292548346

38 Det er dog for galt, vi skal lønne dem to Gange, først tvungent med vore Skattepenge, og saa desuden ved disse frivillige Gaver, de tigger om i Kirken." Der er mange, der lige saa lidt som disse to forstaar Kirkesagen. Det er en meget almindelig Mening, at Staten (eller Kommunen) lønner Præsterne. For hver ny Præst skal der altsaa en ny Gage til, og det oven i Købet en ret klækkelig Gage, tænker man sig, og det betyder altsaa til syvende og sidst forøgede Skatter. Hvad der gives Præsten i Anled­ ning af kirkelige Handlinger, betragtes som en Slags Tilgift til Præstens Løn; ofte tænker man sig det som noget lignende, som hvad der ellers kaldes Drikkepenge. En kort Redegørelse for disse Forhold vil for- haabentlig hjælpe til tydeligere Forstaaelse af Kirke­ fondets Virksomhed*). Præsternes Løn bestaar hovedsagelig af: 1. A ndel i de saaka ld te P ræ stepenge, der paalignes sammen med Skatterne. — Men Størrelsen af denne Indtægt afhænger væsentlig af, om det er større eller mindre Skatteydere, der bor i et Sogn**), og da der nu i nogle Sogne bor mange velstillede Folk, i andre kun yderst faa, er der en meget stor *) Her bortses fra, at der er knyttet særlige Indtægter til nogle faa Præsteembeder gennem Legater o. lign., da dette kun gælder de ældre Kirker. **) Skatteydernes Antal har selvfølgelig ogsaa n o g e n Betydning, men forholdsvis ikke megen. I adskillige Sogne er der ikke krævet Præstepenge af Skatteindtægter paa 1000 Kr. og dcr- _ under.