292548346

50 standigt fastholdt, at K irk e sag en s Maal fø rs t og fremm est var det aand e lige : S jæ len e s Frelse. Og dermed betegner vi, at Maalet ikke blot har været nogle enkelte Sjæles Frelse, men de mange Sjæles. Vi ønsker og længes efter at opleve, at saa mange Mennesker her i København maa omvende sig til Kristus, saa det mærkes i hele Byen, saa der staar en blomstrende Menighed omkring hver af Byens Kirker, og at Byen har saa mange Kirker, at intet Sogn er større end, at Menigheden i Sandhed kan gøre Herrens Gerning for hele Sognefolket. — Endnu er dette ingenlunde naaet; men der er naaet et Stykke fremad: omkring de fleste Kirker staar der ved Guds Naade et levende Menigheds­ samfund, samlet sammen af Mennesker, hvoraf de fleste for faa Aar siden var helt vantx*o. Men hvad der saaledes er naaet, er dog nærmest kun som livskraftige Begyndelser. Vi haaber sikkert, at hvad der nu er smukt begyndt, skal blive lykkeligt fuldført. Spørges der, hvad der staar tilbage, svarer vi derfor: fø r s t og fremm est en stor k r is te lig L iv svæ kk e lse i K øbenhavn og den dermed fø lg en d e rige U d v ik lin g a f M en igh ed sliv e t i de mange nye Sogne. Ser vi dernæst paa det udvortes,_ mangler der jo endnu en Mængde nye Kirker og nye Præster. Bliver vi staaende ved den Norm: én Kirke med 2 Præster for hver 10.000 Mennesker, mangler vi endnu en hel Række. Jeg anfører her alle