ChristianshavnsBorgerligeBygningskunst

6 Dens Plan er fuldkommen symmetrisk og folder sig ensartet op til b egge Sider af T o r v e ga d e som Midteraxe. Centrum i Byen dannes af et T o r v . En Kanal deler Byen paa T væ r s i Christianshavn »oven Vandet« og »neden Vandet«. Som Planen viser, har Strandgade den­ gang sit Navn med Rette. Den laa da lige ud mod »Strømmen«. Hvor forskellig er ikke denne Byplan fra alle v o r e gamle danske Købstæders, Helsingsørs maaske ene undtagen. Thi ogsaa den synes anlagt paa et Herrebud2) og har et vist regelmæssigt Tilsnit, om den end tager Hensyn til Kystlinien og de naturlige Besejlingsforhold. Helt anderledes med v o r e ældgamle, s e lvgroede Bye r , uregelrette i Form, med Gader, der bugter sig efter uskrevne L o v e , aldrig menings­ løst, fordi Vejene udefra til Byen lever videre i dem, og fordi de oftest har et naturligt Maal — den Hovedk irke eller det A x e l-T o r v , der fra Arilds Tid har væ re t Kærnen i Byen s og Egnens Tilværelse. Disse gamle n o r d i s k e B y e r har en b evæge lig og frodig B e b y g g e ls e s ­ plan; i Kraft af den har de alle det maleriskes Muligheder. Thi her trives Tilfældighedernes Gade- og Pladsbilleder. Det viser Næstved2), Faaborg, Ribe, o g — maaske mer end nogen anden — en B y som Kolding. Christianshavn er den absolutte Modsætning til disse ældre danske Byer. Den vil straks, fra første Begyndelse, regulere Byens L iv for Aarhundreder, ja for Tid og Evighed. Den lader alle Gader skære hinanden under rette Vinkler o g mener utvivlsomt derved at give alle B eboe r e de korteste Veje og samtidig udnytte Grunden bedst. S e lvom den ikke paa disse Punkter her helt Ret, og Nutiden igen har maattet tage Lære af de gamle af Aarhundreders Praksis skabte B y ­ anlæg, er der dog noget betænksomt i den Maade, hvorpaa Christians- havns Plan er formet, og den er saa overskuelig og klar, som en Byplan næsten kan være . Men den er et Kunstprodukt, forøvrig t det første i sin Art her i Danmark. I det symmetrisk ordnende og fordelende, der gaar igennem et Byan læg som Christianshavns, afspejler sig en Tankegang, der stam­ mer fra en helt anden Tid og en helt anden Kulturkres: den antikke. Med Renaissancen var denne Tankegang igen kommen til Æ r e og Værdighed, og paa dette særlige Omraade 1617 naaet op til Danmark f r a I t a l i e n , hvor, godt en Snes Aar før, 1593, Byen Palmanova ved Venedig var bleven anlagt i Form af en fuldt symmetrisk Ottekant,