S_Punch_1881

403

gjerne. Hvad vædder vi saa om?» — «Om enFører­ post for hele Vensire,» sagde Berg. — «Vel,» sagde Greven, »lad os saa begynde?« — «Nej,« sagde Berg', «saa stor Bast har det ikke; jeg er endnu ganske fastende; jeg maa først hjem i »MorgengnaveU og have mig en Portion Andesteg, men førend Du igjen hat vendt Din Kappe, er jeg her paa Pletten.» —• Derpaa gik Berg, da Greven var tilfreds hermed. Undor Vejs sagde Berg til sig selv: «Greven stoler paa sin rappe Tunge og sin Øvelse i at løbe fra det ene Standpunkt til det anaet, men jeg ska! nok siaa ham en ordenlig Assensplade!» Derpaa gik han ind i «Morgengnavet» og sagde til lille Eedvard: «Klæd Dig paa i en Fart, du skal strax med ad paa Lan­ det!» — «Hvad er da der paa Færde?» spurgte Eed­ vard. ■— «Jeg skal løbe omKap med Lejregreven, og Du skal være med3» — «Ih mine Fædres Gud og hans hellige Ord!« skreg Eedvard, «er Du gaaet rent fra Samlingen? Hvordan vil Du bære Dig ad dermed?« — i'.Hold Din Mund,» sagde Berg. «det bliver min Sag; Du skal ikke blande Dig i Førernes Anliggender! Af Sted med Dig!« —Hvad skulde lille Eed vard gjøre? Han maatte folge med, emen ban vilde eller ej. Under Vejs sagde Be rg til lille Eedvard: «Pas nu paa, hvad jeg siger! Henne paa. Vejen til den rigtige Folkegunst vil vi løbe om Kap; Greven isber i den ene Groft og jeg i den anden. Nu har Du intet videre at gjøre end at sætte Dig her nedenfor i Grøften, og naar Gre­ ven saa kommer paa den anden Side, raaber Du bare: Jeg er her allerede!« Dermed var de komne til Stedet. Eedvard fik Plads i den ene Ende af Grøften, og Berg tog Plads i den anden Ende. Greven var allerede paa Pletten. «Kan det begynde?» spurgte han. —■ «Ja vel !» sva­ rede Berg. Greven talte »En, to, tre!» og foer saa af Sted ligesom et Lokomotiv henad Åssensbanen. Men Berg tog kan et ganske lille Skridt, og saa blev han siddende, DaHo Istein var kommen hen ved den andenEnde af Grøftén, raabte E ed vard til ham: »Jeg er her alle­ rede!» Greven undrede sig ikke lidet; han mente, det var Chresten selv, lian saa; thi i Grøften ere alle Ev- ropæere sorte, og desuden ser, som bekjendt, Be rg udvendig ud ligesom. Eedvard indvendig. MenGreven sagde: «Endnu en Gang! Om igjen!» — »Ja vel,® svarede Eedvard, «for miggjerne!» — og Greven løb af Sted, saa ørene fløj hamomHovedet. Da han kom til den anden Ende af Grøften, sad Berg der og sagde: «Jeg er her allerede!* — Greven, der var hær ved at gaa ud af sit gode Skind og blive endnu niere katholsk i Hovedet, raabte atter: »Om igjen!» — «Værsgo,» sagde Berg, «for mig gjerne«; og saaledes gik det igjennem tykt og tyndt i alle Familietvistens mærk­ værdige Aar. Men til sidst kunde Greven ikke mere. Han faldt over et smudsigt Standpunkt og blev liggende. Mode­ rationen fiød ud at Halsen paa ham. og alle hans Lem­ mer undergik en radikal Forvandling. Men Berg tog

pinvandne Førerpost, kaldte paa lille Eedvard, begge gik fornøjede hjem i «Morgengnavet», og hvis de ikke er døde, lever de endnu. Saaledes hændte det sig, at Berg løb Lejregreven søpder og sammen paa dennes politiske Løbebane, og siden den Tid er ingen Moderat falden paa at konkur­ rere med Bogokongens Undersaatter. £tore 09 øobc $anblinøcr af «abtkalt, «Ælobrratc 09 KMraabtt. Bnblebning. 3 eg £«rpeng ©trænge flintr cm Sannerfoifetg Jpæber, Om SSælgetfolfetg Dpb og SBenftreg gobe ©æber, Om ©pillet, ip>or mon ©unft og fjoifegatoer banbt, „Og er bet iffe fmuft, faa er bet ganfte fanbt", Om Slenfireg gobe ©mag, ber albrig bar for fræfen, Om bereg rene Sib og bereg rene SBæfen, Dm bereg §eUefraft og ffcelbne Stapperbeb, Jpbormeb be aarebig for Stab ure tte ftreb, Om bereg ©tatgmanbgflogt, bag ípñtíen fom et ©fjolb bor 2>et Solí, ber Suben tog felu fra te falig fDfoIbcr, 1)et bat juft paa ben Stib, ba alle Borbeng Boner SBar fattig paa fDleral, men rig paa Sltmejioner, i>a 9iæberet bar Sob og Rolleret ubiet, SDa S ig m a rd bar en @ut og 9Ko(tfe fjang profet, 2)a i bor Jperreg 9iabn Stråhaterne man flutteb’ Og i „ber greifeg" 9?abn bem breb — ia l bære ftrubtet! ■— X>a man mob Oberfalb fcefaftebe fin ©aarb, Og SBerbeng 9lo og greb bang lun i trenbe Jpaar; $>a lebeb’ bet en SUianb, ftaalfat, trob* al Senaueljen, £an talbteg S b re fttn S3erg men bebte ellerg ^obeffen, én SHar.b, ber babbe rejft faa mange £unbreb’ 9Jfii Og lun „blcb ftbbenbe" af bpbtfolt i rang til J&bil; $J?en bbor ban færbcbeg t aQe fine Sanbe, $att fægtebe ftg frem, og bet nteb dåben fflanbe, Og ban fom Ifllafter paa beng $uler babbe faa’t 6n golfefrcne paa font fatbct 5fogø-!Droi. — 3)a bannem bteb fortalt, at STpfferne faa glubffe SBegjæreb’ 9iæfteng $ug beb £jælp af bereg' B.fttupp"ffe/ Sleb ene ban ej ræb, men fbarebe paa ©tanb: „Sat fomme bbo, ter bit! Beg barge bil ntit Sanb!" derpaa ban rebebon botereb’ en 33euifling, gor bbilfen i bang 33rpft en Sannebirfeftifling Sleb bpgget, og ber bleb om ben i mangen Jtro 33emærtet, at ben fa’e til SHjprag 2>o!t ©par-Slo. 3)erpaa ban lob fin £ær bag Solben opmarfcbere Cg lob meb ftore Drb og febt glæff ben montere; 9iu bolbt ban ©ttllingen meb ©lanbg, ja felb i gjor, ©tjont noer ban babbe fagt ben ©ang fit fibfte Drb. Dm bet g-labe Sib, be fanbt t SDannebang. — ©aa Iptter Stile nu til min Ijeroif!’ ©ang. L gæbrelanbS t jærligbeb.

SDlen af en faabatt gærb man lærer at begribe, 2lt gæftninggbærler, .§>ær, kanoner, Sflanferflibe Sftet gob ©ambittigbct bort golt fig fpore fan; 33bi

ban bar jo fagt: „3eg bærge bil mit Sant!"