HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

A. N. H V I D T Det er nødvendigt at sætte sig ind i disse tankesæt, hvis man overhovedet skal kunne forstå, at et land med så begrænsede mili­ tære magtmidler, som Danmark dengang kunne udvikle, i det hele taget tænkte på at bygge en kæmpefæstning, som København jo under alle omstændigheder ville blive - og blev. Den første befæstningskommission, der nedsattes i 1872, kom ikke af stedet. Den næste i 1879 og den næste igen i 1882 fik ud­ arbejdet hovedtankerne i den plan, der i slutningen af i88o’eme toges op til virkeliggørelse - mere eller mindre barberet og reduce­ ret, men i sig selv uangribelig sund og gennemarbejdet og klar til endelig komplettering, når som helst der var politisk eller økono­ misk mulighed derfor. 1872-kommissionens idé, udformet i en be­ tænkning, som Ingeniørkorpset udarbejdede til et forslag, baserede befæstningen på en »enceinte« fra Kalvebodstrand vest for Dam­ hussøen til Hellerup og en fortlinie nogle kilometer foran. Da Krigsministeriet ikke mente, der kunne skaffes midler til denne plan, blev den kraftigt beskåret, men nåede alligevel ikke længere end til i 1873 at blive forelagt som lovforslag i Rigsdagen, der lod den afgå ved døden i et udvalg. Forsvarskommissionen af 1879 tog så spørgsmålet op på ny. Det kan som et kuriosum bemærkes, at kommissionen havde daværende kronprins Frederik (Fr. V I I I) til formand, hvad der vel igen kan tjene til forklaring på den levende interesse, hvormed den høje for­ mand, senere som konge, fulgte landbefæstningens skæbne, der endeligt afgjordes i hans regeringstid (1909). Den ny kommissions idé baseredes også på en enceinte mod vest, dog fremskudt til den linie, hvor den også senere blev bygget, og dertil en svagere enceinte mod nord, hvortil knyttedes en fortrække mod nordvest og en oversvømmelse af strækningen »Lyngby enge« - Galopbanen. På basis af disse tanker udarbejdedes i 1881 et fuld­ stændigt forslag, hvori tillige indgik nogle forter foran Vestencein-

;

92