S_Punch_1881

179

B o rgem esteren maatte bede den ærede Taler afholde sig fra injurierende Udtryk. Sørensen refererede kon Faktum. A ltsaa: »Hvem stemmer du paa?» — »Paa Svedskestenen.» — »Hvad gi’er han?» — «5 Pund Kaffe, 1 Lispund Puddersukker og 2 Flasker Puns.« — «Nej, saa har jeg en bedre G i’er, Kam- merraaden; han g i’er 10 Kroner, en røget Skinke og fri Stikkelsbær til Ungerne hele Sommeren.» — Taleren havde ikke hort mere, da han nemlig rned Indignation skvndte sig hort, og i sin Harme gik han lige ind i Klubben, hvor han, næsten uden at vide af det, satte sig til et godt dækket Aftensbord (Røre). Vinhandler L u n g var nogle Dage før Valget i Færd med at bouteillere en Dry-Madeira. som ban lige havde importeret. Og just i det Samme kom tre Herrer faldende ind til ham og saa paa noget Rodvin; den Ene af dem skulde nemlig have noget Margaux til at konfirmere sin Datter i. Og de FTerrer skulde hen at skrive deres Navn paa en Liste tii Fordel for Geldmand. Han bad dem træde indenfor og faa Ild paa en Cigar til en Sjat Ma­ deira. Nu var det en ganske dejlig Drue, ter og ren i sit hele Væsen, og da de havde drukket nogle Glas, blev de og gav Taleren deres Stemmer. Derved blev Stemmerne i det gamle Byraad, og der blev bestilt af Dry-Madeiraen til Konfirmationen (Bevægelse).

Skomager K ru s e Rkrev aldrig nogens Navn ned, for han skrev ikke synderlig orthopædisk, eller hvad det hed; der var jo heller Ingen, der kunde hitte ud af Retskriv­ ningen; og nu, da der var en Svend, der havde opfundet en ny Retskrivning, var det rent galt (Latter). Javist var det en Svend, for det var Svend Grundtvig, men, om han ogsaa havde opfnndefc de smaa Bogstaver, det viste han ikke, for han satte aldrig Komma; men det kom nu ikke Sagen ved. Ingen skulde virke paa ham ved ulovlige Midler, det vilde være som at hælde Vand paa en godt smurt Fedtlærsstøvle; men d$t kom nu ikke Sagen ved. Prokurator Ju stesen Byntes, at man skulde holde Kammeriaad Geldmand udenfor denne Forhandling, ligesom han blev holdt udenfor Raadet; det var dog Synd at mis­ unde ham den Fornøjelse ved hvert Valg at forære Værts­ husholderlavet nogle af sine mange Penge. Tii Hr. Kruse skulde han kun bemærke, at det ikke saa meget var Hr. Kruses F e jl, at han ikke satte Komma, som, at det var hans Fejl, at han aldrig satte Punktum. Han foreslog forøvrigt et Mistillidsvotum til Hr. Svedskelsen, hvad han f o r s a a v i d t kunde have godt af, som han i V i r k e l i g ­ h eden havde fortjent det etc, rn. m. Derefter vedtoges med alle Stemmer mod 1 (Sved­ skelsen) et Mistillidsvotum til Svedskelsen. Mødet hævet KL 10.

B lo t ved N avnet a f K l e i n ra a b er: H u ! N y s, fo rle d e n , je g vild e p a rto u t H e r i K lu b b en D in M en in g fo rs v a re , — A a , D u sku lde væ ret her b a re! — D o kto r E s b j e r g ba n d te: N ej G u 7 Om vi her d rik k er blandede Vare. Om v i ligesom hende — F r o u f r o u — K e n d e r bort f r a det S ik re og K la re Ju s t, n a a r E s t r u v h ar„^ o\o“ o g „Tout“ / P r æ s t e n h an s a 'e : ,,H er er F a r e ! I k jen d er jo K jø b en h a v n ! D e r h a r F a n d e n b lan dt Ungdomm ens Sk a re Ik k e læ nger sart fry g tet et N a v n ! Og p a a R æ n k er v il a ld r ig k a n spare, Og hans R a a d de g jø r in gen M an d G a v n ! Og h an læ gger saa m angen en S n a r e !“ — J a D u k jen d er jo h eldig vis P ræ sten, S a a a f T alen je g s p a rer D ig R esten , M en h an s M ening det v a r d a den, A t væ rre end Pokker v a r næ sten B a a d e K l e i n og a lle hans M æ nd. V or B o r g m e s t e r han trak sig i Vesten, O g h an røm m ed sig dybt og længe, Og hans B r ille r de glim ted saa ¡¡trænge, Og h an saa p a a m ig Stakkel hen. O g h an mæ led' med bævende R ø s t: „O h I D an nem æ nd, V oxne og D ren g e, V oxed' op ved den sw k ra n $ie K y st , U di D an n em a rk s Vange og Vængel S k a l v i D an n eb ro g sfa rv e rn e k ræ n ge! S k a l v i o jfre f o r F rem m edes L y st D isse L u n d e, hvor Bøgene hæ nge! D isse k o rn rig e A g re og E n g e ! S k a l v i — kort sagt — til A n d re træ nge E n d t il E s t r u p i Svæ rden es D y s t ! K a n v i — B o rg e re — høre sligt Y a a s ! V i, d er leve a f L a n d e t d e ru d e! K a n v i sove fry g t p a a vo r B a d e, N a a r e j E s t r u p til Statskassens L a a s

G jem m er N øglen, og n a a r vore Sta d e F ø re s u d p a a den T i e t g e n s k e Sku de} M edens vi a f hatis M akkere f a a s ? N e j — M edborgere — m æ rk E d e r v e l: K u n ved E s t r u p M aalet kan naas, Og kun E s t r u p og S k e e l kan os fø re F rem til S e je r og L y k k e og H e id i — “ — K jæ re F æ tte r! D u skulde høre J a og sc denne støtte A p p e l! D en n e M a n d stu g t ! det v ild e D ig røre, T h i i K lu bb en hvert enesie Ø re S u g ed ' in d som a f Visdomm ens Væld D isse O rd, som Borgm esteren talte, M ens i A lles B lik k e sig m a lte: y Væk m ed K jø ben h avn ern es S p r æ l!“ S e r D u , Fæ tter . d a fa ld t det som Sk jæ l F r a m it Ø je, at en dn u m aaske E r dog E s t r u p a llig evel M anden, Og v i m aa dog vist hellere se, Om m od M uren til Spot og til Sp e N u ig jen de dog ej ren d er P a n d e n ? V i k a n a ltid tage den A nden, M en f o r E s t r u p i Vel og i Ve V il v i slaas. og je g tro r sa a m in S a n d e n , A t trods F ra s e r om „ H an delsstanden “ , T rods, det „C en trum “ , som end er i B le , H a r p a a Venstres M u n diarrh o e D o g d e n D oktor alene F o rsta n d e n ; B a n er a llen fa ls A lløopath, Og den D o sis, han g i'e r dem at sluge I „ O pløsn ing“ h ver eneste Uge, E r f o r V enstrcmæ nd yderst p r obat, Og je g haaber han er p a ra t f i l ig jen og ig jen den at bruge M od ' det U krudt, han stræ ber a t luge

{\imbreve f r a Fætter Kristian i Nykjøbing til P u n c h „

\ m k V

m e j F æ tte r! N u syn es m ig , D u B liv e r a ltfo r ra s k og g e s v in d ig , F o r fr a n s k , letfæ rd ig og v in d ig . H er o vre hos os e r m a n sin d ig , Og m an sv in g e r e j om i et N u . M i n i s t e r i e t , det e r Tabu, Og m ed E s t r u p . t i sta a r og v i fa ld e r , M edens A lt, h va d „ H ø jr e “ tig k ald er,

Ud a f R ig sd a g og K irk e og S ta t! ■Se, d er h a r D u i L om m eform at V o r p o litisk e Stokfisk serveret ! E r den E d e r fo r „ overleveret ", O s den sm oger endnu, delikat.