292548346

36 ikke blot, at han ikke troede paa nogelsomholst, men det var, som man talte til en Træklods. Hende var det derimod anderledes med. Vi hjalp dem lidt af Menighedsplejen, fik den lille døbt; Konen kom op og viste sig da at være en baade flink og proper Kone, naar hun blot havde noget at virke med. De større Børn kom til at gaa i Søndagsskole hos os — deres Moder havde ogsaa gaaet i Søndagsskole, da hun var lille — og en Haabets Stjerne begyndte at lyse op i Mørket. Meget har vi siden haft at gøre med Familien. Tre Børn til har vi døbt for dem og begravet to. Med Mandens Drikkeri blev det saa galt, at Hustruen søgte mig for at gøre Skridt til Separation. Saa lo­ vede han Bod og Bedring. Hver Ugedag har de faaet det lille Søndagsblad bragt af den, der havde Omsorgen for det Hus, de boede i. Og hvad er der saa kommen ud deraf? Ja, smaat ser det ud for dem endnu, men Børnene hører til de flittigste og mest trofaste i Søndagsskolen. Mo­ deren har fundet sin Gud og Frelser. Manden drikker ikke mere, og der er kommet et Glimt af nyt Liv i hans Øjne, men et omvendt Menneske er han ikke endnu. Det første Skridt hen imod Kirken var at følges med sin Kone til Søndagsskolens Forældremøde og senere til Menighedsplejens Familieaften. Saa kom den Dag, da han kunde gaa alene til Gudstjeneste, og i dette Foraar, da vi holdt „Møder for MændK, savnedes han ikke ved noget af dem. Nylig havde Konen ønsket, de skulde flytte; de