S_Punch_1881

387 Doren. th i Stuepigen, der lukkede op, forklarede, at hen« des Herre netop var i Færd med at stange Ministerier. Gjennetn Døraabningen fik han lige et Glimt af Benene at se. D et var ingen Bukkefod, syntes han, snarere et Kalve­ knæ, men nede i Gaarden legede den ene lille Buk ved Siden af den anden, og allesammen kaldte de C h r e s t e n B e r g for Fader. Punch kjerte videre. S k y t t e n var hjemme. Punch havde ventet, der skulde ligge et «Dannebrog* i Postkassen, men i Stedet for laa der et Bind «For Romantik og Historie«. Det var saa- mænd H. P. H o l s t . Han var sat i Skyttens Tegu for­ m edelst lang og tro Tjeneste paa den kongelige Skyde­ b an e Han vilde gjerne have bedet Punch blive, men da han skulde ud til Middag i de næste tre Maaneder, bad han sig undskyldte Da Punch kom u d , opdagede han, at Kudsken i F uldskab havde kjert galt. ved forst at kjere ham til V æ d d e r e n i N r. l i i Stedet for til V a n d m a n d e n i Nr, t . Han m aatte aitsaa vende. Vandmanden viste sig at være den skikkelige B o r c h s e n i u s , der med et elegisk Smil trykkede hans Haand og spurgte, om han havde Noget, han kunde fylde i S p r ø j t e n . Punch bemærkede, at han ikke troede, det gik an at spæde sig selv op til en saadan Ferskvandstyndhed, at lian kunde være tjent med ham, og den stakkels O t t o B o r c h s e n i u s gav sig da igjen i Lag med at poste Vand af den store realistiske Skypumpe. Saa kom Punch til S k o r p i o n e n , der havde sin Bolig i den hule Stamme paa en Rødtjørn. Der lagde Punch bare sit V isitkort, han kjendte nok G j e l l e r u p fra gammel T id! V æ g t e n holdt E tatsraad T i e t g e n i Haanden. Punch troede først, at det skulde forestille Retfærdighedens Gudinde, men opdagede snart, at det var en alm indelig Handelsvægt. E tatsraaden havde ikke Tid at tage imod, der var kommet 3 0 0 ,0 0 0 engelske Pund i den ene Skaal, saa det kneb at holde Balance. J o m f r u e n var gam le J u l i u s G e r s ø i i , han sad p a a Sam fundets Tinde og strikkede paa et nyt Drama. Da han ikke gjerne tog mod V isit af enlige Mandspersoner, m aatte Punch kjere videre hen til L o v e n . Det var en rig tig pæn skikkelig lille Leve med Manken helt ned i Panden lige til Øjnene. Han sad i F e r s l e w s Bar og var i Graavejrsstemning, fordi han syntes egenlig, han havde hjemme s Abehuret. Punch

vilde gjerne have ham til at brøle lidt, men han turde ikke for C r o n e. Han bad Punch om at sende en Fotograf op til ham, da han havde indøvet en ny A ttitude, som han nok troede vilde passe for den sidste Repræsentant for en saa haabløs Slægt som Løvernes. Stakkels H e r ­ ma n B a n g ! K r e b s e n var slet ikke til at finde. Hans Venne­ kreds havde opløst sig, men ved at seefteri en Vejviser opdagedes det, at nu var K r e b s e n - K r a b b e . Da Punch ikke havde Lyst til at falde i Kloerne paa ham, kjørte han forbi og begav sig lige hen til T v i l l i n g e r n e , ogsaa kaldet G e b r i i d e r B r a n d e s . G e o r g var lige bleven færdig med sin Bog om L. A. Salle og var beskjæftiget med at gjøre et Udkast til et Værk om P. C. Zahle, men Eedvard bad Punch indenfor og bød ham et Glas Vin. Det smagte nederdrægtig af Dyvelsdreck, og da Punch erfarede, at den var fra lille Eedvards eget Apothek, befalede han strax Kudsken at kjere videre, bort fra den gyngende Grund. «Opad! Til F i s k e n e ! Dersom de ikke har det bedre der end dem i V i g g o S c h m i d t s Akvarium, saa er det jo rigtignok en smal Beværtning, man faar,» tænkte Punch. Han var om trent kjert Halvvejen, da han herte et stærkt Grynt. «Hvad er det?« spurgte Punch. •Det er T y r en ,» sagde Kudsken. *Er det T y r e g o d ? « sagde Punch, «ham gad jeg hilse paa.« Men det var ikke T y r e g o d , det var i det Hele en løjerlig Fyr af en Tyr. Den havde Børster og en lang Tryne til at rode i Snavset med og smaa arrige Øjne. «Nej Tak, den Svinesti skal vi ikke ind i. Jeg har ikke Lyst til at lege hverken Tyre­ fægtning eller So i Hul med S o p h u s S c h a n d o r p h . « Og saa kjørte Punch videre. »Jeg gad vide, hvad det er for nogle Flyndere, jeg skal besøge,» tænkte han. Men det var slet ikke Flyndere. D et var nogle sære Fisk. Det var nem lig Blæksprutter. Der var S e c h e r og C a n t o r , Å x e l o t t o og alle de smaa Sorte fra Dassavisen, og lige saa snart de fik Øje paa Punch , spruttede de en saadan Kaskade af Blæk ud i Luften, at Kudsken tog Fejl af Vejen, Vognen væltede i Grøften, og som et pragtfuldt Meteor dalede Punch ned gjennem Rummet. Han vaagnede. Oppe paa Himlen glim rede og funk­ lede Stjernerne. «Ja pyt!» sagde Punch. »Paa Afstand ser I pænt nok ud, men det er da ogsaa kun paa Afstand! «•

Qn i lange Tider trange Søgte did saa mange Gange; Ja Du gasser Dig ved Masser Af de grumme rare K asser; Skjønt ved dem Du lærte Salmen: «Ak! fra Dynen og i Halmen ! • L A. H a n s e n gav Dn Kransen, Men saa gik han bag ad Dansen. Assurancen havde Chancen, Men saa kom jo Decadencen. Folkebanker, Sparekasser, Assurancer — jo, det passer! Ja, de sanker sære Tanker, Disse Kasser, disse Banker. Unge Daner fatted’ Planer, Ja , som F atter selv ej aner. Man Fabriker fik til Syre, U h! — og de var meget dyre. Og det endte med Elende, Mange deres Fingre brændte. Syren bed dem, saa det sved dem ; D et var sørgeligt at se dem, Da Papa ved Boets Delen Reddede Flatinakjedien.

Trods de fæle, højst riæle Lussinger de kjære Sjæle Tro dog blindt paa og gaa ind paa, Hvad A l b e r t i lægger Vind paa. Jubilæum de gelassen H ar nu holdt for Sparekassen. For Al b e r t i , som ihærdig Styred' den, paa Færde er de. • Folkegave« vil de have, At der skjænkes skal den brave; Mens han selv i M indeskrifter Skildrer Kassens Storbedrifter. Han er deres Drot, som æres. Hvordan Madposen skal skjæres, Det ferst aar han, derfor staar han Som en Heros, Tak — det faar han. Sul til Brød de flot ham yde, Flæsk i hans Platinagryde. Naa! til Lykke da, I trygge S parekasse-P atienter! I, som bygge uden Skygge Blot af Tvivl paa Eders R enter, Gid I tyre dem med Helsen, Ingen Syre brænde Pelsen!

Post festum.

lan skal spare! man skal spare! For a t det kan længe vare!® Disse klare, disse rare Ord, dem skal Du m indes bare, Bondemand, n aar Dine Tanker Vende sig mod Folkebanker. Vær fornuftig, ej for lu ftig ! Stol ej blindt paa hver en Mufti l Naar han lokker Dig som Pokker, Listende paa Hosesokker. Stol ej altid paa de RadeS Bley Du ikke klog af Skade ?