S_Punch_1881

386

Indledning.

Og man som Resultat til sidst vil finde Dagsordener , hvori man ta’er paa Vej Og fastslaar, at paa Oxer bør man ej, Selv naar de tærsker Langhalm, Munden binde; Men E s t r u p vil af den Grund knap forsvinde, Og Højre vil vist næppe Flaget stryge Og søge Ly for slig en Venstre-Byge, Der trækker op med megen Blæst og Brag Kun for at skaffe Luft for Venstres Nag Og Lindring til dets slemme Lungesyge. Punch drømmer. Paa den dybe, mevkeblaa E r s le v s Brystindlæg, hver Gang disse to hæderlige Med­ borgere i N attens stille Tim er have samm enlignet denne uendelige Rigdom med deres sorte Kjolers endnu forholds­ vise Fattigdom . »Det er ikke min Skyld,® sagde Punch ved sig selv. »Jeg har gjort for dem, hvad jeg kunde, jeg b ar i det Hele en god og proper Sam vittighed. Men ferst en taknem lig Efterslægt vil det være forbeholdt at yde m ig den for­ tjente Ånerkjendelse.« Og med Tanken fyldt af det trøste­ rige Haab om m indst en pæn Nekrolog i »Morgengnavet» og Sorgerand om »Berlingske» faldt Punch i Søvn og drønite, han var død og begraven, og at unge Brygger J a c o b s e n havde tilbudt at lade opstille en Statue af ham paa Amager-Torv,hvilket M agistraten, da den erfarede, at S t e i n skuldehugge den, med Tak havde afslaaet. Men han ¿røm te, at H istoriens Muse havde sat alle Sejl til for at sikkre ham et udødeligt Eftermæle, og at det forme­ delst hendes Indflydelse var b eslu ttet i Gudernes Raad at sæ tte Puneh som en Stjerne paa Him len. Han fik selv Lov a t vælge sin Plads, men man bad ham om, saa snart han havde fundet en Lejlighed, der konvenerede ham , da at lade Astronomerne det vide, for at de kunde have lidt lettere ved at opdage ham. Pu nch begav sig altsa^ nd i det store Verdensrum , men da han ikke kjendte Mælke­ vejen og var bange for at falde i Huller, besluttede han sig til at tage Carlsvognen i Tim ekjersel og bad Kusken, som rigtignok lod til at have en lille Bjørn, om at kjere sig rundt i hele D y re k r e d s e n . Han vilde saa gjøre Visit hos de forskjellige B illeder og mulig slaa sig til Ro et eller andet Sted. Han begyndte med V æ d d e r e n . Punch skal aldrig fragaa, at han, da han bankede paa Døren, var en Smule forknyt. Han var bange for at blive hehandlet som en Parvenu. Hvad skildrer hans glade Overraskelse, da han saa, at Vædderen slet ikke var nogen Anden end hans gode gamle Ven H o lg e r D r a c h m a n n , der havde løbet Hornene af sig og modtog ham med stor Faarekommenhed. Desto værre lod det til, at Skjalden trods denne Forvand­ ling endnu havde for m eget af Munden og for lidet af Ul­ den, og da han tilbød Punch at forelæse ham sit nye D igt »Thevandenes D atterdatter», andskyldte Punch sig og kjerte videre til S t e n b u k k e n . Her kom han ikke længer end til Himmel funklede N attens Stjer­ ner i straalende Glans. Med Haanden under Kinden sad Punch og stirrede op paa de lyse Himmellegemer, idet han tænkte paa, hvor m angt et ¿¡enligt Suk der m aa være steget op fra Kommersraad H e y in a n n s og Professor»

.en korte Fred er endt. Snart høres Klangen A f «Folkets Røst» i Tingets Sal igjen. Snart prøver atter Rigets Venstremænd, Hvordan vor Frihed ta’er sig ud paa Vrangen, I deres Barm er ikke stillet Trangen Til Kampens Maal, hvorefter de har tragtet Og hvortil de endnu har langtfra bragt det: Til Taburettens Herlighed at naa; Og derfor de med Dødsforagt gaar paa, Indtil den ny Finanslov de faar siagtet. Endnu er dennes Blod dog ikke flydt; Men Venstre gjennem sine Lurers Toner Bebuder nogle Interpel l at i oner , Som vidner om, at det er nix forknyt. A l b e r t i vil med H ø g s b r o overlydt Ta ’e Ordet for at faa af Dage bragt De fæle Tryk, Regeringen har lagt Paa de g-lade fynske Præsters Tunger Og Sjællands Oxer med de syge Lunger Blot for at haane «den bevidste Magt». At disse Tryk maa Venstres Harm antænde, Vil uden Tvivl begribes af enhver, Som har Partiets ridderlige Færd Og Frihedssind lært nøjere at kjende! At her er sket et Indgreb i de Menne­ skerettigheder, Venstres Mænd forfægte, A l b e r t i vil for sit Punkt knap benægte Men sørge for, at Folket klart forstaar, At i dets Hjerte bløder end et Saar, Selv om saa Oxens Lunger nu er lægte. O g medens H ø g s b r o slaar, som han k an bedst, V il B e r g S c a v e n i u s i Næsen rive, At Kongen maa man nok Advarsler give, Men ingenlunde nogen «opvakt» Præst, Og Lej re-Greven give vil Attest Til Excellensen, at for dette Skridt Han værdig var at være Jesuit, Samt vil slaa fast, at E s t r u p s p rovisoriske System slaar om til det inkvisitoriske, Saa snart det bare dertil ser sit Snit.