HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

K Ø B E N H A V N S B E F Æ S T N I N G 1 8 8 6 - 1 9 6 2

A F A. N. H V ID T

Københavns historie kan ikke skrives, uden at det nævnes, at byen »fra tidernes morgen« har været befæstet, eller, om man vil, om­ givet af fæstningsværker, der skulle hindre fjender i at trænge ind i byen. Da byen er rigets hovedstad, har denne sikring af den til­ sigtet andet end at beskytte borgerne i almindelighed. Byens rolle som residensstad og sæde for landets regering og efterhånden til­ lige som det kulturelle, kommercielle og militære tyngdepunkt har i høj grad aktualiseret tanken om en beskyttelse gennem fæstnings­ anlæg. Byens fronter til såvel land- som søsiden har da også bogstaveligt siden Absalons dage været beskyttet af befæstninger, omend der i perioder har været fri adgang ad landsiden. Dertil kommer, at der siden 19 16 har været tale om beskyttelse af en ny front, om man vil »luftfronten«. Mens det sidste landbefæstningsværk gled ud af tjenesten i 1920, og det sidste søbefæstningsanlæg strøg kommando i 1962, så eksisterer der den dag i dag en dækning af den køben­ havnske luftfront i form af permanente værker rundt om byen. medens en invasion gennem terrainet eller over søen forudses imøde­ gået gennem mobile enheder af hær, flåde og flyvevåben. Det var Frederik I II og Christian IV , som befæstede den nyere tids København, idet de endnu eksisterende voldanlæg fra Kastellet gennem parkanlæggene til Christianshavns Vold skyldes disse to monarker. Disse anlæg tjente byen i krig og fred, indtil de 1867, nøjagtig 700 år efter, at Absalon befæstede byen, desarmeredes og 90

Made with