S_Punch_1881

2

Bifaldetvundet egforsvundet (En Stemning.)

Til Formandspladsen de ham bar, Trods B r ix ’ og B i l l e s Anke, Og K rabbes KlokkerenibecT var Vort Flertals stadige Tanke. Naar Klokken i sin Haand han tog, Af Skræk mon Hjerter banke; Det Slag, som han for „Danmark a Var Højres stadige Tanke. Mod Højres alt for hvasse Spyd Var Klokken Værn og Skranke, Og Klokkens Lyd var Venstres Dets kjære, stadige Tanke. — Men da der for Hr. B e r g s Parti Paa Ho’det monne vanke, Blev opsagt K rabb e s Herberg i Hans kjære, stadige Tanke. Det Formandsvalg, som først og sidst Var cSammenholdets» Planke, Har godtgjort, at Familietvist E r C h r e s t e n s stadige Tanke. Ved Alt, hvad kjært og helligt er, Ved Stemmesedler blanke Hver Radikal nu Blodhævn svær’ Sin kjære, stadige Tanke.

'en Gang, da liden K r a b b e sad Hos C h r e s t e n og red Ranke, Var han i Venstres Morgenblad Partiets stadige Tanke, Vel havde mangen Fører vidst Sig Folkets Ros at sanke; Men K rabbe var dog først og sidst Vort Venstres stadige Tanke. D@ C h r e s t e n B e r g lod Guldur faa, Gav Z a h le Lov at pjanke Og B a je r med, men K rabb e laa I deres stadige Tanke.

Tolv med Poeten. (Frit efter iL G. Arders en.

gramme Mange sætter sit Haab til. Kom i Morgen, skal Du faa Statstilskud! Jeg kaster Kroner og Orer i Grams til Skolelærere, giver Jernbaner og stormer Taburetter. Mit Foike-Ur gaar bare lidt for gesvindt, saa Tiden kan hverken følge med det eller med mig. Men det er Tidens Fejl. Jeg er forhenværende Konge af Bogø og hedder Chresten Berg.» Saa kom den Næste, han var Lystigmager, skjønt han havde Pibekrave om Halsen og en Folke-Harpe i Haanden, han var Direktør for al Slags Grinagtighed. Hans Rejsegods var en tom Tønde. «Det er Venstres Vaabenmærke,» sagde han, «den skal vi slaa Ministeriet af til Fastelavn l Tip tap Tønde! Saa kan Chresten begynde!» •De maa ikke skraale saa højt,» sagde Punch. «Jo vist maa jeg saa,» sagde Manden, «jeg er Hjerte-Skjald i Danne-Vang, og mit Navn er Peter Christian Zahle!» Saa kom den Tredie. Han saa ud som Gift og Galde, men han knejsede, for han var Statsrevisor, og det er det vigtigste Embede i hele Landet. Hans Rejsegods bestod i en Ragekniv, men den var bleven noget forhakket og rev slemt, siden den Gang han vilde barbere baade Næse og Øren af Grev Blæs en- borg o? selv blev sæbet saa gyselig ind. Han begyndte straz at disputere. «Hørup! Hør op!» raabte den Fjerde og stødte til den Tredie. «Hørup! Hør op! Ind ad Døren, her er Pnnsch! jeg kan lugte den!» Men det var ikke sandt, han vilde narre ham April, dermed begyndte

var Smagende Frost, støerneklart Vejr, blikstille. «Boms!» der slog Margengnavet en Potte paa Doren. «Pjaf!» der sked Axelotto Nytaar ind med en Svine- hlære. Det var Nytaarsaften; nu slog Klokken tolv. •Tr|teratra 1* Der kom Posten. Den store Flytte­ vogn fra Hotel du Nord holdt udenfor Punch ?s Der. Den bragte tolv Rejsende. De vilde fra den gamle Aargang over i den nye. Hvad var det for Personer? De havde Pas og Rejsegods med. Hvem var de Fremmede, hvad vilde de og hvad bragte de? »God Morgen!» sagde de til Punch , som stod i Deren. «God Morgen!» sagde Punch, for nu vidste han, hvad Klokken var slaaet «Deres Navn? Deres Stand?» spurgte han den, der først traadte ud af Vognen. •Se i Passet!» sagde Manden. «Jeg er jeg!» Det var ogsaa en hel Karl, klædt i hvidt Halsbind, sort Kjole og Briller. «Jeg er den Mand, hvem