S_Punch_1881

62

Dass-a-Viser. (Stadier fra O jelleru p s og D ra c h m a n n s Lejr.)

Da var det, at Tambourdrengen kom, Og paa sin Tromme, der hul er og tom, Han slog for det unge Danmark Reveille. * * * • Hejsal« raabte han, «1 er nok glade! H arllagted ers «Panser» ogslaaeten »Plade»? Har I hængt Manddrabsværktøjet hen Og glemmer, »de Døde« kan gaa igjen? At ignorere K a r l P l o u g I fordrister Je r Hl, og mener, det kan gaa an. A t lade ham slippe saa let, som hin Mand, Der ved Jeriko faldt iblandt »Realister«. Nej, I maa bestandig have for Øje, A t «de Døde« har ikke Lov til at spøge! Det bliver en dyr Spøg for vort Parti, Hvis ikke de bliver forhindret deri. Derfor maa vi •— den Ting er forud givet — Dem ramme forsvarlige Pæle i Livet. Om i Romantikkens Liggende-Fæ Skal nedrammes Pæle af Jern eller Træ, Om muligvis mine Trommestikker Vil stikke den drachmannske faste «Stok* Og ere som Pæle forsvarlige nok, Det er deri, at Spørgsmaalets Kjærne ligger. Derfor maa ej Nogen, søvnig og dvask Slaa her sig til Ro, men — — — • Fra Orlogskongen, som uformodet En kold Spand Rirabrev ham slog over Ho’ det. Det tog paa den stakkels Tambourknøs, Saa han barared’ igjen paa Trommen løs. Med en Kalveskinds-Ode til Spaltefede Han dassaviselig sluttede Brevene, Som skjøndt de vare til Gru for de levende. Dog bleve til evig Grin for »de Døde». — Ja , det var, hvad mellem ham passered’ Og den t a a r n h ø jeLan sknæ gti Vinterkvarteret. — — — — — Da kom der et Plask

Ja , rigtigt, det hændtes forleden D agi Der havde fornylig været Slag I Frikadellen, og Enden paa Legen Var Hævelse bleven i Bolledejgen. N a sad Orlogskongen rolig paa Valen Og tørrede Blodet af Dyrendalen, T h i P l o u g og hans Venner var slagne ihjel; Dem skete kan simpel Ret og Skjel. De fældede laa paa deres Gjerninger Og havde ej mere, de skolde ha’e sagt, De Sorte smaa sad ved Trosset paa Vagt Og spillede, som det sig sommer for ægte • Pappenheiraere» og »Landsknægte«, Om Bjørnens Hud et reelt Siag Tærninger. Og mangen en skammende, velfyldt Boateille Med Dødsforagt ind ander Vesten stak man Ogsang: »Der varen Gang en tapper Drachmann!« Og medens Trandunken, det blegnæbed*Skind, I Drømme om Fyrrerne blidt slumred" ind,

Morgengnavet. (Fortsat fra Pag. 59.).

Jo han kunde snakke, det var ligesom Savmøller, der gik, som Højskole-Karle og - Piger, der sang Eja-Sange og dan­ sede Runddanse. Hussa! lige med Et gav B o g ø -K o n g e n H ø ru p et Morbroder-Dask i Ryggen, det var et rigtigt Folke-Dask, og H ø ru p var dog slet ikke Grundtvigianer. Nu maatte Medarbejderne danse og det baade simpelt og det med at trampe, og det klædte dem godt, saa kom Kunstdansen eller som den kaldtes, «den vestindianske Niggerdans«. Hille den, hvor de kundestrække Ben! Man vidste ikke, hvad der var Arme og hvad der var Ben, det gik imellem hinanden ligesom Savspaaner, og saa snurrede de rundt, saa B a je r fik Ondt og maatte gaa fra Bordet. »Prrr!» sagde B o g ø -K o n g e n , »det er Kommers med Bentøjet! Men hvad kan de mere end snakke Sort, staa paa Hovedet og gjøre Hvirvelvind?» •Det skal Du faa at vide,» sagde H ø ru p , og saa kaldte han den unge S v o v ls y re -A lb e rti frem; han tog en hvid Pind i Munden, saa var han rent borte, det var hans Kunst. Men B o g ø -K o n g e n sagde, at den Kunst kunde han ikke lide i Bit Parti, og han trode heller ikke, Aktionærerne holdt af den. Den Anden kunde gaa ved Siden af sig selv, ligesom han havde en Skygge af Selvkritik, og det har nu Venstre­ folk ikke. Den Tredie var af et ganske andet Slags. Han kunde

Og saa gik de ind i M o rgen gn avet, fy,vor der rigtig nok var fint Selskab, og det i en Hast, saa man skulde tro, de var blæste sammen, og nydelig og net var det ind­ rettet for Enhver. Folketingsmændene sad til Bords paa gamle Udvalgsbetænkninger; de sagde, de vare ligesom de vare hjemme. Alle holdt de Bordskik, undtagen D ra c h ­ m a n n og S ch a n d o rp h , de lagde Benene op paa Bordet, men de trode nu, at Alting klædte dem. • Versfødderne af Fadet!« sagde gamle C hresten, og saa lystrede de, men de gjorde det ikke ligestrax. Deres B ord ­ dame kildrede de med tørrede Grisehaler, som de havde med i Lommerne, og saa trak de deres Støvler af for at sidde mageligere og gav hende Støvlerne at holde, men Faderen, den gamle B o g ø -K o n g e , han var rigtig nok ganske anderledes, han fortalte saa dejlig om Finanslovnægtelser og Ministerstormløb, om Vælgermøder og Krotaler, han fortalte om gamle I . A . H a n sen og om Brandkassen, der ingen Bund havde, og om Follcegave, som Sparekassen be­ talte, og han fortalte om Leth, der slog Kuldbøtter, naar Z a h le spillede paa Guldharpe. Han fortalte om Glarme­ steren i Korsør, som Højre tog Livet af, og om T a uber, der kunde spise som ti Andre, og om Embedsmændene, som slet ikke kunde spise Noget, for de fik ingen Ting.