ChristianshavnsBorgerligeBygningskunst

2

Christianshavn har endelig som Helhed noget v ed sig, der ogsaa hører nøje med i dens Fysiognom i som Stad, og den Dag i Dag præger den i Smaat og Stort. Den er en H a v n e b y . Fra Københavnssiden har man frit Overblik ov e r B yen — i al Fald ov e r store Dele af den. Herfra har man altid Christianshavns P ladshavne og Væ rfter, dens T a ge og Taarne og høje Pakhusgavle for Øje. Som alle B ye r, sete paa lidt Afstand, er ogsaa Christianshavn en løjerlig tilfældig Klump af Bygn inger, bunkede sammen uden fornuftig Orden og Mening. Men nærmer man sig B yen ad Knippelsbro eller ad Søvejen , lukker den sig op, aabner sig i Gader, Kanaler og Smaahavne. Lidt vildsom t

Afb. 2. Christianshavn set mod Brogade og asiatisk Kompagnis Plads med Eigtveds Pakhus.

maaske, men imødekommende og gæstfrit nok, afslører den sig lidt efter lidt i den Blanding af det idylliske og patriarkalske, der er en saa udpræget Side af dens Væsen. Det er ad Søve jen man helst skal komme til Christianshavn, hvis man vil have et rigtigt Indtryk af Byen . Da ser og føler man, hvordan Christianshavns Kanaler kun er Havnens Fortsættelse, i hvor eminent Grad denne B y er et Sk ibs­ fartens og Søhandelens Barn, og at saadan maa det altid have væ ret, ligefra det Ø jeblik Kristian IV lod den første Grund afpæle. Men Christianshavn har en E jendommelighed til, der i ligesaa høj Grad gør den til, hvad den er. B yen er — endnu i al Fald — mod Am ager og Landsiden afsluttet af sin gamle, træ bevoksede, skønne Vold med de brede G rave foran. Fra denne Side er Christianshavn den gammeldags F æ s t n i n g s b y . Ser man B yen paa Afstand, ude