S_Punch_1881

178

Ja, kan man tro paa Morgengnavets Ord, Vil Venstre slutte sin Familiefejde: D et trækker op til fælles Samarbejde I «det forenedes» udtraadte Spor. A t Venstrefolkets Glæde bliver stor Her over, bør man ikke det bebrejde; A f sligt et fælles Samarbejd’ det høster Den Lærdom dog, at fælles Vandgang trøster. Fra Byraadsmødet i X-too*-». xx i . 1 Byraadets Gaarsniede for­ handledes den ved sidste By- raadsvalg stedfundne Agitation. B o rg em e steren vidste godt, at det var en yderst delikat Sag, der stod paa Dagsordenen. Han skulde ikke nævne den Mand, der for at blive valgt til By raadet ikke havde undset sig for at bruge Midler, paa hvilke man hidtil trode, at kun Kammerraad Geidmand havde Mo­ nopol. Om denne var det jo vitterligt, at haa Aar for Aar drev en omfattende Agitation for atter at komme til at indtage den Plads i Raadet, som han én Gang havde beklædt. Kammerraaden var en meget godgjeiende Mand, der anvendte sine Penge Hied Om sigt; hau gav ikke ved Derene, og han lod ikke sit Hjærte løbe at med sig i det daglige L iv ; men man saa tit i Byens Avig, at han havde børtgivet betydelige Summer i forskjellige øjemed. Dog gavhan ogsaa Megetbort under Haanden; og navnlig var det et- ret mærkeligt Faktum, at hans Godgjorenbed kulminerede ved Byraadsvalgenes Tid (Latter). Mod dette kunde der i og for sig Intet indvendes; men underligt var det dog. Det var endvidere bekjendt, at han med en vis Genialitet benyttede bekjendte Mænds Navne til Lister, der gik rundt i Husene, og Avertissementer, der stod i Byens Aviser, og som indeholdt Oplordringer til at vælge »den*, som det hed, »af Kommunen saa hejt for­ tjente Kammerraad Geidmand* (Latter). Paa aldeles lig­ nende Maade havde omtalte, ubenævnte Byraadsmedlem ladet agitere for sig Og dette burde paatales, da det forargede Kommunen, ophidsede Gemytterne og afgav et slet Exempel for alle gode Medborgere (Bifald). Materialist S ved sk elsen vidste godt, at det var ham, der sigtedes til, og han havde i Virkeligheden ogsaa virket lidt for sit Valg ved at tale med Folk etc. ni. m„ og det var jo altsaa sandt for saa vidt. Men, hvor stod det skrevet, at man ikke maatte gjore lidt for at blive valgt? Han lod bare en Liste gaa rundt hos sine Kunder, og naar de ikke var hjemme, forlangte han ikke, at de skulde skrive paa, men bad deres Konerom at gjore det, og det var dér da i Virkelighedeu ikke noget i etc. m. ni. for saa vidt. Der var kun To, hvis Navae han uden deres Vidende og Villie havde skrevet paa, men de var bortrejste med hele Familien, saa det var han jo nødt til for saa vidt (Latter). Glarmester Sven d sen mente, at man, hvad enten man var bortrejst eller ikke, ikke burde skrive noget som helst uden Ens Vidende og Villie. Kjobmand S o ren sen havde forleden D ag paa en Aftentur mellem to Sjovere, der stangede Aal i Melleaaen, hørt følgende Sam tale: -Hvem stemmer du paa?» — »Paa Svedskestenen — — »

Fusion eller Konfusion.

Oaafremt man da kan tro paa Morgengnavet , Saa nærmer sig et højtidsfuldt Moment: «Familietvisten» Venstre har belavet Sig paa ved Overenskomst at faa end t; I Jorden bliver Tomahawken gravet, Og Fredens Pibe vorder atter tændt; Og naar man fromt har slukket Tvedragtsflammen, Slaar Venstre atter sine Pjalter sammen. Tænk, hvilken Fryd for «den bevidste Magt», Om sammes kaame Talsmænd faar i Sinde A t stande enigt mod den fælles Fjende, Mod ESTRUP og mod Højres List paa Vagt. Ja, tænk om lille EEDVARD her vil finde En ny Udgave af den gamle Pagt, Saa hele Venstre slaar sig paa hans Ru t li ned Og svæ r ved Logos der i al Gemytlighed Da vilde Venstre hæve sig paa ny Og staa saa fast, at Ingen mer det rokker; Højt vilde Jublen klinge imod Sky Til Akkompagnement af K rabbes Klokker, Naar BojSEN over HØRUPS ædle Lokker Udspændte sin Familie-Paraply, Hvor H ørups «grønne» og A lber T is «røde» Kulør G ert W inther s «brandgult» kom i Møde. Ja, der bifer Fryd hos hver en udtraadt Tolder Og hos dé moderate Farisæere Den Dag, da H øgsbro glad sit Indtog holder Hos de « u g u d e lig e » Evropæere, Og hvor ej mer det B erntsen Kvalme volder A t skulle søbe Kaal med B ergs Hebræere, Men hvor HIN L edre B erg om Halsen falder Og ikke mer hans Standpunkt « sm u d s ig t» kalder.