591177435

10

denne Ordning give ogsaa de Dimittender, der ikke ønsker at fortsætte Studierne ved Universitetet, Adgang til at supplere deres gennem Skolen erhvervede Almendannelse med den Afrunding, Filosofikum giver.

Naar man skulde prøve at finde en Ordning, som kunde tilfredsstille de foran angivne Hensyn, maatte Fremgangsmaaden naturlig blive den, at man først under­ søgte, om der i de bestaaende Handelsskoler fandtes et Grundlag, hvorpaa man kunde bygge. Det var da en Selvfølge, at Niels Brocks Handelsskole straks maatte træde i For­ grunden. Man tillader sig at henvise til den af Forstander Jacobsen udarbejdede Rede­ gørelse, »Korte Træk af Handelsskolernes Udvikling« og »De Brockske Handelsskoler« som findes trykt bag i denne Betænkning (Side 67 ff.). Det vil ses af Redegørelsen over danske Handelsskoleforhold, at Niels Brocks Handelsskoles Undervisning og Eksamens Omfang giver Skolen en udpræget Særstilling over alle Landets andre Handelsskoler. I Virkeligheden er den i Øjeblikket den eneste Skole, som kunde tænkes at være naaet frem til et saadant Standpunkt, at der kunde være Spørgsmaal om en Sammenstilling mellem dens og Gymnasiernes Dimittender; dertil kommer, at Niels Brocks Handels­ skole er en Handelsskole for hele Landet, medens de andre er af langt mere lokal Ka­ rakter. Ligesom Kommissoriet i sit Hovedpunkt udtrykkelig knytter Kommissionens Opgave til denne bestemte Skole, saaledes har Kommissionen derfor ogsaa først og fremmest baseret sin Undersøgelse og sine Forslag paa Niels Brocks Handelsskole. Men samtidig har man holdt sig for Øje, at den Ordning, hvorom der skulde gøres Forslag, ikke skulde skabes af Hensyn til Niels Brocks Handelsskole, men af Hensyn til hele Handelsstanden, saaledes at den Adgang til Universitetsuddannelse, som maatte kunne gives Handelsstuderende, maatte komme ikke blot Niels Brocks Handelsskoles Dimit­ tender til gode, men overhovedet Dimittender fra saadanne danske Handelsskoler, som viste sig at opfylde de Betingelser, som blev gjort til Basis for Adgangen til Universitetet. Kommissionen har i Overensstemmelse hermed og i Henhold til Kommissoriets hele Indhold ikke anset det for sin Opgave først og fremmest at finde en Ordning, hvorved Dimittenderne fra Niels Brocks Handelsskole i dens nuværende Skikkelse kunde faa Adgang til Universitetet, men man har lagt Hovedvægten paa at finde en tilfreds­ stillende almindelig Losning, selv om ogsaa denne maatte medføre Nødvendigheden af en Omdannelse af Niels Brocks Handelsskole. De foran fremførte Betragtninger fører — som allerede der paapeget — direkte kun til at give Handelsskoledimittenderne Adgang til den specielle Universitets­ undervisning, som de behøver. Hele Spørgsmaalet er der kun set under den Synsvinkel, at de paagældende til deres videre Virksomhed i Erhvervslivet skal kunne medføre det i saa Henseende nødvendige Grundlag, og dette Hensyn behøver i og for sig ikke at føre til, at de unge Handelsmænd skal kunne blive Studenter med Adgang

Made with FlippingBook flipbook maker