S_Punch_1881

407

Haanden og (/reddere samme tel, a Velærværtikejen inte er H e n r i k i b s e n , samme Udøjdie havendes forlejen sendt os ck Hoben G j e n g a n g e r e paa Halsen annsøjendes om, a samme værendes a norsk F am ilje og a Velærværtihcjem Anææsogn maatte blie engførte i Valhallas Vennekres ve d Medlem værendes den gamle T y r . Va vi stemte om, men alle di smaa blaaøijede ville inte hae noet, me Samme a gøre, havendes læst H e r m a n b a n g og værendes tilfresse me samtne, hvorpaa T h o r slo i Boret med Hammeren og bandte liesaa fæ lt , som han ku ha vaaren S k a m d r u p , a Grejerne vare en Klasse f o r sai sæl og ku inta ha me Gjengangere og Spøjdser ojj Gespenster eller Nattcmarer og Hælhcster a beStdle, henvisendes Samme tel M utter H e l s billie Losjihns i Hdheimsgade Numm er fireogtyve, værendes et laqtalafholdenhejshaatel, vor samme blier be- værtijede me Mosetaage og Dunster, værendes en sløj Kost, men go nok td dem. Va der gig igænnem me Eenstcmmihej, nem li alle Eienherierne villendes nok be- holle Flæsket f s»- sai sæl. Og. H e n r i k i b s e n ka inte la sai opføre,_vor der er D am e r tilsteje saadan som Velærværti- hejen ennu, vorfo r osse den gamle grinagtie O d in resol­ verede a vi sku gie • L co n ard a « f øste Juleda og • det nye System « den anden og • Duggehjæmmet « u j a Repertoaret. Men Unnerteineje maa siite heruje paa B ifro s t dinglen- des me Benene i den bare L o jt og siae paa Harpen, nem li F r i g g a vaskendes Gallerne, og F r e y a brøggendes Juleøl og stej endes Sæhrimnerkaattdcetter, og lille søje Y d u n ba­ gendes Julekave me Æveler i og alle di smaa Blaaøjede broderendes Maarcnsko og Trøstere tel Gujerne og gamle Fæ rtignant, formedelst velket alle vi Manfolk har mælt os iajten p a a Afdelingen f o r Husville hos L o k e , som har e'n lille Ongkalelejlihed ve Sijen a og ha loft, a vi maa Jaa Lov a spelle en lille Sjavs hos ham i al Uskoldihej, ■vor etter kan vel læse os en lille Julefortæ lling a en, je

Unnerteineje syntes han kaldte S j æ I I a n d , værendes dog en Norm and tel Obbyggelihej, i A nlejnin g vora den Gamle skullendes føst eng og smukke sin ujventie Personiihej me en ren Mansjætsjorte slutter, ønskendes ennu en Gang Velærværtihejen en glæjeli Ju l, ves Samme ennu ræfiæg- terer paa Samme f r a Satmnes immervæk gamle glaje sjemytlie Sikkerhedsforanstaltninger. E fte r Forlydende har Hr. Kammerherre F a l l e s e n i Lighed med Byens andre T heaterdirektører for et udvalgt sagkyndigt Publikum forklaret de Foranstaltninger, der ville blive trufne for at sikre Publikum mod Brandfare i Nafcionaltheatret. Ib land t disse fremhæve vi følgende: 1.; P aa forventet m idlertidig Bevilling paatænkes Tilskuerpladsen ombygget i Lighed med Venstres hekjendte solide Brandkasser, der skyer liden og ikke V andet; i Midten anlægges en bred og sikker Vandgang ad. hvilken de tilstedeværende Masser hurtigst m uligt ville forsvinde. Ved Hjælp af Fribilletter vil der blive sørget for, at det fornødne Antal Folkerepræsentanter kan være til Stede for i paakommende Tilfælde a t kunne besørge Butikken lukket. 2 .) Foruden den alm indelige Brandvagt ville hver Aften R epræ sentanter for sam tlige Byens »Sprøjter* blive anbragte blandt Tilskuerne. Foran Latnperækken ville desuden de smaa sorte Brandfolk blive posterede, for at de med korte Mellemrum kunne rette Hovedstrømningerne i det nittende, Aarhundrede ud imod Tilskuerpladsen. 3 .) Foruden de alm indelige Vandhaner haves i Re­ serve et stort Drama af H o l g e r D r a c h m a n n , der er tilstrækkeligt til i L øbet af faa M inutter at sætte hele Scenen under Vand. 4 .) Endelig ville de sædvanlige Udgange blive sup­ plerede med en usædvanlig Udgang, der er bestilt hos Firm aet G. B r a n d e s & C o. i Berlin, hvilken Udgang ligesom Udgangeu af Æ gypten ender med alm indelig Oversvømmelse.

T i j r o I v t ' - M d f e t ' d i y a n t 9 p. t. Yalhalla.

fil stige frem af vor Sjæl som en sort Silhouet paa L atterens lyse Baggrund. Og naar nu denne Gjenganger fra de stille Søndagform iddage, hvis evige Graavejr har stillet vore Skuespillere den største O pgave, den at tænke, handle, tale og gaa som uhelbredelige Idioter, skriver en Feuilleton om H en­ rik Ibsens Skandale, da er det, fordi han selv staa r paa de Haabløses Fod­ stykke, fordi han véd, at hans Tale er et Skrig, hans Skrig et Skraal og det, han skraaler paa, er: Mer Skandale! Men ligesom Dyrevarterne i salig Jean d’Abis's Menageri slum rede rolig om N atten ved Siden af Abeburets lar­ mende H yl, saaledes ville ogsaa vi, der kjende Rummelen og Rumlerne, vende og om paa den anden Side og sige som N o r a : Vaas — vaas — vaas — bare lystig!«

Telegrammer. Coburg-Gotha. 2 0 de December. E fter sikkert Forlydende vil H e n r i k I b s e n s nye Drama • Gjengangere • blive opført paa det herværende Hof- theater. F orfatteren har lovet at om ­ arbejde ferste Akt. Coburg-Gotha. 2 1 de December. Da H e n r i k I b s e n s » Gjengangere• endnu, trods sin ændrede Skikkelse, ikke behagede D irektionen, bar For­ fatteren ogsaa om arbejdet 2 den Akt. Coburg-Gotha. 2 2 de December. H e n r i k I b s e n har nu ogsaa om ­ arbejdet tredie Akt saaledes, at det Hele ender med G iftermaai. Stykket gjorde ved Opførelsen megen Lykke.

Ordene: Herman Bang. Schubothes Forlag har en underlig Lyst til at tirre os. Det lader Rudolf Schm idt føre os til Dassavisens Porte. Det lader Her- nrair Bang præsentere os for haabløse S læ gter; saa slet Selskab vilde vi aldrig have søgt af os selv. Den Gang tog vi øs, som K-øug Lear, til Hovedet og udbrod: »Jeg vil ej vorde gal!« Da var man endnu fjernt, fra disse Rædslpr, hvor det ikke e r med Galskaben, men med I d i o t i s m e n , m an angstfuld kæmper. Og det er det, Herman gjer. Her­ man har fort os til Idiotanstaltens Tærskel, og vi, som er hærdede mod Drachmann, Sehandorph, Gjellerup, tøve her, fordi vi endnu ikke er vante dertil. L æ s p a a B o g e n s b a g e s t e O m s l a g ! Man vil læse T itlerne paa nogle af vor Literature gyseligste Ting, og medens de i Tankerne drage forbi, da vil Forfatterens ejendommelige P ro­