S_Punch_1881

391

Somden rødesteKlud iKommunensEje; Det er Gjellerup. Under hansrøde Tjørn Højt jubler alle smaa (Sk)jødebørn Af dassaviselig Slægt. I Skind af den endnu ej døde Bjørn De svøbe sig kjækt Og give sig ud for Rovdyr frækt, Slcjønt Enhver, hvis Syn har endnu sin Helsen, Jo ligestraxmærker, hvad Slags Insekt Der egenlig stikker i Pelsen. Rødtj ørn! Naa ja! DetNavn ergodt. Blomster, dergløde, og Tjørne,somstikke, Men ude i Skovender voxer den ikke: Den er podet ind — li'esom franske Sitikke, Lie'somSwinburnsk forskruet Kraft­ poesi. Rødtjørn! Ja vel! der er Noget deri; Det klinger ret fiot: RødtjørnogGuldregn — kunej i det Fri, I Lileraturens Have blot. Det virkelig raa Nihilisten Af det bli’er man ikke bedaaret, Det gaar man forbi, Men Nihilist med Pomade i Haaret! Paa fint Papir og med Træsnit skaaret Af Kunst,nerliaand — det er retpikant. Detkradser! Til Sligt erman iklcevant, Drachmanns Sømændforferskeman fandt, Selv Schandorphs Røgter er elegant Ved Siden af Gjellerup s »Tubal- Kai n•: Det er Kraft, og Kraft er Geni. Ja sikken en Regn Af Giftighed og Blasfemi, Og saa den arme Tlieologi! Hvor har dog Gjellerup Krammet paa den! Han kan sparke den, rive den, bide den. slaa den, Og han gjør det af Hjertens Grund, Kunud af sig selvkanhanikkefaa den Selv er han mærket med Dyrets Tegn, Og hans Raseri har sin dybesteBund 1, at — somTheolog, vendtpaa Vrangen kun, — Han ligner fra Top til Taa den. Det er Jesuitens brændende Had, ApostatensHvæsenfra Rim ogStanze, Ham Fanatisme og Intolerance Gnistrer fra hvert et eneste Blad. Mm for Fetischen, hvorom han vil vi skal danse, Hans •Helligaands-Ridder• hans»Sankt Georg»,

¡{imbreve til Fætter Christian i Nykjøbing. X X X . Gj en gangerbrev. ■uhuskerjo nok, vi blev ’i slaaedeihjel. Du ogjeg og en hel Del Flere Efter Drachmanns Meningomkring spadsere. Som blege Gjenfærd i mørke Kvæld; Der er Ingen, der bryder sigomosmere. Vi Gjenfærdmaagjernegjøre lidt Spræl Og har Lov en Smule til Sørenatslaa. Det kan aldrig genere Spillevende Folk, hvad vi hitter pda, Selv Brande s maagjerne vi attakere! Hvad skader det stærke Aander vel, Om vi, der jo slet ikke mer existere, Og paa hvem hannaturligvis ikke tror, Fordi vi af Erkebisp Holgers Ord Forlængst er manet ned under Jord, Faar Lyst til meddem os at divertere. Somdet saligHuskorsdernedefraKjøge Vil jeg da forsøge At følge lidt i de Herrers Spor Og drille dem ved deres eget Bord. Er vi Spøgelser — somdehar sagti Fjor, —- Saa har vi jo Brev paa at spøge. Og sandt for Dyden! — deharfortjent En lille venskabelig Overhaling; Der kommer de i deresKrigsbemaling Under „ Troldmandens “ egen Overbe­ faling; Ogskræmmer denstakkelsHr. Søretisen rent, Irods hans gode Ord ogbedreBetaling, Ved Juletider — er det nu pænt? SchandorphbanderogDrachmann brummer, Kjelland snærter og Bjørnson skummer, Paa gyngende Grund og slibrige Veje Tripper Eeduard tidlig og sent; Og saa er der En, somgjerne gik For en rigtig drabelig Hummer, Som, skjønt — oh Kummer! — Ved første Blik Han ligner mere en mellemstor Reje, AfNaturensHaanddogsomKrebsen fik Den Gave sit Ydre saa at fordreje, At han, somfør Bar den sorte Kulør, Er nu saa rød fra Hale til Klør —

Hin Dragebetvinger fra • Sundhedens• Borg, Har han Salmer ogsalvelsesdryppende K vad Og Virakduftens kvalmende Bad. Til hansÆre kvæderhan brede oglange Hymner i Baggesensk Odestil, I hans Navn hanslyngerhvergiftig Pil Mod Reaktionens skjællede Slange. Enhver, som kommer Brandes paa Tvers, Hamhuggerhanløspaai Kvart ogi Ters Med Jacobscnsk Prosa i Drach- mannske Vers; Og megen Glimmer, men liden Erts Man finder i Gjellcrups Sange. —- Naa Christian, bliv ikke bange! »Rødtjørnen» haner en Venaf Skjerts, Sligt agter han kun som Myggestik, Hvad os stakkelsSpøgelser angaar, kan En saadan Mand, Som har holdtAvktionover aUe Guder, Gjort Kaal paa hverswtkjolet Salmetu­ der, Dømt Bisp og Domprovst til Baal og Brand, Og som Fremtidens Morgen bebuder, Ej et Øjeblik Ta’e sig nær, om i Lagen, somvi har for Skik Vi kigge ind ad hans Ruder. Hvad ser jeg? Jo det kan rigtignok hænd's der Er fyret i til en varm Polemik; DerindebrandrødeBegfaklertænd’sder, Højt blusser englødende Panegyrik. Herude grine degrimme Gespenster : Dm »hvide Kritik». Til Julen udkommerfølgendenyeBøger : Hermann Bang: »Histop og herned». Verberog Proverber, Akter ogFagter. 0. Borschenius: »Gyngende Grund». Tragisk Komedie. Dr. E. Brande«: »Hvor laa Edens Have?» En videnskabeligUndersø­ gelse. Dr. 6. Brandes: »Hvorledes jeg fandt Bjørnson!» Et Rejseindtryk. Holger Drachmann: »Hvad det bliver til med mit Drama.» Forklaring og Forsvar paa Vers og Prosa. Karl Gjellerup: »Hvidløg», Digtsamling. Tilegnet Dr. G. Brandes. Richardt Kaufmann: »EmSpurviTrans­ dans.* Lystspil. Wilhelm Mølier: »Aandelige Kul-Foto­ grafier*, retoucherede efter »Nuti­ dens»Methode. Fortalen af Molbech. So. Schandorph: »Svineheld» Julefor­ tælling.