S_Punch_1881

46

Denne Pagt og ham, der leded' Venstres unge, literære Vandløb ned i denne pære­ danske Bogø-Tørvemose, Uuor saa let som Fod i Hose Hundestejlerne han meded'! H a m vi bør for Værket rose, H a n især bør Prisen bære. Alle »Lysene», der ose Nu i Morgengnavets Spalter Tændte han paa Logos’s Alter. Hist i d'Angleterres Sal Sammen slog man sine Pjalter, Rejste saa en Piedestal

•Retsreformen* ind at passe I sin snævre Hjernekasse Og Logiken sønderslidende, Ål sund Sans i Stykker vridende,

I{imbreve tu Fætter K r i s t i a n i Nykjøtdng. A A .

Stadig villende Være bidende, Kvik og spillende,

For- og Eftersætning skillende, Sagen rent paa Ho'edet stillende, Stedse ud a f lianen glidende, Tingets Lattermuskler kildende, Stor Jurist sig selv indbildende. Stadig dog i Vrøvl sig hildende, Ingen paa ham høre gidende, Kun Ministren, halv medlidende, E t Par Ord til Gjensvar spildende, Z a h l e s Taleblomster svidende, Alt hans Væv i Stykker pillende. Arme Z a h le ! Stakkels Sjæl! Men han er og bli'er sig selv, Taaget — ja — men aldrig fæl, Skikkelig fra Top til Hæl, Gaar ej med til det moderne Unge Venstres vilde Vræl, Som en ensom Taagestjerne Han fordunkles bleg og bly A f det røde Morgengry, Tændt ved Gnisten fra det Fjerne, Bragt a f B r a n d e s til vor By, Blusset op i Ch r es t e n s Hjerne, Hilst a f S c h a n d o r p h s Kykeliky, Alliancens Æra, tom Nylig her til Live kom. D r a c h m a n n •lægger ud p a a n y , Stævner Højre ind til Dom, Og ved H o s t r u p - G i l d e t kry H ø r u p Sejren stolt forkynder, Ser, i Tanken, Højre fly; C h r e s t e n smider Degnekjolen, Nys i Fransk en klejn Begynder, Har han alt i »Sorte»-Skolen Faat lidt Pli, som vist hans Bønder, Naar han staar paa Talerstolen, Blænde vil, som Glimt a f Solen,

Ej for Ho s t r u p , men for Gruppen, Blomsten, der sprang ud a f Knoppen, Spiren som, kun set i Loupen,

Voxed tyst i Mørkets Dal, Nys til Lyd a f Hanegal Og Trompetfanfare faldt der Slør fra Fremtidens Gestalter 1 det nye Pantheon.

I Tableau staar hele Truppen: E e d v a r d som Kong Salomon, C h r e s t e n Il er g som — hans Forvalter. B o j se n klager som en Don Søm en Don Ottavio, medens H o l s l e i n , lukket ud a f Edens Have, ren Svovlsyre spyr, Ej med Fredens Mølle Konkurrence skyr. B a l t h a s a r sin Mønt fornyer. H øg s b ro øser harmfuld Vredens Skaal paa Arkens andre Dyr, Og han sukker : »De er’ sure — Men pas p aa ! Jeg skal dem lure. Tyst til Taburette kure.

Uæd Dig Fætter, det er Tø! Isen skjerner, Sneen svinder; Regn fra alle Tage rinder, Gaden ligner alt en Sø; Sjællands ■O Snart ej mer om Grønland minder. Brev i Kassen nu Du finder. I Dit provinsielle Fængsel Skal Du sygne hen og dø Som en indefrossen Frø. Døren aabnes paa sit Hængsel , Her er Nyt og Nyt i Masse. I hint Bjerg a f • Rigsdagstidende* Z a h le ses — sin Kæphest ridende Som den næsten al Ting vidende — Ej a f Længsel, Nyhedstrængsel

Kan vi bare E s t r u p fure, A f sig selv vil Enighedens Tynde Mure Styrte ned. Hvem har Chancen ? Alliancen ? Eller v i, som holdt Ballancen Og foruden Jøder stred?» J a ! — Hvem véd?

Og forstærke Mandens Ry. Æ re være E e d v r d l Ære Være ham, der smeded,

har jeg længe søgt at udfinde Noget derimod, indtil det som et koldt Lyn slog ned i mig, at er der Noget, som Isen og Kulden ikke kan staa sig imod, saa er det nok Varmen. Jeg tror nu, jeg har fundet et Middel, der nok kan klare Ærterne og forvandle baade Grød- og Sjapisen til Vælling, samt faa Pakisen til at pakke sammen. Og det er? Jo, ser De: Postvæsenet lader bygge et stort Dampskib, som hverken forsynes med Plads til Personer eller Svin, men derimod med Bade- apparater og Badebassiner, ungefæhr som vores Rom­ erske Badeanstalt. Dette Skib stationeres enten i Korsør eller Nyborg, hvor der nu er mest Urenlighed, og tjener som romersk Badeanstalt, saa længe der kun findes Is paa Isværkerné. Naar Isen Bæltestedet, lukkes Anstalten, Badekamrene forvandles til Køjer, Bassinet til Svinesti osv., kort sagt, Damp-Postskibet forandres til Post-Dampskib. Det sætter sig i Bevægelse. Alt

Mod F ro s t .

Æ rede Hr. Punch! #1 deune Vinter har vi ha’t en usædvanlig Frost» lyder det i denne Tid her i Helligstræde fra »Gjenboerne» ved Postvæsenet, som rigtignok ogsaa er kommet paa Glatis og har maattet gaa paa Istransport, en Sport, der virkelig er en kold en. Men da en altfor rigelig Servering af Is altid er skadelig for Sundheden og let fremkalder Durkløb osv.,