S_Punch_1881

390

Jo, den Dag, da Folk sig om et Tingsted fiokker For i Ægteskabets Baand at blive lagt, Og da Krabbe bli’er paa én Gang Præst og Klokker Og velsigne skal to Elskendes Pagt, Da skal Harald Holm i Lov og Pris sig bade Fra den Kristendom, der kaldes den g-lade, Og Reformen hædre vil i Ord og Sange man Mellem Vartov-Loft og Askov og paa — Langeland! Overlampepudserens Dagbog, fortsat af hans Datter. G ra a væ r a H erm anbang . ånbelangendes hvilket jeg, værende Petersen, har sat Severine fra Bestillingen nem lig paa Dydens aa Ånstændighedens Vegne, som man aldrig er »ssyreret for hos H erm ann; Værende ikke Alvorsmand paa Sligt. Men engremm er, jeg har gjort Samme Oret dennegang, nem lig fordi Graavær kun bestaar a Fru Man- gors Kogebog aa Dassavisen dram atorgiserede, den føste til Ægsposisjonen aa den siste til Fenalen, m eiet natyrligt aa lisom kold Lamm estej me G rennæ rter aldeles lie ud a Lannevejen. D ette er min Betænkning, men beder ond- skyldt form edelst m anglendes D etallier, værendes nemii hele Tiden beskæftiget med aa la det reine. Va jeg ger me en Reinemaskine, fordi ves de sku ske me Haandkraft ku man let rejne g a lt Aa va E nghollet aa T aatalleteten angaar, faarestelier de Rongsted i Reinevær aa jævn Kjed- sommelighed. Desformedelst, va man ikke sku troet, naar m an bare læser Fersiews Aviser; desangaaende. Men bagetter kom der en Solstraale i Graaværet, nem lig Herrnanns Fo- tomgrafi, som tildeltes a Forfatteren i rod Kom folut grat is Fru Ekkart, Jærndorf, Villiamblok aa mej havendes Hoved­ rollen, nem lig Reinemaskinen, men som je gæmmcr i m it Sjatol; for Severines Jærtefreds Skyld kunnendes let blive bedæ rret; derigænnem. M ariane af Mysce. Som jeg selv fik Lov til at s e ; Fordi det ikke er realistisk men i gamm eldags Maner; Og fore­ stiller Sangen-Berg i Begravelighædshumør og Em il, der søger at muntre ham op og siger: D et kan blive godt en­ gang endnu fra Fredag til S oudag; Nem lig m ed O laf; Som det blev og brillant ovenikjøbet og Resten forstod hverken jeg eller Publikum , uden at det ender med at de gjør det forbi med Sangen-Berg ude i Kulisserne, som er mere end Em il kan bære. Og Fru Odapetersen forsøger at indgyde ham T røst ved at forsikkre ham, at hun nok skal blive, hvis hun bare maa faa Lov at gjøre G avn; Hvad Em il ikke tor love, fordi han kjender Sjæ fen; bedre end hun ; Og g a a r; Hvorpaa Fru Odapetersen falder om og Tæppet; Ned.

S tore Re former.

Man kan mærke, hvordan Tiderne de skifte Endogsaa i vort folkelige Ting; Nys et Lovforslag om Handel med Gifte Blev delt blandt sammes Lemmer omkring; Med et andet Forslag Venstre frem sig vovsd©, Dog det angaar foreløbig kun Forlovede? Thi det skabe vil en ny Slags Befriels© Ved at tvinge Folk til borgerlig Vielse. Sikken Sjælefryd og sikken en Lethelse Den Reform vil bringe baade her og hist, Naar en præstelig Velsignelses Forjættelse Byttes med en dito af en Jurist! Og naar Ægteskabet i sit Garn os lokker, Kan vi spare Pengene til Præst og Klokker! Paa Præsten vil det ikke længer regne, Men — ej heller dryppe paa de sølle Degne. Nej, naar tvende vil i Hymens Lænker bindes, Skal de møde — hvad for Resten de saa tror -=*, Hos Borgmestren, der til hans og til hendes Fryd vil sige et Par borgerlige Ord; Saa kan Parret sagtens være fornøjet, Thi hvad Borgemesteren har sammenføjet, Det kan Overpræsidenten let adskille! Jo, det Forslag bli’er en sikker Samfundspillet Og saa er det saa opmuntrende at høre, At det hele Ægtevielsesbeløb Er s,ex Kroner kun og tredive Ore! Maa vi spørge: er det ikke Røverkjøb? Med den Priskurant kan Kirken ikke mere, Da Konkurrencen bliver tvungen, konkurrere, Men den maa bekjende, at ved denne Lov er Gifter-Maalet blevet fuldt, saa det flod over.