HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

O M F A G G R Æ N S E R N E F O R S K I N D A R B E J D E R N E alene måtte semsberede dem, hvorimod de ikke måtte sy handsker. Dette skulle udelukkende være forbeholdt handskemagerne. Denne ordning indskærpedes flere gange af Københavns politimester Claus Rasch, i 1704 endda på den måde, at hver enkelt af feldberederne havde fået meddelelsen på sin bopæl.40 Men lige meget hjalp det. Feldberederne henholdt sig til deres laugsartikler, hvor der stod, at de som mesterstykke skulle sy to par handsker, og ved dom af 24. november 1705 fik de stadfæstet, at de måtte sy handsker af semslæder (vaskeskind).41 I oktober 1706 klagede oldermanden for pelsner- og handskemagerlauget atter over, at feldberederne gjorde dem indpas i næringen.42 Han hævdede, at feldberederne fejlagtigt i 1686 havde fået indføjet, at de måtte sy handsker, og han henviste til, at mesterstykket for feldberedere ikke i noget andet land omfattede syning af handsker. Herom havde lauget indhentet oplysninger i Malmo og Liibeck. Man kunne efter hans mening ikke sådan uden videre inddrage nye arbejdsfelter under et laugs område. Hvis pelsnerne og hand­ skemagerne, da de fik laugsartikler i 1684, f.eks. havde fået tilføjet, at de måtte sy sko, kunne de jo have givet sig til at fremstille sko, ligesom feldberederne nu ville sy handsker. Oldermandens klage ses ikke at have ført til nogen ændring af tilstanden. Skellet mellem pelsner og handskemager opretholdtes stadigvæk i henhold til de gamle laugsartikler fra 1684. Det fremgår f.eks. af følgende indførsel i protokollen: »Anno 1760 den 24de Septbr. blev Andreas Windberg for Høy og Velædle Magistraten antaget at være Mester i Lauget som Handskemager, efter at hans Mester­ stykke, som bestod i et par Handsker, var approberet af Laugets Interessentere, saa at bemeldte S. Andreas Windberg herefter som Mester og Handskemager iblandt Laugets Interessentere passerer. Datum ut supra testeret af mig som Oldermand Erich Larsen«.43 Ved plakat af 1. september 1762 krævedes, at læredrengene »før­ 13 * I 9 5

Made with