292548346

34

J^ræsfegerningen i de smaa DisfriÉfer. A f Pastor eiv. En af de ledende Tanker i Kirkefondets Arbejde for at opbygge Guds Kirke i vor store Hovedstad er jo den, at Præsterne soa vidt muligt skal holde sig til deres Distrikt, i Modsætning til den Tankegang, der betragter Præsten som frit praktiserende over hele Byen, hvor man blot ønsker hans Hjælp.

En Dag kommer min Kollega ved Kirken ind til mig og siger: „Nu gaar jeg ind i Deres Bede. Der har været Bud hos mig fra Hr. N. N. i Deres Di­ strikt/' „Hr. N. N.“ , siger jeg, idet jeg blader i min Distriktsprotokol, „dersom det er ham, der har boet der og der, saa kender jeg en Del af hans For­ tid og ved nok noget om, hvad han kan have paa Samvittigheden." Det var ham. Og min Kollega talte med ham, saa at det blev Præsten i hans eget Distrikt, der skulde komme til den syge Mand. Det var en velhavende og velkendt gammel Mand, der i sine Velmagts Dage ikke havde bekymret sig videre om Kirken, men nu med Døden for Øje var bleven greben af Uro. Dog, hvor kneb det for ham at faa bekendt! Først var der slet ikke Tale om, at han havde gjort noget, han behøvede at være særlig bekymret for: han havde alle Dage været stræbsom og flittig. Men netop fordi jeg fra første Haand vidste god Besked med, hvad der havde været hans sær’ V III.