vereinigte Gøtter*Streit«. Da denne havde gjort stor Lykke, blev det bestemt, at Forestillingen maatte gentages d. 19. April. Baade Tilskuerpladser og Sce* nen var pyntet med Enebærtræer og Grankviste, og der var anbragt en Mængde Lamper for at give et festligt Udseende. Ikke længe efter Stykkets Begyn* delse udbrød en Ildløs, som bredte sig meget hurtig; flere Fejl blev begaaet af Opsynet; der opstod en væl* dig I rængsel, som sammen med Flammerne dræbte

omkring 200 Mennesker; i Beckers Hus laa 4 hjem* bragte Lig, nemlig hans 32*aarige Hustru samt 2 Døtre og en 22*aarig Pige af Familien. Ved samme Brand omkom ogsaa Apoteker Herforts 2 Børn og Apote* ker Friedenrichs 2 Børn fra Aalborg. I Anledning af disse Dødsfald købte han et Begravelsessted i det ny Kapel ved Petri Kirke. Den 1. Maj 1694 ægtede Be* cker Helene Margrethe Munk, Datter af Brygger og islandsk Købmand Erik Munk i København; Mag. Esaias Fleischer forrettede Vielsen. — Den eneste af hans 7 Børn, der opnaaede en moden Alder, var Søn* nen Gottfried, der blev født d. 24. Januar 1681 og døbtes d. 27. s. Maaned af Pastor Brehmer, ved hvil* ken Lejlighed følgende var Faddere: Dr. Frederik Hammerick, Admiralitetsmedicus; Dr. Marcus Heer* fort; Vinhandler Niels Petersen; Sara von Westen, der var gift med Toldskriver Morten Madsen i Hel* singør; endvidere Elisabeth Ribers, Torben Madsens Hustru. Beckers Apotek omtales af Dr. Franckenau med megen Ros i hans »Flora Francica«, og endskønt Apoteket var stedse godt anskreven, var han dog ikke uvillig til at afstaa det, hvilket fremgaar af Kon* gebrevet af 19. Maj 1696: C. 5. giøre alle vitterligt, at vj effter Johan Gotfred Becher, vores hofapotheker oc jndvaaner herudj vores etc. Kiø* benhafn, hans herom allerunderdanigst etc., allernaa* digst haver bevilget oc tilladt, saa oc hermed etc., at hånd hans officin med det hannem derpaa af os al* lernaadigst meddelte privilegio, naar hånd sin leilig* hed seer, til een vel erfaren oc af facultate medica her ved vores kongel. universitet approberet apoteker, som hans sted igen kand betienne, maa forhandle oc af* staa, oc at hånd dereffter som een gammel tienner j hans lifs tid for alle borgerlige bestillinger oc besvæ* ringer maa vere frj oc forskaanet. Forbydendis etc. Hafniæ dend 19 may anno 1696.

Beckers Broder i Odense udfoldede en stor Virk* somhed med Omsætning af Ejendomme, Korn og Stude, og denne Storhandel bevirkede flere Gange alvorlige Rystelser af Odense*Apotekerens Pengefor* hold. Johan G. Beckers Navn finder man selvfølge* lig flere Gange nævnt i Forbindelse med Jakob G. Beckers1) Virksomhed. — I 1698 kom han til at drage Nytte af sit Kendskab til Bjergværksdrift, idet han sammen med Renteskriveren Franz Erdman Klug maatte rejse til Kongsberg. Resultatet af Rejsen var Resolutionen af 14. April 1699, som meddelte i 19 Punkter, hvordan Sølvværket skulde drives. Mange andre Gange benyttede man sig af hans store Ind* sigt i Kemien, flere Gange i kriminelle Tilfælde; den 21. Marts 1699 udgik Kongebrev til ham »om at un* dersøge de Risengryn, som Dronningen har ladet ham tilstille«. I nogle Aar sad han i Direktionen for »Det Vestindisk*Guineiske Handelscompagni«. Becker tjente selvfølgelig i sin Virksomhed gode Penge, og han glemte ikke at betænke sine fattige Medmennesker. I 1708 havde han en litterær Strid med Livmedicus Prof. Dr. Joh. Adolph Hofstetter om den medicin* ske Virkning af naturligt Cinnober, og endnu i 1711 udgav H. et Skrift i Sagen, hvilket var ført i et me* get grovt Sprog. 1706 fik han kongelig Confirmation paa sit Testa* ment, hvilket ses af følgende: F. IV G. A. W. At eftersom hos Os allerunderdanigst er bleven ansøgt og begiert Voris allernaadigste Confir* mation paa efterskrevne Forskrivelse, lydendes Ord efter andet som følger: *) Se Dam: Odense Løveapotek. —Becker udvidede sin Ejen* dom 1691, idet han ved Auktion tilkøbte sig et Hus, som laa paa Apotekets nordre Side; men denne Ejendom blev dog allerede solgt igen 1711.

Jeg Johannes Gotfred Becker Kongl. Majestæts Hof* og Rejse?Apotheker giør hermed vitterligt: at som Deres Kongl. Majestæter Christianus Qvintus Sahl. og Høyloflig af Ihukommelse, og Fredericus Quartus, begge allernaadigst haver bevilget og con? firmeret min allerunderdanigste Supplique og Anmod? ning af dato 16. Juni Ao 1696, hvoraf herhos er hef? tet rigtig Copie og udskrift, angaaende mit Apothek efter min Død at maa være fri for Forseiling, Regi? strering og Deeling, som ellers efter Loven skulle paafølge, samt at mig allernaadigst maatte være til? ladt for min Død fri og ubehindret at gjøre saadan testamente og disposition, hvorefter min ældste Søn Gottfried Becker, om han min Profession vedblev, kunde efter min Død antage sig til at nyde al min tilstaaende Gieid, FIuus og Gaard tilligemed Apo? theket og derimod til mine Creditorer betale al min bortskyldige Giæld, saavelsom til sin Stif?Moder en vis Sum Penge paa Terminen at erlegge, som hun med sin Søn (som jeg i mit sidste Egteskab med hende haver avlet) kunde leve af, saa og at hende visse Logementer udi min efterladte FIuus og Gaard anvises til at boe i sin Enkestand udi, paa det at in? gen Tvistlighed imellem hende og min Søn skulde opkomme, Item at bemeldte mine Arvinger, maatte være tilladt, efter rigtig forfattede og gjorte Registre? ring, selv at dele mine efterladte Mobilia, som efter min Død findes. Da som fornævnte min Søn Gott? fried Becker nu eragter at være kommen til den Al? der og capisité at han formodes næst Guds Hielp at kunne gubernere og forestaa et Apothek, hvorudover, efterdi jeg ikke kan være vis paa hvorlænge Gud sparer mig Livet, saa paa det at ingen Iv ist og Uenig? hed efter min Død imellem min efterladte Enke og bemeldte min Søn skal opstaae, angaaende den Summa Penge, som han hende og hendes Søn skal erlægge, som ei tilligemed Fluusværelserne for hende i min

Gaard udi forige findes specificeret; da haver jeg slut# tet og resolveret ei længere dermed at indeholde, mens nu efterat af mig fuldkommen er bleven pon# dereret og overvejet min Boes Tilstand, for at træffe Lige og Ret imellem hver af mine Arvinger, saa at den ene ei mere end den anden skal fornærmes, som de og af den Specification om min Boes og Midlers Tilstand, som jeg mig efterlader, om Tid og Kræfter dertil tillades, videre kan see og fornemme; da udi Kraft af Højstbemeldte Deres Kongl. Majestæters mig allernaadigst meddeelte Bevilling og Confirmation, som meldt er, disponerer og anordner jeg med dette mit testamente (hvorudi min yderste og fri Villie til# kjende gives) som til min Dødsdag skal blive lige# saa uforandret, som jeg vil at den efter min Død af min Hustrue og Børn Uryggelig skal holdes og efter# kommes, saaledes nemlig1 1. At som min Søn Gottfried Becker strax efter min Død, som meldt er, til sig uveyerlig skal anamme, nyde, og til Ejendom beholde min Gaard og mit Apothek, med Alt hvis dertil hører, lige udi den samme Stand, som jeg mig det udi efterlader, intet undtagen af alt hvis dertil findes at henhøre og der# over fri og ubehindret Disposition, som over sine egne Midler at føre; saa skal han derimod betale til sin Moder Ti Tusinde Rigsdaler, og til sin Broder, hendes Søn Johan Gottfried Becker Fem Tusinde Rigsdaler og det paa visse Terminer saasnart han selv vil og kan det formaa, dog med sine tilbørlige Rente skadesløs. 2. Og som min Eldste Søns Gottfried Beckers Møderne Arv af Capital Fem Tusinde Rigsdaler med efterstaaende Renter endnu er ham ubetalt, saa skal han derfor og til at betale al min øvrige uden og indenlandske bortskyldige lovlige og beviislige Gjeld (som ei maa komme min Hustrue eller hendes Søn

til Last i nogen Maade) være berettiget til at nyde og opberge al min tilstaaendes Gieid (undtagen de Obligationer af det gamle Westindiske og Guineiske Compagnie, som beløber sig til Fire Tusinde og nogle Hundrede Rigsdaler, hvilke Obligationer kan deeles imellem min Hustrue og mine Sønner, hvoraf intet noget saa snart bliver forvented at afbetales og til datum endnu intet ere af indkommen) Mens al den anden og min øvrige tilstaaendes Gieid, den være sig enten hos det Vestindiske og Guineiske Compagnie, eller andensteds, af hvad Navn eller hvad Slags den end være kan, hvorsomhelst eller hvorudi den end kan være bestaaendes, intet enten lidet eller meget i en eller anden Maade deraf undtagendes, skal han alene derimod for sig og sine Arvinger nyde og be? holde, uden deraf noget til de andre hans Medarvin? ger at svare. 3. Hvis Penge, Guld og Sølv, samt Mobilier, Løs? øre og Boskab, efter min Død findes, skal, naar min Begravelses Bekostning med lige Sum derimod for min Hustrue og først deraf er taget, efter billig Taxt og Vurdering imellem min Hustru og mine efter? ladte tvende Sønner deles og skiftes efter Loven un? der dem selv; Dog vil jeg at det store Sølv?Bæger, som hendes Majestæt Dronningen Charlotta Amalia mig Allernaadigst haver foræret, fremdeles skal blive ved Huset og Apotheket, imod et æquivalent, som min Søn Gottfried Becker derfor til sin Moder og Broder haver at betale. Skulde min Hustrue efter min Død ikke blive tilsinds at holde for sig Heste og Vogn, saa kan de sælges og de derfor indkomne Penge, som før ermeldt, imellem Moderen og Søn? nen deles. Men skulde skulde hun heller ville be? holde Heste og Vogn for sig efter en billig Taxt, som derpaa kan sættes, og ikke for Got siunes at holde dem ved Gaarden til fælleds Nytte og Brug imellem sig og sin Søn Gottfried Becker, mens heller

vil holde dem for sig selv alene, saa kan hun for Stald, Vognskuur, Loftrum til Høe og Havre udi Hyreleje aarljg til min ældste Søn betale 50 Rigsd. 4. Og som min kjære Hustrue efter min Død til sin egen Huusholdning og Betiening behøver udi min Gaard adskillige Logementer, saa siufnes mig ef# terfølgende Beqvemmeligst hende dertil at udviise 1) Den saaledes kaldet Guulestue. 2) Det lille Kiøk# ken nest derved. 3) Det Logement, som er over den store Stue. 4) De tvende Kammere, som kaldes Rin# gelmands og Eilers Kammere over den Guule Stue. 5) Den store Stue ud til Gaden kan og paa hendes Begiæring være til hendes Tjeneste, naar hun haver den fornøden og min Søn Gottfried Becker den selv ikke til nogen U#omgiengelig Brug behøver. 6) Den Gewølbte Kielder under mit Contoir som kaldis Salt Kielderen. 7) Loftet saavidt det gaaer over den store Sahl, kan og, Om hun vil, staae til hendes Tjeneste, dog saa at det ei med Kuli, Brendeveed eller anden tung Last besveres, efterdi hun af Gottfried Becker efter Behag kan bekomme saa meget Ildebrand som hun til sin Huusholdning behøver for lige den samme Priis som han det selv for indkiøber. Hvilke Loge# menter og Huusværelser hun saalænge hun i Enke# stand hensidder, skal nyde fri uden deraf noget til Leje at svare. Mens skulde samme hende anviiste Logementer hende ikke anstaae og hun heller anden# steds skulde ville boe, saa skal min Søn Gottfried Becker aarligen Et Hundrede Rigsdaler til hende saa# længe hun i Enkestand forbliver, til Huusleje betale. 5. Og som min Allerkjæreste Hustrue paa denne Maade med god Forsiunlighed efter sin Stand nok# som kan udkomme og over een temmelig Capital haver at disponere, saa at i Fald at hendes Søn Jo# han Gottfried Becker for hende udi Enkestand med Døden skulde afgaa, da hendes efterladte Midler ef# ter hendes Død at komme til lige Deeling imellem

hendes og mine efterladte Slægt og Venner, hvori*' mod ingen Gave eller Bebrevelse noget skal formaae, uden om Gud skulde give hende isinde nogle 100 eller 1000 Rd. til Fattige eller Gudelig Brug at forære og bortgive; Mens dersom min Hustrue skulde blive tilsinds til nyt Egteskab sig at forandre, da bør min Ældste Søn Gottfried Becker, som sin yngre Broders Formynder, derfor vigilere, at de 5000 Rd. som han til Arv efter mig bekommer, bliver hos hans Moder udredet og hans Broder Johan Gottfried Becker til Bedste paa Rente sikkerlig udsat; Mens dets indtil eller indtil fornævnte min yngste Søn kommer til sine myndige Aar, disponerer Moderen selv over de af fornævnte Hans Capital gaaende Renter til hans alimentation og Optugtelse og derfor selv hans Ca* pital imidlertid paa Rente kan udsætte, hvorudi Gott* fried Becker bør at gaae hende tilhaande, saa at den Umyndiges Capital til han bliver selv myndig og den kan forestaa, tilbørligen uden Afgang i god Be* hold vorder conserveret. Og som forskrevne Puncter ere aleeneste en decla* ration af min forstaaelig Villie til Vedkommendes ef= terretning, om den fri disposition og testamente, som mig af Deres Kongl. Majestæter allernaadigst er for* undt og bevilget til at beskikke mit Huusz med, og anordne hvorledes dermed og med mine efterladte Middeler efter min Død imellem min Kjære Hustrue og mine Børn skal forholdes, saa for at efterkomme al Dispute hos enten af dem som kunde reisze sig af een og andens imellem kommende interpretation, saa beder jeg udi allerdybeste Underdanighed at hans Kongl. Majestæt efter sin allernaadigste Confirmation paa sin Hr. Faders Sal. og Høylovlig af Ihukommelse forhen mig allernaadigst givne Bevilling, ville udi Naade behage samme allernaadigst at bekræfte og Stadfæste. Til Vitterlighed at jeg denne Anordning og Stiftelse med beraad hu og god Fornuft haver

ladet opsætte, samt samme med egen Haand under# skrevet og med mit sædvanlige Zignete forseiglet, haver jeg venligen ombedet mine Naboer Sr. Chri# stian Schup og Sign. Nicolai Wroe med mig til Vit# terlighed at underskrive og forseigle. Datum Kiøbenhafn d. 7de Augusti Ao 1706. Johan Gottfried Becker (L. S.) Efter Begiering til Vitterlighed er dette af os un# derskrevet og forseiglet. Nicolai Wroe (L. S.) Christian Schupp (L. S.) Da efter Voris egen og Voris elskelige kjære Hr. Faders, Sal. og Hoiloflig Ihukommelse forn. Johan Gottfried Becker forhen allernaadigst givne Bevilling og Confirmation, ville vi ben. Forskrivelse udi alle dends Ord, puncter og clausuler saasom dend her# over indført findes allernaadigst have confirmeret og Stadfæstet, saa og hermed Confirmerer og Stadfæster; dog siette og tiende penge samt ald anden Os til# kommende Arvefalds rettighed i alle maader ufor# krenket. Forbydendes etc. Hafniæ d. 25 September 1706. J. G. Becker har skrevet følgende: 1) Mithridaticum damocrateum. Hafniæ 1671. 2) Descriptio Theriacæ coelestis, ibidem 1704. 3) Catalogus medicamentorum officinalium cum taxa pharmaceutica in usum Ducat. Slesv. & Holsa# tiæ, concionat. a Facultate medie. hafn. unaeum phar# macopola aul. J. G. Beckero. Gliickstadt 1705. 4) Unfug des naturlichen Zinnobers. Kopenhagen 1708. 5) Vom Gebrausch der Haus# und Reise#Apotheke. J. G. Becker var i sine sidste Aar svagelig, og fra 1708 blev Apoteket bestyret af Sønnen Gottfried. Søndag d. 17. Maj 1711 døde han tidlig om Morge#

nen; den foregaaende Dag havde han været meget vel. Han blev begravet under Udfoldelse af stor Pragt d. 28. Kl. 4 om Eftermiddagen i Kapellet ved Petri Kirke. Universitetet lod udstede et Program i Dagens Anledning.1) Den næste Apoteker paa Elefantapoteket var Sønnen Gottfried Becker, hvem Forretningen var tilstaaet ved Testamentet af 1706. — Da han var Dreng fik han de almindelige Kundskaber meddelt af Pastor Schmidt ved Petri Kirke og cand. theol. Roth. Da det var Faderens Mening, at han skulde være hans Eftermand, blev Gottfried 1698 Discipel paa Elefantapoteket, hvor han stod i Lære i 4 Aar, hvorpaa han underkastede sig en Eksamination og fik et Testimonium. I 1702 begav han sig ud paa en længere Udenlandsrejse, og om denne fortæller Dr. Burman Becker i sin Bog: »Erindringer om Gottfried Becker, tildels efter hans egenhændige Optegnelser« følgende: »Den 2. August 1702, der var en Torsdag, som han selv bemærker, begav han sig tilsøs til Danzig* i 9 I Gravkapel Nr. 80 ved Petri Kirke er den Beckerske Fas miliebegravelse. Af de ca. 20 Personer, hvis Kister staar i Gravkælderen, mærkes: Hofs og Rejseapotlieker Johann Gottfried Becker (1639—1711), og hans 2 Hustruer Sophie Lerche (f 1689) og Helene Margrethe Munk, hans Son Hofs og Rejseap. Gottfried Becker (1681—1750) med Hus Struer Cathrine Schupp (f 1713) og Johanne Henrikka Nørck (1694—1765) og Sønnesøn Hofs og Rejseap. Johan Gottfried Becker (1723—90) med Hustru Christine Torm (1738-1809). 1715 lod G. Becker over sin Fader J. G. B. rejse det til venstre for den store Kapelport anbragte Mindesmærke med fritstaaende Portrætstatue, Familievaas ben, Emblemer og Indskrift, udført 1715 af Andreas Gers cken. (Det smukke Gravmæle er gengivet i »Fra Arkiv og Museum, 2. Bind Side 225.) — I St. Petri Gravkapels ler er af andre Apotekere bisat Michael Scharffenberg og og Legatstifteren J. D. Cappel.

og ankom der den 5., anbefalet til den derværende Apoteker Benjamin Hedding, der havde været i 9 Aar paa Beckers Apotek, og i hvis Tjeneste han nu indtraadte. Men allerede i Foraaret 1703 fik han Tik ladelse til at gøre en Rejse til de vigtigste Steder i Kongeriget Preussen, kom tilbage til Danzig og for*: blev hos Hedding til ind i Juli Maaned, da han tog Afsked og begav sig gennem Pommern til Berlin og senere til Leipzig og Dresden, hvor han opholdt sig indtil Mikkelsdag, da han rejste til Breslau og tog imod en Ansættelse hos Apoteker Adam Henrik Gross auf dem Saltzering. Nogen Tid efter indtraf en Begivenhed, som vi ikke kende, men som formo# dentlig har været et af de paa den Tid saa hyppige Slagsmaal; nok! han rejste pludselig den 25. Okt. til Wien, og efter at have gjort sig bekendt med denne Stads Mærkværdigheder, tog han den 19. November til Oldenburg, kom tilbage til Wien og forlod ende# lig denne Stad den 8. December for at vende tilbage til Breslau. Den 11. Marts 1704 gjorde han en Tur til Schmiedeberg og Riesenbjergene, kom atter tilbage til Breslau og afgik endelig d. 30. Marts til Prag; derfra over Leipzig til Niirnberg og tog her en Plads paa Apotheket hos den gamle Lorentz Conr. Leincke. Den østerrigske Hær gjorde dengang store Forbe# redeiser til Fortsættelsen af den spanske Successions# krig, og i Niirnberg udrustede Apoteker Leincke til den Ende et stort Feltapotek, der skulde forestaas af hans Svigersøn Neubauer, og ved dette blev Becker ansat. Den 9. Maj afgik dette Feltapotek; den 2. Juli stod Slaget ved Schellenberg, hvor Prins Ludvig af Baden i Forening med Marlbourough sejrede over de Franske, og den 13. August stod det berømte Slag ved Høchstedt. Senere kom den romerske Konge Joseph, siden Keiser, til Armeen, der beleirede Lan# dau, holdt ved Weiszenburg en stor Revue og ledede Belejringen. Landau overgav sig den 21. November

og dermed endtes Felttoget for dette Aar. Becker havde ønsket at rejse til Straszburg, men den fran* ske Linie lod ingen passere, og han maatte finde sig i at følge med Feltapoteket tilbage til Nurnberg, hvor det ankom den 18. December, og han tilbragte der hele Vinteren hos Leincke. Der var tilbudt ham en Plads hos Brødrene Greim i Straszburg; men da den franske Grænse var spærret, tog han i Foraaret 1705 til Prag og derfra til Frankfurt am Mayn, hvor der just var Messe. Herfra rejste han til Køln, besøgte Bonn, og gik senere over Liittich, Namur, Lille, Brys* sel, Antwerpen o. s. v. til Amsterdam, hvor han op* holdt sig i 2 Maaneder. Det var paa den Tid især Amsterdams Materialister, der forsynede Københavns Apotekere med Varer, og Becker har vistnok her be* søgt og nydt Gæstevenskab hos flere Handelsvenner. Fra Amsterdam rejste han igennem Landet til Hel* voetsluis og sejlede med en Paketbaad i 18 Timer til Harwich, hvorfra han begav sig til London. Senere besaa han Hamptoncourt, Windsor, besøgte Oxford og tilbragte ialt 2 Maaneder i England. Det var nu hans Plan at gaa over Calais til Paris og bese Fran* krig, ja efter hans latinske Pas, der er dateret Jægers* borg d. 29. Juli 1702, maa man tro, at han endog har ønsket at besøge Italien; men i London fik han Brev fra Faderen, der bød ham at komme hjem, da han var overmaade svag af Sygdom. Han tog derfor igen over til Holland og rejste gennem Westfalen til Hamborg og saa videre til København, hvor han an* kom i Begyndelsen af Oktober 1705, altsaa efter lidt over 3 Aars Fraværelse. Imidlertid kom Faderen sig lidt efter lidt og var i Begyndelsen af Marts 1706 ganske restitueret. I Marts 1707 begav han sig efter Faderens Ønske til Harzen for at gjøre sig bekendt med Bjergværksvæsenet og lære Probeerkunsten. ha* deren havde jo selv i sin Tid besøgt de ungarske Bjergværker og var for en Del Aar siden bleven sendt

til Kongsberg for at undersøge dettes Tilstand og give en Beretning om Bjerghauptmandens Forhold. Gott# fried Becker opholdt sig i Clansthal og Zellerfeld hele Sommeren og kom om Efteraaret tilbage til Kø* benhavn.« Den 14. Oktober 1709 ansøgte Joh. Gottfr. Becker Kongen om, at hans Søn maatte blive hans Afløser som Feltapoteker. I den indgivne Ansøgning stod: »Som jeg nu haver samlet en temmelig høj Alder, nemlig 70 Aar, og imidlertid tjent Eders Kongl. Maje* stæts Herr Farfader og Fader, Salig og Fløilovlig Ihu# kommelse, baade i den skaanske Krig og ellers paa andre Reiser, ja og Eders Kongl. Majestæt selv ind# til Dato for Hof# Feid# og Reise#Apoteker, hvorved jeg haver udstanden adskjellig travail og Bekymring for at kunne forrette min Tjeneste uden Klage, hvil# ken jeg nu formedelst min høje Alder og paafaldende Øjensvaghed selv ei længer kan forestaae, saa bøn# falder jeg udi dybeste Underdanighed Eders Maje# stæt med allerunderdanigst Ansøgning at Eders Maje# stæt vilde allernaadigst ansee min høje Alder og Øjen# svaghed samt lange Tjeneste, og af Høj Kongl. Naade tillade samme min ældste Søn, Gotfrid Becker, gaa# ende udi sit 30de Aar, der hos mig selv haver lært professionen og siden udenlands i nogle Aar freqven# teret adskj ellige fremmede Apotheker, hvor han og ved det Keiserlige Feld#Apothek udi Campagnen var engageret; ja og endeel fremmede Bergværker besøgt for at gjøre sig desto mere dygtig til Eders Kongl. Majestæts Tjeneste, saa han af Facultate medica har erlanget et berømmeligt attestatum#Examinis, at han maatte betræde mit Sted og nyde Eders Kongl. Maje# stæts allernaad. Bestalling paa at være Eders Maje# stæts Hof# Rejse# og Feld#Apotheker, hvilket kunde være mig i min høje Alder til stor Trøst; saasom jeg forsikkrer at min Søn ei mindre skal holde Apothe# ket i forsvarlig Stand, end det tilforn haver været.«

Sammen med Ansøgningen sendte Gottfried Becker ogsaa een, der omtrent lød som Faderens. Kongens Svar lød: »Man kan først probere om han vel for* staaer hans Sager, saa kan videre resolveres om han kan betræde hans Faders Sted eller ei.« Samme Aar havde Krigslykken vendt sig for den unge svenske Konge Karl d. 12., der i Slaget ved Poltava blev besejret af Peter den Store. Da det be* gyndte at gaa Karl d. 12. daarligt, angreb Frederik d. 4. igen Sverige og fortsatte Krigen i 11 Aar. Den danske Piær gik til Skaane, og med Hæren fulgte Feltapoteket. J. G. Becker var bestemt til at være Feltapoteker, men han foreslog sin Søn, som saa blev udnævnt i November 1709 til at overtage denne Stil* ling. Der blev mange Soldater syge i dette Vinter* felttog, og Feltapotekeren foreslog en Udvidelse af det, og d. 5. Febr. 1710 opgav J. G. B. i København, hvilket Materiale han havde benyttet i Krigen 1676. og hvordan Lønningerne dengang havde været. Be* ckers Indstillinger vedrørende denne Sag blev appro* beret af Kongen d. 8. Marts. Det gik ikke den dan* ske Hær godt i Skaane, thi den blev slaaet ved Hel* singborg af Stenbock, og d. 15. Marts var Skaane ganske rømmet. Den 7. April ankom Becker til Hel* singør, hvor de saarede og syge anbragtes, derpaa rejste han til København, hvor Kongen paa Fore* spørgsel svarede ham, at han stadig skulde holde Feltapoteket i Stand, naar det forlangtes, hvorfor Løn* ningerne til Folkene skulde stedse være som i den vedtagne Bestemmelse. — En Tid hindredes Dansker* nes Krigsbegivenheder af den Pest, som var udbrudt i København, og som bortrev Vs af Hovedstadens Indbyggere. Stadens Borgere blev ligefrem grebne af Panik, og alle fremmede og formuende forlod Byen for at søge Frelse ved Flugt. Den 18. Juli afrejste Kongen, som en tidlang havde opholdt sig paa Fre* deriksberg Slot, til Koldinghus; Dronningen, Enke*

dronningen og Kronprinsen fulgte efter d. 28., Flaa? den stak i Søen, de hvervede Regimenter marcherede til Holsten, ja det af Kongen indsatte Regeringsraad holdt kun ud en Maanedstid, da det begav sig til Jægersborg. En almindelig Udvandring paafulgte; over 5000 Mennesker rejste ud paa Landet, deri? blandt mange Læger; man lod Hus og Hjem, Ven? ner og Frænder i Stikken, glemte Pligt og Ære, ja satte alle menneskelige Følelser tilside. Det er dog klart, at der gaves hæderlige Undtagelser. 5—6 Læ? ger og flere ansete Privatmænd og Gejstlige blev til? bage. Man antog, at Luften var opfyldt af Smitstof? fet, hvorfor man antændte Baal i Kaminer og Kak? kelovne, kastede forskellige Røgelser, Svovl, Vineddike o. lign. paa Gløder, eller indhyllede sig stadig i Skyer af Tobaksrøg, hvilket endog blev Skik og Brug hos Sygeplejersker. Fra alle Københavns Apoteker falbø? des en utrolig Mængde Arkana, som udbasuneredes med den største Ros: Pest?Morseller, Pest?Edike, Pest? Elixir, Pulvere, Essentser, Tinkturer o. s. v. Den store Pest kulminerede i August og September, men først den 22. Juni 1712 blev Færdselen mellem København og Provinserne fri. — Efter Danskernes mislykkede Felttog i Skaane angreb de Sveriges tyske Besiddel? ser; Becker fulgte atter med Hæren i Krigen og var tilstede i Slaget ved Gadebusch med sit Feltapotek, som ved sin smukke og hensigtsmæssige Indretning vandt Kongens Bifald. Feltdpoteket bestod efter Be? ckers egen Angivelse i en stor Rustvogn, hvori paa begge de indvendige Sider var anbragt 2 store Cor? pora, der kunde slaaes tilside ved Hængsler og ind? befattede en s'tor Mængde Rum med Flasker til Fluida; desuden var i denne Vogn 7 Kasser til de tørre Me? dicamenter, Urter, Plastre etc. Denne Rustvogn var til 6 Heste. I en mindre Rustvogn til 4 Heste var 5 Medikamentkister, nemlig én med 20 Rum, to med hver 30, én med 42 og én med 51 Rum. Det hele

Apotek opstilledes i et stort Telt, som medfortes. Desuden havde Becker under hele Felttoget paa egen Regning brugt en tredie Rustvogn til sine Folks Trans* port og Bagage, et mindre Telt etc. Da den svenske Konge gjorde Forberedelser til en Landgang paa Sjæl* land, skyndte Danskerne sig hjem. Johan Gottfried Becker havde indtil sin Død Stil* lingen som Hofapoteker; efter hans Død skyndte Gottfried Becker sig med 2 Gange efter hinanden at indgive Ansøgning om at blive antaget som Kongens Hof* Felt* og Reise*Apoteker. J. G. Becker havde som ovenfor meddelt haft en Strid med Livlæge Hof* steter, og maaske var det af denne Grund, at Apo* teker Scharffenberg paa »Kong Salomon« ved Kon* gebrevet af 15. Juni 1711 fik Stillingen som Hofapo* teker og ved Resolutionen af 29. s. M. Leverancen til Rejseapoteket. Scharffenberg døde kun 4 Maane* der efter Udnævnelsen; hans Eftermand som Hofapo* teker blev Gottfried Becker. — Den senere saa be* kendte Apoteker Claus Seidelin fortæller i sine Op* tegneiser om sit Levned: »Min SI: Fader1) maatte for hans uopfødte Børns Skyld anno 1714 tæncke paa at opsøge sig en Egte* fælle igien, hvortil Madame SI: Apotecker Scharfen* bergs i Kiøbenhafn blev ham af hånds k: Broder fo* reslagen, ligesom hånds Brodcr og ved andet Gifter* maal hafde ægtet Hoff Apotecker Johan Gottfried Beckers Encke. Det var og kommet saa vidt med dend Sag, at min SI: Fader reyste til Kiøbenhafn for at holde Ja*Ord med hende. Deres første Samling herom var og meget kiærlig, men siden maae der dog være kommet noget noget i mellem, saa der intet blev af. Ventelig har Betragtningen af at see dend Samling af saa mange Børn paa begge Sider giort Hindring herudi.«

') Apoteker Frederik Seidelin i Nykøbing paa Falster.

»Min si: Fader førdte mig til Kiøbenhafn anno 1717 og satte mig i Lære hos Hr. Hoff og Feldt# Apotecker Gottfried Becker, hvor vi vare 5 Drenge og 3 Svenne foruden 2de Svenne ved Feldt#Apo# tecket. Men der var og meget at bestille, thi for# uden Hof#Leverantzen maatte Feldt#Apotecket for# siunes, og i dend længe varende Krigs#Tiid, da Flo# den hvert Aar maatte i Søen og Regimenterne i Feldten, bleve alle Medicaments#Kiisterne paa hvert Orlogs#Skib og ved hvert Regiment aarlig fyldte, hvilket alt SI: Becker fourneerte, saa at han for et Aar allene, som ieg kand erindre, giorde Kongen Regning for 16 å 17000 Rdlrs. Leverance af Medi# camenter. Han hafde og arvet over 20000 Rdlr. ef# ter sin Fader, saa mand skulde tænckt, hånd maatte være en riig Mand, icke destomindre var hånd dog geraadet i meget slet Tilstand medens ieg var der, saa at det hafde seet ilde ud for ham, dersom icke Kong Frederik 4de hafde givet ham Moratorium, og Princesse Charlotte Amalia hafde forstrackt ham med en anseelig Capital paa Rente1), hvorved hånd dog efter Haanden kom i temmelig god Stand igen. Jeg forblev hos ham i Lære udi 5 Aar, og efter Disci# plinen serverte ieg som Svend i et Aar.« »Tiden gick ellers vel for mig i min Lære, thi Gud gav mig temmelig godt Helbred, min Principal yndede mig, og befalte at ieg skulde omvexle med de andre Dis# cipler og have min Uge i Laboratorio, hvorved ieg giorde god Fremgang i min Profession, saa ieg var vel fornøyet, og søgte ved Troskab, Flittighed og Lærvillighed meere og meere at erhverve mig min Principals og Svennes Affection. — Høy Salig Kong Frederichs 4des Dronnings Lovises Helbred blev i denne Tiid meget skrøbelig, saa at hun jefnlig maatte*)

*) Prinsessen laante Becker 2000 Rdl., som siden tilbagebe# taltes paa 500 Rdl. nær, der skænkedes ham.