292548346

FEMTEN AAR.

Jfør nu. Tanker ved Betragtningen at* Københavns Kort. A f Sognepræst, Lic. Henry Ussing.

Det er lærerigt at sammenligne Københavns Kort fra forskellige Tider. Thi man ser ikke blot for sine Øjne, hvor lille Byen engang var, og hvor stor den nu er blevet, men Kortene fortæller mærkelige Ting om vor Hovedstads timelige og aandelige Kaar gen­ nem Tiderne. Lad os her til Sammenligning kaste et Blik paa tr e Kort af København: det første for 100 Aar siden, det andet for 20 Aar siden og det tredje nu. Noget af det, der falder stærkest i Øjnene, vil da være, at København for 100 Aar siden var en temmelig lille, b e fæ s te t Stad, indesluttet bag Volde og Grave og omgivet af et stort ubeboet Fæstnings­ terræn. Kortet fra 1884 vil derefter vise os, hvorledes Byen ved sin Vækst har sprængt sin Brynje, øde

6 lagt sin egen Befæstning grundigere, end nogen Fjende kunde gøre det. Volden er paa store Stykker ganske borte, Gravene fyldte, og lange, menneske­ fyldte Husrækker bedækker det tidligere grønne Glacis. Men kommer vi saa til 1904 , opdager vi til vor Overraskelse en ny, omfattende Befæstning med Forter, Enceinte og Oversvømmelser langt, langt uden om den store Stad. Om man ser med Glæde eller Uville paa Køben­ havns Befæstning, vedkommer os ikke her, hvor der kun er Tale om det, der kan s e s paa Kortene, og hvor den udvortes Befæstning blot skal være os et Billede paa Arbejdet for Stadens aandelige Værn. Ser vi da atter paa Kortene, opdager vi, at Kø­ benhavn for 100 Aar siden ogsaa var ret godt k irk e lig ’ befæ stet. Der fandtes indenfor Voldene 9 Sognekirker til en Befolkning paa benved 100,000. Sognene havde altsaa i Gennemsnit omtrent 11.000 Indbyggere, og dertil var der ved hver Kirke 2 ell. flere Præster. Kirkens Dammer var med andre Ord i nogenlunde god Orden, og dens store Opgave kunde løses. Men da fortæller K o rte t fra F irse rn e den sørge­ lige Historie om, hvorledes Byens Vækst ogsaa h&r sprængt den kirkelige Befæstning. En vældig Udvik­ ling er foregaaet. Indbyggcrtallet er mere end for­ doblet og stiger med rivende Fart. Jernbaner og Dampskibe, Post og Telegraf, Sporvogn o. m. m. be­ tegner en mægtig Tilvækst i Trafik. Politisk, kom-

7 mercielt og teknisk er der foregaaet en overordenlig Udvikling. ' Men under alt dette har man ikke haft Tid eller Sans for at tænke paa K irken s Stilling. Byen har vel et Par Sogne flere end ved Aarhundredets Be­ gyndelse, men ak, et af dem tæller nu over 50,000, og flere af dem vokser stærkt derop imod. I de ud­ strakte Forstæder skimtes næppe et Kirketaarn, og Hundredtusinder begynder at indrette sig paa at leve deres Liv uden nogen nævneværdig personlig For­ bindelse med Kirken. Fritænkeriet og den gudløse Verdslighed breder sig selvsikker, mens Romerkirken og Sekterne rykker frem. Kirkens Tjenere arbejder ganske vist ihærdigt, men det er som spredte Vagt­ poster paa en gammel Fæstnings Rester, der ikke kan hindre Fjenderne i at mylre ind i den paa store Strækninger ganske aabne By. Men hvad har da K o rte t fra 1 904 at berette? Tidevandet har vendt sig, Floden kommer tilbage. Kir­ kernes Antal er mer end fordoblet, Præsternes ligesaa, og om Maalet ikke endnu er naaet, er der dog ikke saa langt igen. Se paa V e s te rb r o ! Hvor der i 1884 kun val­ en eneste Kirke, er der nu oprettet et nyt Provsti, som omfatter seks Sogne og Sognedistriktskirker (Mat­ thæus, Gethsemane, Apostelkirken, Mariæ Kirkesal, Kristkirken og Valby), og Grunde er købt og Ind­ samlinger godt i Gang til to endnu. Kast et Blik paa F r e d e r ik sb e rg , som den Gang kun var eet Sogn! Ogsaa det er blevet et selv

8

stændigt Provsti, der omfatter f ir e Sognekirker (Frederiksberg, Lukas, Thomas og Markus), og der arbejdes for den femte. Paa N ørreb ro , som den Gang havde to Sogne (Johannes og Stefans) er der nu otte Sogne og Sogne­ distriktskirker (Andreas, Helligkors, Brorsons, Simeons, Nazaret og Fredens foruden de to nævnte), og fra St. Jakobs Sogn paa Ø sterb ro er Sions- og Øster- volds Sogne udskilte hver med sin Kirke, og en ny Udskillelse forestaar snart, I den gam le By er Marmorkirken og Kristians* kirken indviede til Brug for nye Sogne, mens Citadels­ kirken har faaet sig et Sogn tillagt, og i Sundby er Nathanaelskirken rejst, og der paatænkes en ny. Ja, se paa Københavns Kort, hvor forunderlige Ting der er sket i Løbet af en ganske kort Aar- række. H erren væ re s to rlig en lo v e t! Kirken rejser sig af sin Afmagt. Nye og omfattende aande­ lige Fæstningsværker er anlagt rundt om i Storsta­ den. To Tredjedele af Planen er allerede gennem­ ført, Arbejdet er godt i Gang for en Del af Resten, og Herrens Folk er bestemt paa ikke at hvile, før „Slutstenen føres frem" og K irk e sa g en s Opgave kan siges at være løst. Og vender vi et Øjeblik Tanken tilbage til de udvortes Fæstningsværker, da tør det vist endnu siges, at alt, hvad der for flere eller færre har gjort det vanskeligt at glædes ved disse, er ganske ander­ ledes i denne Sag. Der er mange, der overhovedet er imod alt

9 K r ig svæ s e n , — men her er det F r e d s r ig e t s Strid, det gælder. Der er dem, der t v iv le r paa, om K øb en h a vn var det re tte Sted at forsvare, naar det gjaldt at værge Danmark. Men her er al Tvivl udelukket. Skal Københavns Hundredtusinder frelses, maa Kirken styrkes i København — hvortil endda for hele Landet kommer, at her rykker Guds Riges Fjender over­ hovedet stærkest frem, og her maa derfor ogsaa For­ svaret samle sin Kraft. Tabes Slaget herinde, er saare meget tabt for hele den danske Kirke. Den store Uvilje imod Københavns Befæstning havde jo fremdeles sin Grund i P r o v is o r ie r n e : at Landets Penge er anvendt, uden at Landets Mænd har bevilget dem. Men til Københavns nye Kirker er der ikke engang brugt lovlig bevilgede Midler — fr iv illig e O fre har løftet den vældige Byrde. Derfor er det sket med,. Glæde og gaaet saa ubeskrivelig let. Endelig høres da ogsaa den Tvivl: Kan saa s to r en Fæ stn ing v ir k e lig fo r s v a r e s af den danske Hær? Og paa lignende Vis er der endnu i Kirkesagen dem, der tvivler, om Opgaven ikke er for stor, og Kirken virkelig har Kræfter til at føre den igennem. Men ogsaa denne Tvivl maa vige, naar vi forstaar, at det ikke er .efter theoretiske Principer og Regerings­ overvejelser, at Kirkerammerne i København er ud­ videde; det er en L iv s b e væ g e ls e i M en igheden , hvoraf Arbejdet bæres. I Bøn er det født og svøbt, i Tro er det ført frem, og Herren, der er midt i

10 •sin Menighed, Jinr vedkendt sig det ved sin for­ underlige Velsignelse. Men er det Herrens Værk, •da vil han ogsaa selv lade det lykkes.

II. 1889 og 1904.

Sogne og Sognedi strikter. A f Pastor Julius Friis Hansen.

Til Belysning af, hvorledes den kirkelige Orga­ nisation er bleven udviklet i de 15 Aar, siden Beth- lehemskirken, den første af de smaa Kirker, blev indviet, anføres her en Fortegnelse over Sognene og Sognedistrikteme i København med Forstæder med Tilføjelse af Indbyggertallet da og nu. I den første Fortegnelse er benyttet Tallene fra Folketællingen i 1890. I den anden er Tallene omtrentlige,- idet der ikke findes nogen officiel Optælling senere end 1. Februar 1901.

11 1889. .

Sogne.

Indbyggertal. Antal Præster.*)

Frue Provsti. 1. Frue 2. Helligaands 4. St. Johannes 5. St. Stefans C). St. Matthæus 3. Trinitatis.

19.857 12.579 10.241 76.087 34.329 54.945 214.038 17.800 20.5G0 12.364 23.400 27.059 101.183

5 3 3 4 2 3

20

Holmens Provsti. 7. Holmens 8. Vor Frelsers

5 3 4 2

9. Garnisons 10. St. Pauls 11. St. Jakobs

2

16

Sokkelunds Provsti. 12. Frederiksberg(inedValby) 49.300

3

13. De Classenske Boliger

1.400 4.800 13.300 68.800

1 1 1

14. Brønshøj 15. Sundby

6 Hele Byen med Forstæder 384.021 Indbyggere med 15 Sogne og 42 Præster. *) Heri er ogsaa medregnet »Kateketerne«. Foruden det her medregnede er der et Antal Stiftelseskirker i Byen, hver med sine Præster. T

12 1904.

Sogne og Sognedistrikter. Frue Provsti

Indbyggere.

Præster.

5 3 3 4 2 3 4 2 3 2

c. 16.500 c. 9.000 c. 14.000 c. 35.000 c. 9.000 c. 23.000 c 19.500 e. 9.000 c. 20.000 c. 10.000 c. 7.000 c. 4.500 c. 12.000 c. 12.000 c. 8.500 c. 8.300 c. 2.000 c. f 2.400 c. 25.500 c. 10.000 c. 28.000 c- 17.000 e. 6.500

1 Frue

2. Helligaands 3. Trinitatis 4. St. Johannes

5. Nazarets 6. Fredens

•2

7. St. Andreas 8. Hellig Kors

9. Brorsons

10. St. Stefans

11, Simeons

1

12. Kapernaums

2

13. Brønshøj

' Sum 183.000 Sum 36

-

Holmens Provsti. 14. Holmens 15. Vor Frelsers

5 3 2 S

16. Kristians 17. Garnisons 18. Kastellet 19. Frederiks 20. St. Pauls

1

2 “

3 2 3 3

21. Østervold Sogn

22. St. Jakobs

23. Sions

13

Indbyggere.

Pra'ster.

Holmens Provsti. 24. Sundby 25. Nathanaels

c. 16.500 c. 9.000

2 2

Sum 151.200 Sum 31

-

Vestre Provsti. 26. St. Matthæus * 28. Gethsemane 29. Apostelkirken 30. Kristkirken 27. St. Marias Kirkesal

c. 30.000 c. 10,000 c. 12.000 c. 10.000 c. 12.000 c. 7.000

3 2 2 2

2

' 2 Sum 81.000 Sum 13

31. Valby

Frederiksberg Provsti. 32. Frederiksberg

c. 25.000 c. 16.000 c. 24 000 c. 20.000 c. 1.400

3 2 3 2

33. St. Lukas 34. St. Thomas 35. St. Marcus 35. Glass. Boliger

1 Sum 86.400 Sum 11

Sokkelunds Provsti. 37. Hellerup .

c. 7.000 2 Sum 7.000 Sum 2

Hele Byen med Hellerup ca 508,000 Indbyggere fordelt i 37 Sogne og Sognedistrikler med 93 Præster.

14 Frue Provsti havde i 1880 35.700 Indbyggere i Gennemsnit for hvert Sogn og 10.700 Indbyggere for hver Præst; derimod i 1004 kun 14.000 for hvert Sogn og 5.100 for hver Præst. Holmens Provsti havde i 1880 20.200 Indbyggere for hvert Sogn og 6.300 for hver Præst; derimod i 1004 12.600 for hvert Sogn og 4 000 for hver Præst. Hele Byen med Forstæder havde i 1880 c. 384.000 Indbyggere fordelt paa 15 Sogne med 42 Præster; i 1004 c. 508.000 Indbyggere fordelt paa 37 Sogne og Sognedistrikter med 93 Præster. Hvilket svarer til, at Byen i 1889 havde c. 25.600 Indbyggere for hvert Sogn og 9.150 for hver Præst; derimod i 1004 c. 13.700 for hvert Sogn og 5.450 for hver Præst.

III.

• •

.Indvandringen i j^øbenfiavn. A f Professor Dr. Harald Westergaard.

I Danmarks Hovedstad findes der nu en halv Million Mennesker, fem Gange saa mange som ved det 19. Aarhundredes Begyndelse. Det er ikke alene ved Byens Overskud af Fødsler over Dødsfald, at Befolkningen er vokset saaledes. Var der ikke sket Tilstrømning ude fra, havde København nu kun havt den halve Befolkning, og da havde det ikke været saa overvældende stor en Opgave at skaffe Befolk­ ningen en tilstrækkelig kirkelig Betjening. Den 1. Februar 1901 var af de 477,000 Mennesker i København og Frederiksberg kun godt Halvdelen født indenfor Stadens Mure, Resten var fra andreDele af Landet eller fra fremmede Lande. A f Svenskere var her ikke mindre end 17,000, mindst 115,000 var indvandret fra Landet og 72,000 fra Købstæ­ derne.

16 Og dog maales Tilstrømningen til København kun ufuldkomment ved disse Tal. Der gaar til Sta­ dighed en stærk Strøm fra alle Landets Kanter ind til Hovedstaden og fra denne tilbage igen. Køben­ havn er det store Tiltrækningspunkt for hele Lan­ dets Ungdom. Derfor viser der sig ved Folketæl­ lingen et betydelig større Antal Personer i 2 0—25 Aars Alderen end i den foregaaende femaarige Al­ dersklasse. Derfor viser det sig, at af den samlede Befolkning var den 1. Febr. 1901 ikke mindre end ■50,000 Mennesker komne til efter Nytaar i 898, 29,000 alene efter 1900. Naar disse mange Men­ nesker have levet en Tid i Hovedstaden, drager de fleste af dem bort igen, fyldte med Indtryk af Stor­ stadslivet og efterladende Plads for nye Skarer, og saaledes breder Indflydelsen fra København sig i en umaadelig Grad. Derfor er Københavns Kirkesag en Sag, der vedrører hele Landet, og derfor er Opgaven saa svær at løse. Ligesom den svenske Kirke har rakt os en Haand ved at sende en Præst over til København for at virke blandt de mange Svenskere herovre, saaledes stole vi paa, at den danske Menighed i hele Landet som hidi il vil staa os hi i Arbejdet for Københavns Kirkesag, for at de store Skarer, der strømmer til Hovedstaden, ikke skal undvære aandelig Støtte.

17 IV. 32 .qa.le j^ ræ s fee rfa ringe r. A f Pastor tp.

En københavnsk Præst faar, naar han har sit Arbejde i Forstadssognene, et stærkt Indtryk af, hvilken mægtig Del af Hovedstadens Arbejder- og Haandværkerbefolkning der er indvandret fra alle Landets Egne. I Lejlighed ved Lejlighed finder man Sjællændere, Fynboer, Jyder, Lolliker osv. Men meget ofte bliver man rigtig nok ogsaa stillet over­ for en Række nedslaaende Vidnesbyrd om, at en Mængde af de flinke og „ufordærvede“ Mennesker, der drager fra Landet ind til Hovedstaden uden at eje en levende Tro paa Kristus, gribes af de mange Fristelser i Hovedstadslivet og kommer i Synd og Ulykke. Dette gælder om en stor Mængde unge Piger, men det gælder ligesaa vel om mange af Mændene. Om et Par af disse vil jeg her fortælle til Vidnesbyrd om, at vi, Gud være lovet, ogsaa har glædelige Erfaringer fra vort Arbejde paa at bringe Guds Ords Hjælp til saadanne, som er indvandrede fra Landet. I. Han var født og opvoxet paa Landet her paa Sjælland, men kom helt ung til Byen og blev snart greben af det blandt Socialisterne almindelige radikale Fritænkeri; han optændtes heraf med fanatisk Iver og traadte ud af Folkekirken, som han foragtede og af- 2

18 skyede, hvorfor han da ogsåa lod sig borgerlig ægte- forene. Da jeg fandt ham, laa han syg, meget medtaget af Lungetuberkulose. Han laa i Sengen og læste „So« cialdemokraten**, og da han hørte, det var en Præst, viste han den mest utvetydige Uvilje over Besøget, vendte Ryggen til og læste tavs videre. Da jeg havde siddet lidt hos ham, bad jeg ham være saa god at lade mig laane Bladet, naar han var færdig,

19 kraten“ , og snart var han ved Guds Ord ført gennem en dyb Syndserkendelse til fuld Hvile i Jesu Naade. Bitterheden og Sorgen veg for Fred og Glæde over Frelsen. Han var imidlertid bleven meget svagere. Døden nærmede sig. Alt som hans Sind mere droges til Gud og opfyldtes af Guds Ord, forsvandt de gamle Venner Nu, da han havde faaet Frelsens fulde Vished, bad han mig saa mindeligt om at fortælle dem alt, hvad der var sket med ham, og hvor lykkelig han var bleven. Den sidste Tid var fuld af Jubel, og selve Døden var omstraalet af Fred og Glæde, II. En Kularbejdsmand, født i en sjællandsk Landsby, vel omkring Halvtreds, hundfattig og i et Hjem, der bar alle Vidnesbyrd om den dybeste Ar­ mod. Og dog har Kularbejdsmændene en rigtig god Fortjeneste! Hvad da? — Jo, han drikker; der er den sørgelige Forklaring. Manden er aldeles for­ falden, drikker alting op, har mange Gange haft Delirium! t Konen havde jeg kendt længe. Hun havde i en halv Snes Aar været et troende Menneske, og havde opdraget deres tre Børn vel, to brave Drenge og en god og hæderlig voxen Datter. Med Hjemmet fik jeg Forbindelse, da den ene Dreng kom til Confir- mation hos mig. Jeg kom der flere Gange og fik ogsaa talt med Manden; men der kom intet ud deraf; han vedblev med sit Drikkeri, pryglede og mishand­ lede Konen osv. Da vi saa forrige Aar oprettede 2*

20 en Forening for „Det blaa Kors“ , gav Herren mig en Dag den Tanke: mon ikke den Mand, som vi aldrig har kunnet faa i Kirke, kunde formaaes til at gaa med til Blaa Kors’ Møde. Samme Aften gik jeg selv derhen og inviterede ham til at følges med mig til Møde. Jeg havde sørget for at have god Tid, saa Manden kunde blive omklædt. Han gik med og blev stærkt greben og indmeldte sig samme Aften og har ikke siden smagt'Spiritus — nu i % Aar. Efter en Tids stadig Deltagen i Blaa Kors Møderne begyndte han at komme i Kirke og er nu et vakt Menneske, og vi haaber, han snart kommer helt igennem til Fred med Gud. — Men allerede nu, hvilken Forandring paa ham, og hvilken For­ andring paa hele Hjemmet! V. j^ ir fø s a g e n s fo bæ rende © run d sæ fn in g e n A f Sognepræst A. Schaek. 1. Den ene er: smaa Sogne. I Sogne paa 15—20,000 Mennesker kan det kirkelige Arbejde ikke udføres forsvarligt. Præsten bliver en Slags kristelig Forretningsmand. Han kan ikke finde den enkelte, og han kan ikke fmde Menigheden; begge drukner i Massen. Samler han alligevel en Menig­ hed, bliver det nærmest en Slags Valgmenigheds

21 Dette kan maaske være til Opbyggelse for ham selv og for andre; men det var dog egentlig ikke Meningen med hans Stilling som S o g n e p ræ s t (og ogsaa den residerende Kapellan er jo kirkelig set S ogn e - P ræ st, d. v. s. Præst for dette bestemte Sogn). I København er man nu i Færd med at bringe Sognene ned til en Størrelse af c. 10,000 Menne­ sker til hver Kirke og c. 5000 til hver Præst. Naar dette er naaet, ville Forholdene være taalelige, men dog ingenlunde ideale. Det er rigtigt, hvad Professor Westergaard ofte har fremhævet, at 2000 Mennesker giver rigeligt Arbejde til en dygtig og nidkær Præst; og at dette er vor Kirkes gamle Op­ fattelse, kan blandt andet ogsaa ses deraf, at naar i vore Købstæder Folkemængden var steget til 3— 4000 Mennesker, søgte man i Regelen at faa ansat en ny Præst, saafremt de økonomiske Forhold tillod det. Dersom det var givet, at en Præst uden Vanske­ lighed kundq magte et Sogn paa 5000 Mennesker, saa vilde der jo forlængst have hævet sig kirkelige Røster mod dette Kraftspild, at ansætte 2 Præster for 4000. — Der er ogsaa med Rette gjort opmærk­ som paa, at jo mindre Sognet er, jdesto større aandelig Værdi vil Præstens Arbejde have, under iøvrigt lige Forhold. Dersom to troende Præster have henholds­ vis 2000 og 10,000 Mennesker at betjene, saa vil — under e l l er s lige Fo r h o l d — den førstes Ar­ bejde være kristelig talt mere værdifuldt og mere frugtbringende end den sidstes. 2 . Den anden Grundsætning er Frivilligheden.

I Aaret 1893 forelagde Regeringen et Lovforslag, som gik ud paa, at Staten skulde skaffe København 8 nye Kirker med tilhørende Præster. Forslaget gik ikke igennem, og dette var uden Tvivl heldigt. Der er ad Frivillighedens Vej udrettet langt mere, end hvad Lovforslaget tilsigtede; og det vilde kun skade det kirkelige Arbejde, om den Del af Befolkningen, som er bleven fremmedgjort for Evangeliet, skulde ved Lov tvinges til at give yderligere Tilskud til Kirkevæsenet. Kirkefondet har derfor ogsaa bestandig været meget imod Kirkeligningen, og gjorde, hvad den kunde, for at hindre Fremkomsten af den foreløbige Lov om Ligning til Kirkers Vedligeholdelse og Drift eller i alt Fald faa den ændret saaledes, at de Sogne blev fritaget for Ligningen, hvor Menigheden bekostede deres Kirkers Drift ved frivillige Gaver. Men det har endelig ogsaa været en Lykke for Menigheden, at den ved Omstændighedernes Magt er bleven tvunget til at bære den væsentlige Del a f de økonomiske Byrder, som er forbundne med Kirke­ sagens Gennemførelse. Den er derved vokset i Kræfter og har vundet en særegen Velsignelse, som den ellers vilde være gaaet glip af. Og der er Grund til at haabe, at den Erfaring, der er vundet i København med Hensyn til Frivillighedens Betyd­ ning for Kristenlivets Trivsel, — at den vil komme det hele Land til Gode under de nu forestaaende betydningsfulde Kirkekampe.

23 VI. fia^arefÉirÉens ^isforie.

A f Sognepræst G. J. Holt.

u Den „g am le “ JSazaretkirke ('jfernktrken). Da „Udvalget for Kirkesagens Fremme4* havde dannet sig, traf det i Slutningen af Aaret 1890 Af­ tale med undertegnede, som udnævntes til 2. ordi­ neret Kateket ved St. Johannes Kirke, om særlig at øve min Præstegerning i den østre Del af St. Johan­ nes Sogn (det nuværende Nazaret Sogn). St. Jo­ hannes Sogn rummede den Gang 73,000 og det Di­ strikt deraf, hvor jeg særlig skulde arbejde, c. 10.000 Mennesker. For at tilvejebringe et Udgangs- og Samlingssted for Arbejdet, besluttede „Udvalget4 at rejse en Jernkirke indenfor Distriktet. Denne Jern­ kirke skulde være en „Vandrekirke4, der efter at have tjent som midlertidigt Kirkelokale en Tid tænktes afløst af en permanent Kirkebygning. I Paaskedagene 1891 lod Udvalget ved alle Kø­ benhavns Kirker uddele et Opraab om at yde Bi­ drag til Kirken. Kort efter afholdtes et Møde for Sagen i Bethesda, hvor der tegnedes en Del Bidrag. De Friluftsgudstjenester, som var bievne af­ holdte hver Søndag i Sommermaanederne i 1891 paa Byggepladsen i en Have i Ryesgade 105, ophørte nu, da man begyndte at rejse Kirken i Begyndelsen af September s. A. Søndag den 17. Januar 1892 indviedes den som midlertidig Hjælpe-

24 (kirke for St. Johannes Sogn. I godt 9 Aar var den „gamle4* Nazaretkirke nu Samlingsstedet for Menighedslivet og Udgangspunkt for Missions­ arbejdet i Distriktet omkring den. Og Herren lagde Velsignelse deri. Adskillige Mennesker før­ tes gennem Omvendelse til Kristus. Et frivilligt Menighedsraad og et Menighedssamfund dannedes,

og et organiseret Menighedsarbejde toges op gennem Søndagsskoler, Ynglinge- og Pige­ forening, Missions­ kreds, Uddeling af et Søndagsblad „Fra Nazaretkir- ken** i henimod 1000 Hjem hver Søndag, Menig­ hedspleje o. s. v. En aandelig

Den gamle Nazaretkirke indvendig.

Velsignelse for Menigheden var det ogsaa, at den allerede fra 1. Januar 1894 selv overtog Kirkens Drift. Menighedens Medlemmer blev derved op­ øvede i at ofre og fik Lov at erfare Sandheden af Jesu Ord: „Giver, saa skal Eder gives," og: „Saligt er det at give hellere end at tage." Der er i de forløbne Aar saaledes indkommet i Menigheden til dennes daglige Virksomhed ca. 63,000 Kr.

2o

Den gamle Nazaretkirke udvendig.

26

2. Den ttnye** JNTazaretktrke. Vel havde vi det godt i den „gamle“ Nazaret- kirke“ . Men det kunde undertiden knibe med at taale Kulden om Vinteren og Varmen om Sommeren. Dertil kom, at Kirkestyrelsen ikke mente at kunne oprette et selvstændigt Sogn med en saadan Kirke­ bygning som permanent Sognekirke. Det var jo da ogsaa Bestemmelsen fra først af, at Nazaretkirken skulde efter en Tids Forløb „ vandreu hen et andet Sted. I Marts 1897 dannedes der da en Komité til at arbejde for Sogneudskillelsen og Opførelsen af en ny Sognekhke. Fra 1. November 1900 blev efter Ansøgning Nazaret Sogn ved kongelig Resolution udskilt fra St. Johannes Sogn, som et selvstændigt Kirkesogn. Samtidig arbejdedes der paa at samle de fornødne Midler til den nye Nazaretkirke. 1 August 1901 afholdtes den sidste Gudstjeneste i Jernkirken, og den henflyttedes derefter til Prinsesse Charlottesgade, hvor den siden indviedes under Navn af Simeonskirken som Sognedistriktskirke for en Del af St. Stefans Sogn. Derefter afholdt Nazaret Me­ nighed sine Gudstjenester i Fredens Kirke. 8. Maj 1902 kom vi saa vidt, at Grundstenen til den nye Kirke kunde nedlægges, og 2 Aar efter, 8. Maj 1904, kunde Menigheden med Tak og Pris til Gud drage ind i sit nye skønne Kirkehus, hvor den nu skal have sit Hjem i de kommende Dage. Og vi haabe, at han, „som har hjulpet hidindtil**, nu i sin Naade

27

28

Den nye Nazaretkirke indvendig.

29

Den nye Nazaretkirke indvendig.

BO vil give Nazaret Menighed og Sogn en lykkelig Fremtid med rig Erfaring af hans Kraft til at frelse. Kirkeforholdene ere nu nogenlunde normale i Sognet. Dette er nemlig fra den nye Nazaret- kirkes Indvielse delt i 2 Sognedistrikter (Nazaret og Fredens), som i Øjeblikket rumme henholdsvis c. 6500 og 9000 Mennesker, og hvor der nu er ansat 2 Præster i hvert af Distrikterne. VII. „@ iv p e n g e n e fil de T ræ n g e n d e 4. A f Sognepræst H. Osterifeld. Den Fremgang, som Kirkesagen har haft i de forløbne femten Aar, er ikke gaaet for sig uden stærk Modstand og skarp Kritik. Da det blev for­ søgt at paakalde Statens og Kommunens Hjælp, gik Kritikken ud paa, at man fra kirkelig Side vilde fremtvinge Kirkebyggeri og a fnøde Mennesker, som ikke brød sig om Kirken, Penge til dette Formaal. Efter at Menigheden har overtaget Arbejdet alene og ved frivillig Indsamling skaffet Midlerne til Veje, skulde man jo synes, at al Kritik fra deres Side, som ikke vil have med Kirken at gøre, maatte for­ stumme; thi at kristne Mennesker har Formaal, som de selv ønsker at virkeliggøre, og som de ikke paa­ kalder andres Hjælp til, skulde man synes, var disse

31

andre uvedkommende. Men Kritikken fra disse andre har alligevel ikke kunnet lægge Baand paa sig selv; da den ikke havde noget at sige om Maaden, hvorpaa Pengene blev indsamlede, vendte den sig mod deres Anv ende l s e . De kunde jo have været brugt til noget langt bedre alle disse Penge! Der er saa megen Nød! og Hospitaler! vi mangler jo Plads i dem! Hvorfor har man ikke bygget Ho­ spitaler for Pengene? Ja, Grunden er simpelthen denne, at det er en kommunal Opgave at sørge for Hospitaler, det er anerkendt af alle, og det er lidt vanskeligt at forstaa, at ikke det stærke Raab om flere Hospitaler har faaet en anden Adresse, nemlig til Kommunalbestyrelserne, under hvem denne Sag sorterer. Da Arbejdersammenslutningerne for nogle Aar siden rejste deres Forsamlingsbygninger ved frivillige Midler, hørte man, saavidt jeg ved, ikke Raabet om, at Pengene skulde have været anvendte til Hospitaler,/skønt Hospitalstrangen den Gang var mindst lige saa stor som nu. Disse Bygninger var nødvendige for Arbejderbevægelsens Liv og Udvik­ ling, og naar man selv skaffede Midlerne, var der intet at sige hertil; men Stillingen er jo for Kirken nu den samme: Kirkebygningerne er nødvendige for Kirkens Liv og Udvikling, og bringes de til Veje ad Frivillighedens Vej, er der ingen fornuftig Kritik, der kan have noget at indvende herimod. Men det, som ligger bagved denne Tale om Hospitaler, som sikkert ikke i den Form, hvori den fremkommer, er rigtig betænkt, er jo den Forestilling:

32 der er saa megen timelig Nød og Elendighed, det er dog det nærmest liggende, lad os dog faa den afhjulpet, før vi give os til andre Opgaver, der i Forhold til denne maa forekomme som en Luxus. Saaledes er sikkert Tankegangen hos mange Men- .nesker. Saavidt jeg skønner, gør man sig her skyl­ dig i en tredobbelt Fejltagelse: 1) Timelig Nød af­ hjælpes ikke, uden at Mennesker faar Sind til at afse noget fra sig selv 2) Timelig Nød kan ikke af­ hjælpes uden Organisation, 3) Ud fra hver Kirke sker der et betydeligt Arbejde for at afhjælpe time­ lig Nød. Det maa dog vist indrømmes af alle, at det er ikke det, som ligger nær for Mennesker selv at afse ret meget for at hjælpe paa Nød. Det er ikke svært, naar man møder Elendighed, da at skrive eller tale om, at det er forskrækkeligt, og at der bør gøres noget; men derfra og til at afgive noget af det, som vi nu synes hører med for os til at leve, er der et Spring. Det søger Arbejderne at faa frem ved deres Organisationer og Møder, men det søger Kirken ogsaa at faa frem ved sit Arbejde, naar den forkynder den Jesus, der er kommen for at tjene, og som opfordrer til Efterfølgelse. Vore Samfundsforhold ere effcerhaanden navnlig i de store Byer bievne saa indviklede, at skal Nøden afhjælpes, saa maa det ske gennem Organisation paa en eller anden Maade; alle Sammenslutninger, alle velgørende Selskaber, alle Foreninger med den Slags Formaal arbejder jo paa den Maade; den en

33

kelte føler, at han magter intet og ikke kan overse Forholdene; derfor slutter man sig sammen for ved forenede Kræfter at naa lidt fremad. Og her præsteres der allerede nu ud fra hver Kirke, hvor Gerningen er begyndt, et ikke ringe A r b e jd e , som e lle r s ikke v ild e b liv e g jo rt. Jeg har taget mig for at gennemgaa Aarsberetningerne fra 8 af de 17 nye Kirker, som de senere Aar har bragt os, og optalt, hvad der i rede Penge blev givet for at afhjælpe timelig Nød, og det gav en Sum af 25,312 Kr. aai'lig. Denne Sum giver imid­ lertid ikke en helt rigtig Forestilling om Størrelsen af det Arbejde, som i den Henseende ydes af Kirken; thi deri er ikke medregnet den Hjælp, der er ydet af Klæder og Mad fra de mere velstillede i Menig­ heden. Og denne Sum maa sikkert tages som en extra Ydelse fra disse Menneskers Side, hvorved det, som de yde til Foreninger og Selskaber, ikke er bleven afkortet. Endelig kan den Forbindelse, som Kirken frem­ bringer mellem de fattige og de mere velstillede, aldrig nogensinde maales med en Statistik, men med Hensyn til at lindre Nøden spiller den sikkert en betydelig Rolle.

3

34

J^ræsfegerningen i de smaa DisfriÉfer. A f Pastor eiv. En af de ledende Tanker i Kirkefondets Arbejde for at opbygge Guds Kirke i vor store Hovedstad er jo den, at Præsterne soa vidt muligt skal holde sig til deres Distrikt, i Modsætning til den Tankegang, der betragter Præsten som frit praktiserende over hele Byen, hvor man blot ønsker hans Hjælp.

En Dag kommer min Kollega ved Kirken ind til mig og siger: „Nu gaar jeg ind i Deres Bede. Der har været Bud hos mig fra Hr. N. N. i Deres Di­ strikt/' „Hr. N. N.“ , siger jeg, idet jeg blader i min Distriktsprotokol, „dersom det er ham, der har boet der og der, saa kender jeg en Del af hans For­ tid og ved nok noget om, hvad han kan have paa Samvittigheden." Det var ham. Og min Kollega talte med ham, saa at det blev Præsten i hans eget Distrikt, der skulde komme til den syge Mand. Det var en velhavende og velkendt gammel Mand, der i sine Velmagts Dage ikke havde bekymret sig videre om Kirken, men nu med Døden for Øje var bleven greben af Uro. Dog, hvor kneb det for ham at faa bekendt! Først var der slet ikke Tale om, at han havde gjort noget, han behøvede at være særlig bekymret for: han havde alle Dage været stræbsom og flittig. Men netop fordi jeg fra første Haand vidste god Besked med, hvad der havde været hans sær’ V III.

35 lige Synd, lykkedes det at faa den gamle Synder til virkelig at lukke sit Hjerte op. Jeg talte adskillige Gange med ham, og da den Dag kom, da han stedtes til Alters, og vi havde sunget: „Kom Hjerte, tag dit Regnebræt44, var det gribende at se den gamle Mand trods sin Svaghed kaste sig ned fra Lænestolen paa sine Knæ for at tage knælende imod Tilsigelsen af Syndernes Forladelse. Vi sang den samme Salme til hans Begravelse Der var flere end en af hans nære paarørende, der fik en alvorlig Tilskyndelse til Omvendelse gennem dette Dødsfald. Men hvor kan ikke Storstadslivets travle Flygtighed snart udslette saadanne Indtryk igen. * * * Det er dog ikke blot til at dø, men ogsaa til at leve, at Christendommen hjælper Menneskene. Den 2 8 .'Februar 1900 staar i min Distriktsbog som den første Dag, jeg besøgte Arbejdsmand N.s Hjem paa Kvisten i en af de største Fattigkaserner i vort Distrikt. Konen laa da syg og udtæret efter en Barselaffære med Sindet saa nedtrykt, at alt om­ kring hende var som i en bælgmørk Nat. Manden var Havnearbejder, den største Del af Vinteren uden Arbejde, svækket af en overstaaet Lungebetændelse og af det Drikkeri, han ikke kunde fri sig fra, naar Kammeraterne lokkede. Tre eller fire Børn havde de i Foi’vejen, hvor skulde det nødvendige komme fra? Hvor var han underlig sløv ut tale til, den Mand, « 3*

36 ikke blot, at han ikke troede paa nogelsomholst, men det var, som man talte til en Træklods. Hende var det derimod anderledes med. Vi hjalp dem lidt af Menighedsplejen, fik den lille døbt; Konen kom op og viste sig da at være en baade flink og proper Kone, naar hun blot havde noget at virke med. De større Børn kom til at gaa i Søndagsskole hos os — deres Moder havde ogsaa gaaet i Søndagsskole, da hun var lille — og en Haabets Stjerne begyndte at lyse op i Mørket. Meget har vi siden haft at gøre med Familien. Tre Børn til har vi døbt for dem og begravet to. Med Mandens Drikkeri blev det saa galt, at Hustruen søgte mig for at gøre Skridt til Separation. Saa lo­ vede han Bod og Bedring. Hver Ugedag har de faaet det lille Søndagsblad bragt af den, der havde Omsorgen for det Hus, de boede i. Og hvad er der saa kommen ud deraf? Ja, smaat ser det ud for dem endnu, men Børnene hører til de flittigste og mest trofaste i Søndagsskolen. Mo­ deren har fundet sin Gud og Frelser. Manden drikker ikke mere, og der er kommet et Glimt af nyt Liv i hans Øjne, men et omvendt Menneske er han ikke endnu. Det første Skridt hen imod Kirken var at følges med sin Kone til Søndagsskolens Forældremøde og senere til Menighedsplejens Familieaften. Saa kom den Dag, da han kunde gaa alene til Gudstjeneste, og i dette Foraar, da vi holdt „Møder for MændK, savnedes han ikke ved noget af dem. Nylig havde Konen ønsket, de skulde flytte; de

mange Trapper var saa anstrængende for de daar- lige Ben. „Aa,“ sagde Manden — hun fortalte mig det selv — »her oppe har du dog saadan en køn Udsigt fra Vinduet, og desuden her kender vi nu en Gang Pastor ew., og vi kender Frk. H. (hende, der kommer med Søndagsbladet), og naar det har knebet rigtig for os, saa har de dog gerne hjulpet os.“ Sandelig, vort Arbejde i Herren er ikke forgæves. Og der er ogsaa noget, der kan holde igen paa al den megen Flytten herinde, som nogle har ment, skulde ganske umuliggøre Kirkefondets Distriktstanker.

IX.

h v o r le d e s J ^ æ s f e r n e i j^ø6enf>avi\jønnes. , A f Pastor vo. Det var en Gang i Vinter. En troende Mand, som havde været i en af de nye Kirker paa Vester­ bro, gik efter Gudstjenesten langsomt ned ad Vester­ brogade. Foran ham gik to Kvinder, der havde været i Kirke sammesteds, og talte meget højrøstet med hinanden. Idet han gik uden om dem, hørte han, at de var meget fornærmede over, at der var bleven opfordret til at lægge en Gave i Kirkens Bøsser. Et hæftigt Udbrud fra den ene fæstede sig i hans Øre. „De har jo deres gode Løn fra Staten.

38 Det er dog for galt, vi skal lønne dem to Gange, først tvungent med vore Skattepenge, og saa desuden ved disse frivillige Gaver, de tigger om i Kirken." Der er mange, der lige saa lidt som disse to forstaar Kirkesagen. Det er en meget almindelig Mening, at Staten (eller Kommunen) lønner Præsterne. For hver ny Præst skal der altsaa en ny Gage til, og det oven i Købet en ret klækkelig Gage, tænker man sig, og det betyder altsaa til syvende og sidst forøgede Skatter. Hvad der gives Præsten i Anled­ ning af kirkelige Handlinger, betragtes som en Slags Tilgift til Præstens Løn; ofte tænker man sig det som noget lignende, som hvad der ellers kaldes Drikkepenge. En kort Redegørelse for disse Forhold vil for- haabentlig hjælpe til tydeligere Forstaaelse af Kirke­ fondets Virksomhed*). Præsternes Løn bestaar hovedsagelig af: 1. A ndel i de saaka ld te P ræ stepenge, der paalignes sammen med Skatterne. — Men Størrelsen af denne Indtægt afhænger væsentlig af, om det er større eller mindre Skatteydere, der bor i et Sogn**), og da der nu i nogle Sogne bor mange velstillede Folk, i andre kun yderst faa, er der en meget stor *) Her bortses fra, at der er knyttet særlige Indtægter til nogle faa Præsteembeder gennem Legater o. lign., da dette kun gælder de ældre Kirker. **) Skatteydernes Antal har selvfølgelig ogsaa n o g e n Betydning, men forholdsvis ikke megen. I adskillige Sogne er der ikke krævet Præstepenge af Skatteindtægter paa 1000 Kr. og dcr- _ under.

39 Forskel paa den Indtægt, der ad denne Vej ind- kommer i de forskellige Sogne. For Eks. var i 1903 „Præste- Degne-, og Klokkerpenge“ (hvoraf en Tredje­ del gaar til Klokker og Graver, medens to Tredje­ dele tilfaldér Kirkens Præst eller Præster) i et Sogn ea. 18,000 Kr. (nu er dette Sogn delt), i fem Sogne ca. 7—8000, i fem Sogne ca. 4000, i fem Sogne ca 2000— 2400; lavest var Kapernaums Sogn med godt 800 Kr.*) 2. A cc id en se r , d. v. s., hvad der ydes i An­ ledning af Barnedaab, Vielse, Begravelse og Konfir­ mation. Ligesom ved Præstepengene gælder det, kun i endnu langt højere Grad, at Størrelsen af de Ind­ tægter, der gennem Accidenserne falder i de forskel­ lige Sogne, er meget forskellig, eftersom Beboerne er væsentlig, hvad man kalder bedrestillede, eller overvejende, hvad man kalder ubemidlede. Dertil kommer endnu to Omstændigheder, som bidrager til at forøge Uligheden i Præsteindtægteme i de for­ skellige Sogne, d e ls at de lidt bedrestillede ved disse Lejligheder yder ikke blot forholdsvis mere, men i Reglen mer eller mindre ud over dette, dels at der i Sogne med overvejende Smaakaarsfolk ofte bedes om „at faa det frit,u hvilket sikkert med Glæde tilstaas over alt, men i Virkeligheden jo er, hvad de færreste tænker, simpelthen en Gave fra Præstens eller Kirkebetjentens Side.

*) Den nye Lov af 14. April 1901 vil muligvis i en ijernere Frem­ tid kunne have en ligeligere Fordeling af Præstepengene til Følge, foreløbig vil den nærmest faa den modsatte Følge.

40

3. O ffer, d. v. s. en Gave, som ydes Præsten ved Jule- eller Nytaarstid, og som er en anden Form for, hvad der paa Landet ydes som „Højtids­ offer." Men medens Højtidsofret er almindeligt paa Landet, er denne Levning af det gaaet næsten af Brug i København udenfor de bedrestilledes Kreds. Altsaa i Sogne med Smaakaarsfolk spiller det saa godt som ingen Rolle. Efter dette vil det forstaas, at der ved nogle Kirker ad normal Vej kan lønnes flere Præster, medens der ved andre ikke er tilstrækkelig Løn til én, end sige flere. Og dette sidste gælder særlig for en Del af de Kirker, som er byggede i de senere Aar, da de er byggede i de ny folkerige, men væsentlig af Smaa­ kaarsfolk beboede Kvarterer af Byen. Derfor, skal der være Præster eller et tilstrække­ ligt Antal Præster ved disse Kirker, (det gælder iøvrigt ogsaa enkelte af de ældre Kirker (for Eks. St. Stefans og Helligkors) maa deres Løn skaffes ad frivillig Vej fra dem, der forstaar og elsker den Ger­ ning, som øves af en levende troende Præst. D ette er en væ sen tlig , maaske nu den væ­ s en tlig s te Side a f K irk e fon d e ts V irk som hed . Hver ny Kirke, hver ny Præst betyder som Regel en ny Udgift paa Kirkefondets aarlige Budget. At disse store og heldigvis voksende Udgifter umulig kan bæres af Kirkefondet, er indlysende, og derfor har Menighedskredsene ved mange af disse Kirker — og det er jo netop de fattigste Menigheds

41 kredse, der har maattet gøre det — selv maattet tage helt eller delvis denne Byrde paa sig*). Gennem denne korte Redegørelse skulde det være blevet klart ogsaa for dem, der ikke ser venligt til Kirken, at enten-der er 40 eller 400 Præster i Kø­ benhavn, bliver de lovligt anordnede Indtægter gan­ ske de samme, og at altsaa flere Præster betyder ikke nye Byrder paa Befolkningen. Ligeledes at An­ sæ tte lsen af henved 50 nye P ræ ster i de fo r­ løbn e 15 A ar ikke har b e v irk e t nogen som h e ls t F o r ø g e ls e a f den B yrde, som bestaar i T ilv e je b r in g e ls e n a f de ord inæ re Præ steind - tægter. Tillige skulde disse Linier være en Henstilling til kristne Mennesker i de mere velstaaende Sogne og Menigheder, hvor de ordinære Indtægter rækker til, og hvor man derfor ikke har en saadan frivillig Indsamling, om med deres Gaver at s tø tte de fa ttig e r e M en igheder, som maa bære ret store Byrder, hvis Herrens Gerning skal øves blot nogen­ lunde i deres Sogn. Og dette gør man bedst ved at støtte Kirkefondet. Den, som giver en Gave til dette, støtter det kirkelige Arbejde i de fattige Sogne. Sikkert, at de frivillige Ofre rummer en vældig *) Saaledes tilvejebragte f. Eks. i 1903 i dette Øjemed: Fredens Menighed 6120 Kr. — Maria Kirkesals østre Dist.s Menighed 4905 Kr. — Nazaret Kirkens Menighed 4740 Kr. — Maria Kirkesals vestre Dist.s Menighed 4631 Kr. — Brorsons Menig­ hed 4333 Kr. — Gethsemane Kirkens Menighed 4025 Kr. — og i indeværende Aar tilvejebringer Sions Menighed i samme Øjemed mindst 3000 Kr.

42 Velsignelse. Vi har kun Grund til at glæde os over, at Forholdene stiller Fordring til kristne Menneskers offervillige Kærlighed.

VIII. Hz aarlige Indfætjfer. A f Pastor Friis Hansen.

Kirkesagen er efterhaanden kommen ind paa det Spor at skaffe den fornødne Forøgelse af de kirke­ lige Indtægter ad Frivillighedens Vej ! Dog forsøgtes først den anden. I 1803 forsøgte den daværende energiske Kirkeminister at formaa Rigsdagen til at bevilge et stort Statstilskud til Kirker i København, altsaa Bidrag af Statskassen, og samtidig forsøgte Københavns første Borgmester at faa et klækkeligt Tilskud fra Kommunen. Men begge Dele mislykkedes fuldstændigt. Og delte dob­ belte Afslag blev Signalet til at sætte al Kraft ind paa at komme frem ad Frivillighedens Vej. Og mange, vel stadig flere, ser klart, at dette er bedst for Menigheden, der har Velsignelse af at give frivilligt, og for Kirken, der vilde være ilde tjent med al den Bitterhed, der vilde avles af nye kirke­ lige Skattepaalæg, ja vel ligefrem vilde blive op- agiteret ud derfra.

43 Men hvad formaar Frivilligheden overfor saa mægtig en Opgave? Det er i Sandhed store Beløb, som er indkommen i disse Aar ved Menighedens Gaver. Naar alle de mange forskellige Indsamlinger til de forskellige Kirke- sags-Opgaver tages samlede, bliver Hovedsummen af alle de frivillige Gaver til Københavns Kirker følgende: I Aarene 1890 —96 723,443 Kr. 40 Øre - 1897 225,000 - 00 - 1898 387,000 - 00 - 1899 234,000 - 00 — 1900 267,000 - 00 — 1901 280,423 - 00 — 1902 190,853 - 00 — 1903*) 200,000 - 00 Frivillige Gaver ialt i Aarene 1890— 1903: 2,507,719 Kr. 40 Øre. Vil man have et fuldstændigt Billede af, hvad Frivilligheden i disse Aar har ydet til Kirken i København, maa hertil yderliger« føjes de store Summer, som af Enkeltmænd er givet til Jesus Kir­ kens og Frederiks Kirkens Fuldførelse. Til hine store Tal skal nu gøres følgende Be­ mærkninger: 1. I de første Aar anvendtes det allermeste af det indsamlede til nye Kirker, og kun en mindre Del til

*) For Aaret 1903 har jeg endnu ingen Opgørelse; men saavidt , jeg kan se, bliver det godt 200,000, Kr.

44

Kirkers Drift og Præsters Løn. Men dette Forhold ændredes lidt efter lidt. Hver ny Kirke, der blev indviet, medførte som Regel en stor Forøgelse af Udgiften til Lønninger med mere. Og i de senere Aar, da vi har faaet saa mange Kirker indviet, er den aarlige Udgift til Driften og særligt til Lønninger voxet op til næsten 100,000 Kr. F or T id en gaar a ltsaa om tren t H a lvd e len af alt det indsam ­ lede til L ønn ing er og til D riften i det Hele. 2. H ovedmængden af det Ind sam led e er k omm e t fra s e lv e København . Bortset fra en­ kelte Undtagelser (Præsternes Kirke, Brorsons Kirke, Apostelkirken, Nazaret Kirke) er Midlerne til alle de større Kirker givet af Københavnerne selv. A llig e v e l er der fra Landet komm et store Gaver, en gennem d isse Aar u a fb rud t løben d e S trøm a f Gaver; men den fandt i de fø rs te Aar A n v en d e ls e dels til „J e rn k irk e rn e “ , dels til D rift og Lønn inger, uden endda at kunne dække mere end en Del a f d isse. De aarlige Gaver fra Landet har holdt sig temmelig eonstant fra Aar til Aar. Naar Indtægten til Driften er voxet, kommer det af, at Københavnernes Bidrag dertil har været i stærk Stigen i de sidste Aar. 3. I de sidste Aar har der ikke været saa mange og saa store Indsamlinger i Gang til nye Kirker som i de foregaaende Aar; derfor har det til nye Kirker indsamlede Beløb været mindre end forhen. 4. Indsamlingen til nye Kirker har været fordelt

45 paa mange forskellige, indbyrdes uafhængige Komi­ teer, hvoraf en hel Række nu har afsluttet deres Virksomhed. For Tiden indsamler 11 Komiteer til nye Kirker, nemlig: Foreningen for Opførelsen af smaa Kirker, Komiteen for en Kirke i Istedgade, Komiteen for Nazaret Kirken, Komiteen for Kirken paa Vesterbros Torv, Komiteen for Esajas Kirken, Komiteen for en Kirke i Thomas Sogn, Komiteen for nye Kirker i Frederiksberg Sogn, Komiteen for en ny Kirke i Lukas Sogn, Komiteen for en Kirke i Vanløse og Komiteen for en Kirke ved Blaagaardsplads samt Kirkefondet, der for Tiden indsamler til Opførelse af Jernkirker. Ind sam lingen til Dækningen af de mange nye K irk e rs D rift og P ræ s te rn e s Lønn ing led e s af K irk e fon d e t alene. 4. Foruden C en tra lind sam lingen ved H o­ vedkassen ,(hos Grosserer Adolph, Stormgade 35) har Kirkefondet sin Virksomhed fordelt i en Række stedlige Menighedsindsamlinger. 6. Naar den københavnske Menighed nu yder be­ tydeligt større Tilskud til Driften end i tidligere Aar, er dette en Frugt af, at der omkring de nye Kirker er opblomstret et kraftigt Menighedsliv, hvor Glæden over Guds Riges Arbejde bl. a. giver sig Udtryk i meget rigelige Gaver til deres Kirkers Drift, saa at flere og flere af de stedlige Menighedsindsamlinger selv samler alt, hvad deres Kirke udover de ordinære Kirkeindtægter behøver til Driften og til Lønninger.

46 7. Ved de sidst fuldførte Kirker er Menigheds­ livet dog ikke nær stærkt nok til saaledes at kunne bære sin egen Kirkes økonomiske Byrde. Her be­ høver vi endnu Hjælp i nogle Aar fra Menigheden paa Landet. 8. Ligeledes behøver vi Hjælp fra Menigheden paa Landet for at kunne sætte Kirkearbejdet i Gang i alle de nye Distrikter, der fremdeles skal udskilles og forsynes med Præster. 9. Ligeledes behøver vi Hjælp fra Menigheden paa Landet for at faa alle disse Distrikter forsynet med de fornødne billige, smaa Kirkehuse. 10. M en igh eden i K øbenhavn , som med Glæde og Tak har set, med hvilken gavmild Tro­ fasthed der fra Landet, ja ofte fra fattige Kredse paa Landet, er ydet Hjælp til den københavnske Kirke­ sag, bør stræbe efter selv at kunne magte Opgaven. I Længden ér det ikke na turligt, at K øben ­ havn ska l bede M en igheden paa Landet om P en g e g a v e r fo r at kunne b ek o ste sine K ir­ kers D rift.

XI. j^irÉejbndefs J^ormue og @æld. - A f Pastor Friis Hansen.

Noget af det aller vanskeligste i Kirkesagens Arbejde har været at skaffe Byggegrunde. Ude

47 i de yderste Forstadskvarterer gik det endda an; men i de mange Kvarterer, hvor næsten hver □ Ah var bebygget, har Opgaven været overmaade van­ skelig — og dertil kom, at Grundene blev meget dyre — indtil 50 Kr. pr. □ -A l. Og saa stillede Sagen sig tilmed saaledes — i alt Fald mange Steder — at man var nødt til at slaa til, naar en passende Grund var tilfals; thi ellers blev den snappet bort, og dermed blev det dobbelt vanskeligt at faa en Grund, naar man ikke vilde gaa til at nedrive et 5-Etagers Hus. Derfor har Kirkefondet ment, naar der gaves Lejlighed til et gunstigt Køb, da at burde købe Grunde, hvor saadanne behøvedes til Kirker. Og da man fandt det rimeligt, at de følgende Aar bar deres Del af den økonomiske Byrde, optog man Laan dertil. Paa denne Maade fik Kirkefondet en Gæld, som nu afdrages med store, aarlige Afdrag. Kirkefoncjets samlede Gæld andrager nu ialt 568,300 Kr. Heraf staar 266.800 Kr., i Ejendommen Vester­ brogade Nr. 17, hvilken maa antages rigeligt at dække dette Laan. Desuden har Kirkefondet ogsaa Laan i to Præsteboliger, tilsammen 27,000 Kr. Disse Laan forrentes ved den Husleje, Præsterne svarer, men de afdrages ikke. Holder vi os nu til de øvrige Laan, som er optagne i ikke indtægtsgivende Ejendomme, da er disse føl­ gende : •

48

Laan i Fredens Kirke 40.000 Kr., nu nedsat til 39.000 Laan i Esajas Kirken 48.100 - do. 38.100 Laan i Kirkegrunden paaVesterbros.Torv 81.000 - do. 73.000 Laan i Kirkegrunden paa Blaagaardsplads ooo o do. 9.500 Laan af 1900 til flere Grunde 90.000 - do. 81.000 Laan til Gethsemane- kirkens Taarn 20.000 - do. 5.900 Sum 246.500 Men desuden har Kirkefondet i de sidste Aar haft et aarligt Underskud, som foranledigede, at der blev optaget et Laan til Driften, op­ rindelig 31.000 Kr., nu nedbragt til 28.000 K irk e fo n d e ts Gæld, op tagen uden Pan t i ind tæ g tsg iv en d e E jendomm e, e r a ltsaa Kr. 274,500 Af disse Poster venter man, at Gethsemane Me­ nighed vil betale Gælden paa Taarnet (5.900 Kr.) og de respektive Kirkekomiteer Gælden paa Esajaskirken {38,100 Kr.) og delvis paa Vesterbros Torvekirkes Grund (41,000), hvorved Gælden nedbringes til 189,500 Kr. Denne Gæld afdrages med c. 10,000 Kr. aarlig. K irk e fon d e ts Formue b e løb e r s ig til n oget •over 9 00 .000 Kr., med hvilket Beløb Summen af

49 den bogførle Værdi af Kirkefondets Ejendomme overstiger Summen af samtlige dets Gældsposter. Den overvejende Del af denne Formue staar i de 9 Kirker, som ejes af Kirkefondet, samt i en Grund (ved Kalkbrænderivej), der er belagt med den Servitut, at der derpaa kun maa bygges en Kirke. A f mere re a lis a b le E jendomm e har Kirke­ fondet følgende: Ejendommen Vesterbrogade 49, Værdi 81.000 Kr. En Ejendom ved Blaagaards Plads do. 23.000 - Legat- og Lønningsfondets Formue ca. 60.000 - Sum 1 G4.000 Kr. Det er en særlig Glæde, at den sidste af disse Poster er i en jævn Fremgang fra Aar til Aar.

J^vor lantjf liar vi filÉa^e? A f Pastor Friis Hansen.

Naar der spørges, hvor meget vi har tilbage, kunde Svaret jo først pege paa det aandelige: v i har hele den store a an d e lig e V e ls ig n e ls e a f K irk e sag en tilbag e . Vi, som mer eller mindre direkte har været med i Kirkesagen fra dens Begyndelse, har be- 4

50 standigt fastholdt, at K irk e sag en s Maal fø rs t og fremm est var det aand e lige : S jæ len e s Frelse. Og dermed betegner vi, at Maalet ikke blot har været nogle enkelte Sjæles Frelse, men de mange Sjæles. Vi ønsker og længes efter at opleve, at saa mange Mennesker her i København maa omvende sig til Kristus, saa det mærkes i hele Byen, saa der staar en blomstrende Menighed omkring hver af Byens Kirker, og at Byen har saa mange Kirker, at intet Sogn er større end, at Menigheden i Sandhed kan gøre Herrens Gerning for hele Sognefolket. — Endnu er dette ingenlunde naaet; men der er naaet et Stykke fremad: omkring de fleste Kirker staar der ved Guds Naade et levende Menigheds­ samfund, samlet sammen af Mennesker, hvoraf de fleste for faa Aar siden var helt vantx*o. Men hvad der saaledes er naaet, er dog nærmest kun som livskraftige Begyndelser. Vi haaber sikkert, at hvad der nu er smukt begyndt, skal blive lykkeligt fuldført. Spørges der, hvad der staar tilbage, svarer vi derfor: fø r s t og fremm est en stor k r is te lig L iv svæ kk e lse i K øbenhavn og den dermed fø lg en d e rige U d v ik lin g a f M en igh ed sliv e t i de mange nye Sogne. Ser vi dernæst paa det udvortes,_ mangler der jo endnu en Mængde nye Kirker og nye Præster. Bliver vi staaende ved den Norm: én Kirke med 2 Præster for hver 10.000 Mennesker, mangler vi endnu en hel Række. Jeg anfører her alle