S_Punch_1881

19

kom paa Støvlerne ng maatte optage et Laan tor at, betale Madam Polack de uhyre Tab paa Ligtorneoperationer, der vilde være den uundgaaelige Følge af et saadunt uøkonomisk Soldegængeri. Yi maatte Alle spare. Det havde ogsaa den store Kalkulator Mel dahl ind­ set, og han havde i rette Tid søgt at hæmme den overhaaudtagende Luxus ved som et lysende Exeinpel paa Nejsornhed og Tarvelighed at lade Kuustudstil- lingsbygningen slaa sig til Tuals rned Puds og Beton, hvor der var kalkuleret Marmor, og Fyrretræ, hvor der skulde have været Egetræ og Mahogni. En saadan Resignation fortjente Paaskjønnelse. Det idiotiske Medlem holdt nok af lidt Speku­ lation. Han havde i Berlingske Avis fundet en glimrende Idé, der maatte kunne give stort Udbytte. Der stod nemlig i Fenilletonen forleden følgende: »Han var kommen nordfra som fattig Yngling med en Opfindelse angaaende en ny Methode at smelte Erts paa i sit Hoved.- —Det maatte være et godt Hoved, der kunde holde det ud, uden at blive hed i Hovedet eller faa Hoved­ strømninger. Men hvis Ideen, var praktisk og mian, hvad han ikke tvivlede om, ude mellem Venstrebou- derne kunde faa tilstrækkelig tykke Pandeskaller, der var i Stand til uden alt for meget Hovedbrud i Støb­ ningen at lade sig benytte som Smeltedigler, saa lian ingen Grund til ikke strax at afkjøbe Berlingske Pa­ tentet paa denne nye Metiiode, og saa lave et lille Aktieselskab i al Veuskabelighed. Formanden antog, at Idioten samtidig vilde søge om Udnævnelse til Patent-Idiot, for Resten fandt han, at hans Hoved allerede var blevet skjørnét temmelig betænkelig og raadede ham indstændig til strax at tage kolde Omslag for at afsvale sit «Erts», der vist ikke indeholdt Andet end Bly og neppe et eneste Guldkorn. Det rekrutbeskyttende Medlem havde læst i Avigen, at Rekrutterne i Aarhus blev ædte op af Væggétøj. Han vidste nok, at Rekrutterne var Kanonføde, men at de ogsaa skulde tjene til Føde for det aarhusianske Væggetøj, fandt han, var mildest talt Overdaadighed. Det dyrebeskyitende Medlem syntes gjerne man kunde unde de srnaa Dyr deres daglige Brød, som do maatte tære om Natten i Frygt og Bæven samt jstadjg Livsfare. Det rekrutbeskyttende Medlem syntes dog, .at de ‘ var en unødvendig Blodsudgydelse. ' ~ Det dyrebeskyitende Medlem fandt denne Udtalelse haardhjærtet. Det rekrutbeskyttende Medlem var sig bevidst at at have et blødt Hjærte, men derfor var det ikke sagt, at Rekrutterne havde en haard Hud. Væggetøjetburdeslagtes. Idioten syntes, den sidste ærede Taler mindede ham om Jødeforfølgerne i Berlin. Han vilde udrydde Væggetøjet. Det var altsaa de «Haabløse Slægter.» I Berlin vilde man udrydde Jøderne — de «Daabløse Slægter». Formanden afbrød Forhandlingerne. Nu gik Toget til Hvalsø. Han ønskede Forsamlingen glædeligt Nytaar og Idioten god Bedring,

Amerika gjor ligervis, Og naar en Hindu skal ha' Ris, Dit Navn han aldrig glemmer. Din Magt er for Evropas Fred en sikker Støttepille ; Den evropæiske Koncert Kom Fredsforstyrrerne paa tvært, De gjorde Regning uden Vært Ved Lord-Mayorens Gilde. Naar Britten der tog Munden fuld af alskens Imens han inandelig og kjækt Gav Englands Fjender grov Konfekt, Saa fik man rigtig nok Respekt For Landets Hær og Flaade. Og derfor kari tor Verdens Ro vi takke Englands Talere; D u le ig iio blev ej en Ruin, Og Konferensen i B e r lin Den blev dog kun til evig Grin, Men ej til noget, galere. Og gavnlige Reformer har Du altid havt for Øjet: Du nedla’e hos Visirerne 1 Til saude Frem skridt Spirerne, Mærkværdigt nok, at-1 r e rn e Slets inte er fornøjet. Men de gjer stadig Kvalm, det Rak, paa Møder og i Blade, Om Natten ud paa Rov de gaa, I Mørke er de alle graa, Ja, Nogle tager Maske paa, Tænk, sikke Maske-Rade ; Og din Humanitet er kjendt endog blandt Hottentotterne; Du hersked’ aldrig absolut Som R u s s e r n e ved Hjælp af Knut, Din «Kat* du bare har dem budt, Og den gaar snart til Rotterne. Din Tapperhed er velbekjendt fra K ap til R a l a h a r i : Levemaade.

Du negled’ Zulu-Kongens Land, Vandt Lavrbær i A fg h a n i s t a n ,

Og selv i C ity mener man, Dens Kurs staar over Pari. Saa gid da dine Sønner snart derovre blandt Transwaalerne

Maa deres Ting saa godt forstaa, At Bladet snart sig vende maa, Og ret paa Ho’det de kan faa, Hvor før de fik paa Halerne.