S_Punch_1881

394

Ved første Behandling.

Men gaar de, vil den fordums Degn Særdeles naadig blive O g F a l b e - H a n s e n , S c h o u og K l e i n En venlig Tanke give; Især til K L E IN , som har saa smukt La ia la la! mig skal du ta’e! Ja, dersom Venstre fik saa let Paa Taburetten Sæde, Da spiste T a u b e r knap sig mæt For bare, bare Glæde, Ja, SCH ELD E fuld af Fryd blev set, Og dobbelt skjønt paa Glastrompet Han blæste, han blæste: Hurra! Hurra! Den Skaal var bra’ 1 Men ak, det vil ej altid gaa, Som fordums Degne præke, D e op ad Stolper væve maa Og“ vaase ned ad Vægge Saa længe, som de har lidt Vejr; Ad deres «aabne Pander» her Man blæser, man blæser. — Ja ja, de v il jo Buler ha’e! Ved Kaffen. Sin Papageno-Fløjte brugt, Han blæste, han blæste:

U W h

V,

A v ) or gamle CHRESTEN holdt en Støj

For E s t r u p s døve Øren Og bød, han skulde ta’e sit Tøj Og tøfle ud af Døren; Dog Taburetten ingen bød Til B e r g , derfor i Kammen rød Han hvæste, han hvæste: Dada, Dada skal E s tR U P h a’e ! Han proklamered’ hellig Krig Og grundig Exekvering A f Folkedommen over slig En folkedømt Regering, Som k u ed ’ frih e d s liv e ts Væxt; Kort sagt, det var den gamle Text, Han læste, han læste: Stik a’ l Stik a’ l Stik bare a’ ! Sin velbekjendte knusende Tirade han ej glemte, Om Folkets hundredtusende, S om imod E s t r u p stem te. Som Fører for en saadan Trop Naturligvis sig dygtig op Han blæste, han blæste: Trara! trara! trara! trara! Han som en ægte Venstremand Sit Standpunkt hævde vilde Paa den Vis, at nu vilde han Slet ingen Ting bestille: Hvert Forslag blive skal til Vand, Ad Lønnen til vor Embedsstand Han blæste, han blæste: Træk fral træk fral træk bare fral Han haabede, at Kongen gi er Sit Folk i Julegave Ministrene paa graat Papir Den Afsked, de bør have; Og hvis de ikke snarest gaar, Ad hvert et Forslag, Tinget faar„ Han blæste, han blæste: Ha ha, det bli’er der intet a’ !

i f t

| 'rtrtvyl'il'H'lj Fru Sørensén: Ja Gwd, sødø Fru Schrøder, jeg har egeulig siet ikke Tid, for De kau tænke Dem nu vi er saa nær ved Jul, har jeg saa enorme travlt, og jeg maa bruge al min Præsangs Desprit for at tænke mig om, hvad det egenlig er jeg skal, og jeg har endnu ikke bestemt mig, for naturligvis lava Noget selv, dét har jeg virkelig ikke Lyst til nu, man kan faa al Ting meget billigere, og saa gaar jeg hver Dag baade hos Fessel og Wett og hos Børre-Lorenzen og ser paa alt muligt og lader Kommierne forklare mig det, og jeg tænker nok jeg til sidst faar en god Ide paa den Maade, men vi har jo et frygteligt Mas nied Sørensen i denne Tid, fordi Petrine broderer paa en Kalot til ham, som han ikke maa se, og vi maa jo have ham ud af Huset saa tidt som muligt, og en Aften, gik jeg med ham ud i Panumramaet for at se den Luttemanske Kvartet synge og høre de elektriske Lamper brænde, og vi havde det meget rart, for vi havde jo været saa forsynlige at tage Fodposer med Varmedunke i med, saa det var kun Ens Orer og Næser, der led, og saa en anden Aften siger jeg: Hør Sørensen, Du skulde virkelig, gaa hen til Bodecker og faa Dig en Hat, for det kan Du trænge til, og saa kan De tænke Dem, sode Fru Schrøder, at han hører fqjl, for han begynder at blive lidt tunghør paa det