S_Punch_1881

383

Solo med Kor og Bægerklang og indbyder Hoffet til en B allet, som gaar for sig i Baggrunden, men ikke ligner hverken gam le Mesters eller unge M esters; Fordi den er kortvarigere. Og Skram foler den onde Samvittighed slaa sine Klor i ham, og det Hele ender med et myrderligt Spektakel og T jim da-dara. I næ ste Agt er vi saa i Løn­ kammeret, hvor Simonsen opdager, at gam le Liebe er en arg Forræder og en Morder ; Som Ingen skulde tro ; naar man saa h a m ; Fordi han ser næsten ligesaa velærværdig ud som F ersle v ; I levende Live kunde have gjort. Og Simonsen b eslu tter sig des Aarsag til at slaa op med Uf- fælia; Som jeg var m eget nysgjerrig efter a t se; Fordi Malle Knallerup har altid kun fortalt m ig om hvordan man blev fo rlov et; Men a ld rig : Hvordan man slog op. Som sker ved at Utfælia tager Kingen af Fingeren og leverer Simonsen den tilb ag e, l.vorpaa Simonsen synger at bun gjer bedst i at blive indskrevet i et K loster; Som jeg tænker han m ener Petersens Jom frukloster med, for til Vallø og Vemmetofte har hun jo ikke Adgang med mindre gam le Polonius skulde være i anden Rangklasse. Hvad der jo nok er m u lig t; Hvorpaa hun g aar og Simonsen giver F ru E rh art en ordenlig Overhaling, men pludselig kommer Ferslev op bag en Lænestol som en Trold af en Æske og siger; Simonsen skal moderere sit Spil og huske paa F ru E rh art er en D am e; Som han ogsaa g jer og hun indrømm er, at han har været lovlig falsk hidtil, men lover

at forbedre sig; Som hun gjør. Hvorpaa vi kommer til fjerde Agt, hvor det er Uffælia, der har en Skrue løs og kommer ind med Blomster i Haaret, og vi danser Ballet omkring hende og hun synger om Nykker og for­ tæ lle r; at det Hele kommer af a t Simonsen har faaet Nykker; Hende anbelangende. Hvad hun gjør med Bra- vour og T rillers Mangfoldighed og Publikum s Henrykkelse; Desformedelst. Hvorefter hun kaster sig i V andet men kan flyde; B riliant og i elektrisk Belysning. Hvad jegnok saa, hvordan egentlig gik til; men ikke vil skrive om fordi det er godt at bevare sine Illusioner; Hvis man kan. Og i fem te Agt er vi udé paa vestre K irkcgaardog der er ikke videre hyggeligt og baade Overgraveren og Undergraveren ere nogle Ladegaardslemm er, som det ikke var ra rt at møde paa Ø sterfarimagsvej i Ehlers’s Gas­ belysning. Hvorpaa Ham let kommer ind og Jastrov kommer fra Norge og de gjor Fægteøvelser sammen. Men saa kommer de bærende med U ffælia; Som er dronet; Alligevel; Og Simonsen er kjed deraf og vil følge bag efter ved et Dolkestød. Men saa stikker Ferslev igjen op og siger, nu er baade Publicum og han kjed af at vente og nu er det bedst det bliver til Noget i R etning af Skrams Aflivelse. Som det gjer og han afgaar. Hvad der er paa et meget passende Sted fordi han saa kan blive begravet med det samme og spare Ligvognen; Derud. Som jeg synes var en god Ende.

Slaget for Reden.

Min stakkels F e n g e r ! Du havde D it Læs. Til Trods for Din lokkende T ale, Saa var Du nok dog ikke ret i Dit Es — •Saa snakke de Ræve for de Gæs!« Man hvisked' i R ettens Lokale. Du talte slet ikke frit — ak nej! I Stadens R aad- og dens Dornhas. Nej, gam le R otter, dem fanger man ej Med Flæsk i Fæ lder for 8m aam us! Hr. Advokaten for Skranken stod, Og frem og tilbage han prated'. Men skjønt de Grunde, han høre lod, I Granden syntes at gaa Dig imod, Blev «skyldfri« dog R esu lta tet Og Vinden i egen Tales Sejl, Ja, den var lid t sløj, da som Regel l)n mente, det kom fra «Hnkonimelsesfejl«, Hvad enten bos Dig eller — S c h le g e l! Du ligned’ et Blokskib, fuldt af Brést, Der kæmper med Orlogsfregatter. E t ynkeligt Vrag ved en stenet Kyst! Ak! Hvem skal un kunne bringe Dig T røst Imod den haanende L atter. Og Kampen raste. Blokskibet løb P aa Grund — det kan ikke nægtes! E r Grundene slette oven i Kjeb- et, saa er det g alt, naar der fægtes! Men til den Stilling Du er jo nu vant: Som Bisp i en Gaaserede! Og hvis »Borgmesteren« nu forsvandt, Ja, det var jo gruligt — ikke san dt? — At skulle forsage det Fede. Se, derfor Du kæmped’ i Ord og paa P rent For Gaasereden forleden. Din Hæder Du skabte et Gravmonument, Der m inder om S l a g e t — f o r R e d e n !

V e l elsker jeg højt, o F e n g e r , D it Bryst, Der pranger m ed 'K o rs og med Stjerne! Vel elsker jeg ogsaa Din fløjtende R øst; Din lokkende Tale var tid t m ig en Lyst, N aar den var forsynet med K jerne; Dog tykkes m ig fast, a t den Tale, Du gav Os forleden i M agistraten, Den har ju st ikke synderligt Krav P aa Tak — trods Din Ven, Advokaten. F o run d erlig t var d et a t høre paa, At S ligt skulde tages for 'gyldig’: • Forvalteren, som Du i Kortene saa, Ham «stoled’ og trode Du paa« som Faa, Han var saa ung og nskyldig! Men hvor er det muligt, kjæreste Veg, A t blive ved med a t stole Og tro paa Uskyldigheden hos den, Du «tog alvorlig i Skole»? Saa talte Du ogsaa om Højesteret. «Udmærket» — det led noget snurrig’ ! — .R etfæ rdigt» og -dygtigt* - ja rigtig saa n et Den havde sonderet den hele A ssiette Med Økonomens Potpourri, Det var bleven »oplyst«, sagde Du sto lt; Men .skjønt for Retten Du angler, Hr. Advokat H e n r i c h s e » sagde dog koldt : •Der var adskillige Mangler 1 »