S_Punch_1881

95

Samraadsæmner. E fte r sikkert Forlydende agter Fi- nans-Udvalget foruden de Sager, hvorom det allerede efter Begjæring har erholdt Ministeriernes Udtalelser endnu at søge Samraad med Administrationen om følgende Sager, der ikke vel kunne af- gjøres, uden at Lovgivningsmagten har havt Leilighed til derom at udtale sine Anskuelser. Med U d e n rig sm in isteriet Udvalget ønsker at vide, hvilke Instruktioner Ministeren agter at give Danmarks R e­ præsentant i Amerika angaaende den i flere danske Provinsblade fremkomne Oplysning om to i en fra Amerika af­ sendt Foustage Svinefedt forefundne Negerbøm , da disse muligviis kunne have været trikinholdige og saaledes farlige for Sundhedstilstanden hos de sroaa Sorte i Dasspressen. Med F in a n s m in is te rie t. Udvalget ønsker at erfare de Principper, der gjere sig gjældende ved Trykningen af Stempelmærker, idet det formener, at Gummeringen af disse er for rigelig, og at der maa kunne spares en Del for Statskassen ved at paabyde en spar­ sommeligere Guramering og en rigeligere

Anvendelse af fastende Spyt ved Paa- klistringen, idet dette Raamateriale maa anses for at være ikke saa lidt bil­ ligere. Med Ju stitsm in isteriet. Der er til Udvalget indløbet en Klage fra Husmand Jeppe Jocbumsen i Øster- Vedby Herred over, at Samme paa et Skifte efter hans Svigermoders afdøde Far­ broder har faaet udlagt en Tinkasserolle med Hul i Bunden i Stedet for en ny Æbleskivepande uden Hul i samme, som han mente tilkom ham. Udvalget ønsker Samraad med Justitsministeren for at paalægge denne ad officiel Vej at give vedkommende Skifteforvalter et Tilhold om snarest mulig at restituere Jeppe Jochumsen den omhandlede Æbleskivepande. Med K u ltu sm in isteriet. Da Ud­ valget har grundet Formodning om at Flidspræmierne ved de lærde Skoler ofte tildeles Sønner af notoriske Højre- mænd, ønsker Udvalget i Samraad med Ministeren for Fremtiden at udarbejde en L iste, hvorefter Sønner af ægte Folkemænd og Frihedsvenner fortrinsvis ville komme i Betragtning ved Udde­ lingen af de nævnte Præmier i Analogi med den i Henseende til Uddeling af

Digtergager, Reisestipendier og lignende Understøttelser allerede til Dels i Praxis hjemlede Fremgangsmaade. Med M a rin e m in is te rie t forlanger Udvalget at forhandle om, hvor vidt Kjelsvinet i Logisskibet »Dronning Marie* ikke burde sættes paa Sti, og ønsker at erfare om Ministeren har no­ get Haab om, at der ad denne Vej vilde kunne indvindes et Tillæg af smaa Kjelgrise anvendelige til Mastefedt i Marinens Nybygninger. Med K rig sm in iste riet agter Udval­ get at indlede Underhandlinger om at knibe paa Knapgaflerne og knappe af paa Gaffelraaden i Officerernes Na- turalforplejning samt om at omdanne Husarkasernens Staldbygning til Fri­ boligfor fortjente Folkethingsmedlem mer. Derved vilde der maaske tillige frem­ komme en bedre Menage i Manegen. Med In d en rig sm in isteriet. Udvalget ønsker Samraad med Ministeriet an- gaaendø Anvendelsen af de ved Kon­ kurrencen med Tydskerne paa Kieler- Ronten overflødiggjorte Postdampskibe til en eventuel Fragtfart paa Esbjerg for derigjennem at isbryde det inden­ landske private Selskabs Monopolar­ kreds.

en Stund Lys, stundom tre Stunder Skumring og to Stunder L y s : en stundesløs Afvexling af lyse og mørke Stunder, der stundede mod Nattens Stund. Niels Lyhne sad ved Vinduet. Saa gik han ud, hen til Fru Boye. Hun laa paa So­ faen i Astrallampens gule Skær og slikked sine Fingre. Da Niels Lyhne gik fra hende, var han forelsket i Fru Boye. Foraarsluften var fuld af Dufte, ligesom stribet af Duft, af krydret Balsamduft fra unge Popler, af en snusagtig Duft fra gamle Popler, af tidlige Violers varme Aande og sene Violers kelige Aande. Og hans Kjærlighcd duftede som en vældig Rose i hans Indre. Han længtes efter disse blændende Junoarme, denne vellystaandende Nakke. Og hulkende slynged han sine Arme om et Træ og knuged sine Hænder om dets Bark; da han tog dem til sig igjen, havde han barkede Næver. Saa stærkt kan Kjærligheden tage Overhaand. V I E HDer var bos Niels Lyhne en lam Besindighed; Ulyst til at vove var dens Fader, en vis Fejghed dens Bedste­ moder, Karakterløshed dens Oldefader og Ubestemmelighed dens Tipoldemoder. Han vilde tilstaa Fru Boye sin Kjær- lighed, men han turde ikke. — Der skulde blive en Digter af Niels Lyhne, thi hans Kjærlighed digted i ham. Og han digted sig bort fra Frithiof og bort fra Erik. Ja, digte, digte vilde han, ikke som de andre Digtere, ikke storsiaaet som P lo u g eller smaatlyrisk som R ic h a rd t, ikke foraarsduftende som K a a - lun d eller meningsrigtigt som E r ik B øgh , — nej, meningsløst som B jø rn so n , uformeligt som D rachm an n og gjellerupsk som G jelleru p , som kun en Niels Lyhne kunde det, — genialt, taaget, med purpurklædte Ord som J . P . Ja co b sen . * * Saa døde den gamle Lyhne. «Det var den anden,* sagde Niels Lyhne.

hvor Havfruen skildres; jeg er misfornøjet dermed; jeg vil have en yppig, glødende Skildring, saa blændende skjøn, at jeg faar astmathiske Fornemmelser. Je g vil rigtig se saadan et Havfrulegeme, ikke saadan en vandkæmmet Havmadam, nej, en rigtig svulmende Havfrue. — Sommer­ havets Fosforskær og Vinterhavets Iskulde skal hvile over hende, og Taiigskovenes sorte, vildende Rædsel skal være i hendes Haar, der skal beige som de rørte Vande. Fraadende Skum skal lege om hendes Mund, vellystig kelende Kulde og Skummets bristende Blodhed er i hendes Havarme; i hendes Kys er der Sugen af en Malstrøm, og nok en Mal-Strem er der i hendes Blod. Fiskeverdenens Rigdom skal spejle sig i hendes Legem ; Torskens store, kloge Ojne skal hun have og Aalens Slangesmidighed, hendes Fingre skal gaa som Krabbernes Kraller, hendes Orer skal rødme som Trompetsnækkens Labyrinth; sølv- glinsende, grøn og blaa som Makrelen skal Kindernes Farve være, og frem over Tændernes hvide Koralrev sprin­ ger Tungen som en legende Delfin!« Hun havde talt sig varm. Frithiof var blegnende bleg, og Niels var rednende rod. — Snart var Niels stadig Gjæst hos Fru Boye. Hans Fam ilie syntes ej derom; der kunde ikke siges Fru Boye Noget paa. Men man talte om hende. Manden havde været Apotheker; saa døde han. Og hun leved et frydefuld Enkeliv, rauntred sig paa Enkers Vis; hun havde været gift med en gammel Mand; nu sværmed hun for unge Mænd. Niels saa hun tit. m ¿Det var en Foraarsaften. Solen var ved at gaa ned. Vingerne af Mollen paa Volden drev deres Skygger over Værelsets Ruder og Vægge i Vexling afSkum ring og L y s : én Stund Skumring, to Stunder L ys, to Stunder Skumring,