.
lé3
eel af Q)aitli $3rev tif C>e [Komere* Jpvørvtbt Jan tager ^Dcef i beøtuberenbes practi# flPe$velfer, er mig uføfienbt* Uagtet benne gftb er Jan iffe elfFet af øtttbenterne, cn øfia&ne De fieefle Q^rofeffo# res Jave tilfæfabs nieD Jann — ©runben Jer* tit er ei Deres mangletifce 3 «^ftgt, iffe b«re$ (£mf>ebes gorfømmelfe, iffe Deres (Jjcaminati# ons*$ftaabe, iffe ganbflPe øtipenbiernes Ubbe* je(fés!D}aabe, frtavefl beresOmfangs Sfiaabe met> øtUDenterne. £)e Jave iffe Agtcffe og$$enf¥a& for béut. — £)e føgé ingen(EontteVfationttUDDem*. SDe labe Dog ei aHé, men mange flafje JeroWr) ØtuDenteU varte i gorfiuen, font en Wiener eftet Dem, ba Dog ettjver ^rejtbent for jit Ctoftegium Caber Sienerert anvife øtttbentet) et &«relfe, inbtil jan fan fomme og tale nteb Jam, ogcnbe* Jig, naar en øtubent er faa tiøbltbenbe, atjart tnaaebebe om .tøielp, neegtes bet Jam ganbfFe, eller Jam gives meb goragt 1 SKb,, ba berimoi) S)rofej[oren giver ftn Stener et Cevefcrøb paa $ 2 t d