HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

K Ø B E N H A V N S B E F Æ S T N I N G 1 8 8 6 - 1 9 6 2 og dertil grunden og halvdelen af det næste plus forskelligt artilleri­ materiel - men det vidnede om en offervilje, når det gjaldt landets forsvar, som gjorde et betydeligt indtryk, dels på modstanderne, dels i udlandet. Fæstningens bestanddele Så meget om fæstningens forhistorie. Vil man nu rette blikket mod det, der faktisk kom ud af hele sagen, kan det gøres mest konse­ kvent ved at betragte eller gennemgå fæstningsfronterne en for en, og indledningsvis gøre sig klart, at København havde i alt fire fæstningsfronter fra det øjeblik, anlæggene var fuldført i den ud­ strækning, det nu engang blev muligt, og indtil landbefæstningen gik ud af historien ved lov af 12. marts 1920. De fire fronter var: Vestfronten, fra Køge bugt i en svag bue uden om Avedøre— Brøndbyøster-Rødovre-Husum til Utterslev mose. Nordfronten, fra Gladsaxe over Bagsværd-Kongens Lyngby— Dyrehavens sydlige del - Sundet. Søfronten, fra Klampenborg (senere Tårbæk)-Charlottenlund— indsejlingen til Københavns havn-øst om Refshaleøen til Kastrup. Fra 1895 med Middelgrunds Fort som fremskudt værk, der i 1909- 16 indgik i en ydre linie, som i de år fuldførtes med forterne på Saltholm Flak og ved Dragør og batterierne på Saltholm og ved Kongelunden som faste punkter. Sydfronten, oprindeligt Christianshavns Vold, hvis forsvar dog straks ved krigsudbruddet i 1 91 4 lagdes frem til en feltbefæstet stilling tværs over Amager for i 1916 yderligere at blive fremskudt til Amagers sydkyst med Dragør Fort og Kongelunds Batteri på henholdsvis venstre og højre fløj. Det blev således vest- og nordfronten, der kom til at udgøre det 95

Made with