S_Punch_1881

395

ene Øre, ligesom lmn3 Onkel Sæbesyderen, og saa gaar han ved Gud lige hen til Bodega, i Stedet for til Bodecker, og han kom ogsaa hjem med en Hat, fortalte han mig Dagen efter, men jeg har rigtig nok ikke set noget til den, saa maaske har den været for lille og han har sendt den tilbage, og saa gaar han nok hen i Aften og faar en storre, saa har Petrine da Ro saa længe, det stakkels Barn, De kan tro,, sode Fru Schrøder, hun har grædt sine modige Taarer, det sede Barn, saadan et Uheld hun har havt, og det er det jeg altid siger, Gud véd hvordan det kan være at somme Folk opnaar al Ting og andre ingen Ting, kan De forklare mig det, søde Fru Schreder, og det var angaaende Officersballet, at Løjtnant Svane havde invi­ teret hende med, men saa fik han ingen Billet, og nu kunde hun jo have være indbudt til Ballet igaar Aftes paa Christiansborg, og der var jeg naturligvis gaaet med, for paa saadan store fornemme Steder kan en Moder da ikke være bekjendt at lade sin unge, uforlovede Datter gaa alene, og det sagde jeg ogsaa til Etats- raadinde Muggermand forleden, og det gik nemlig saa- dan til, at Petrine og de to smaa Muggermander, som for Resten ere nogle temmelig ubetydelige Pigebørn, har gaaet i Danseskole sammen og bleven Veninder og vi bar jo bedt dem flere Gange, fordi Muggermands er jo meget velhavende Folk og meget fin Familie, og der kommer Kammerjunkere i Huset, og de har ikke

bodt Petrine før, men paa Lørdag havde de bedt hende til ungt Selskab, og jeg skal ikke nægte jeg var mis­ undelig paa Tøsen, fordi man faar nok saadan en brillant Behandling hos Muggermands, og Etatsraad- inden skal have saadan dejlige Gardiner og Porttjærer og Stolebetræk, og saa giver det jo desuden Anseelse, saa jeg gik lige op til Fru Muggermand og sagde, som sagt, at jeg aldrig nogensinde tillod min Datter at gaa ud, uden jeg var med, men da jeg jo nok kunde tænke, at hendes Dotre nødig vilde opgive Petrine, saa vilde jeg tage mig den Frihed at komme med og glædede mig rigtig til det, sagde jeg. Synes De ikke, søde Fru Schrøder, at det var fint af mig, og jeg tror, naar jeg skal være ærlig, at min Plads skulde være i en højere Sfære, som jeg ogsaa en Gang imellem fortæller Sørensen egenlig burde jeg have været i Kaardiplomatik i Stedet for at have været gift med saadan en lille Fedtegrosserer som Sørensen, men Gud bevares, vi er jo lykkelige alligevel, skjont jeg tror ikke Sørensen vilde liave gjort det for mig, som Stigaard gjør for Fru Holst i Hr. Al f on g s, hvis jeg havde været i samme Situation med Hensyn til Petrine, og det er sandt, søde Frn Schrøder, jeg har nok ikke fortalt Dem Handlingeu i det Stykke, men Sagen er, at det lader sig egenlig ikke godt for­ tælle uden paa Fransk, og det kan De jo ikke. Saa nu Farvel, sode Fru Schrøder, og Tak for Kaffe!

Paa Kafeen.

Slig Kritik tor ej genere Nogen ægte Albions S e n ; Naar han kan sit Bo formere Med en Indtæ gt ganske kjen Ved til Kina at levere Gift for Kræfter og Forstand, Vil hans Læger garantere, At det aldrig skade kan. Saadan en lod nylig tiykke For et britisk Publikum, At det ju st var K i n a s Lykke, At de brugte Op i u m Derved lod sig forebygge, At de pimped’ A l k o h o l Og hvad ellers man kan brygge Ved et evropæisk Sold. Hans Erklæring Præget bar af En i sligt erfaren M and; Thi han kjender Folk, saagar af Landets bedre H industand, Som hver Dag en Masse ta’er af Denne Bramas Ydelse Og dog ingen Skade har af Slig absinthig Nydelse. Derfor lad kun Verden sige: Her er nok et engelsk Træk, Hvis Moral er uden Lige Grum og hjerteles og fræk; Stolt J o h n B u i l foragter sligo Ord og handler paa en frisk, Saa hver Søn af Himlens Rige Faar hos ham en Helveds Pisk.

Lang t mod Ø s t.

— Hør, sig mig, hvor kunde Pro­ fessor Mo Ib e ch blive saa vred, som han var i .Berlingeren« forleden, for det Por­ træt, der havde staaet af ham i » N u ­ t i d e n * ? Det lignede da godt nok; efter min Mening var det endog i høj Grad forskjønnet. — Det var heller ikke d e t Portræt, han tog fortrydelig o p ; men saa kom V i l h e l m M ø l l e r med et Kul foto­ grafi af ham, og d e t var s 1 gu ikke for­ skjønnet, men det lignede forbandet godt. — Naa saadan! Ja, det er nu egenlig ogsaa en Skam af «Nu t i d e n * at tage Portrætter af Folk, saa det l i g ­ n e r ; det har man dog heller aldrig før se t!

lad den Bkrantende K i n e s e r , F uld af b r i t i s k Opium, Raabe, at paa Jordens Kreds er B ritten frem for nogen grum, Hvor en Handelsfordel ses, er Han til hvert et Kneb i Stand, F ra det gule Hav til Weser Hans Moral man mærke kan.