ChristianshavnsBorgerligeBygningskunst

12

lelser og Betragtninger, en Strøm af ubestemte Sympatifornemmelser kaldes frem. Skønheden, Stemningen, det mærkværdigt menneskelige, sætter vo r t Sind i Svingning. Og den historiske Baggrund gør sit dertil. Forskellige Tidsaldre og forskellige Tidsaldres Smag og Mode ser paa os fra de christianshavnske Bygn inger. Alle Slægtled siden Byens Grundlæggelse har efterladt sig Bygningsminder — flere eller færre o g selvfølgelig af forskellig Interesse, men tilstrækkelige i Antal o g Betydning til, at der kan gives en sammenhængende Fremstilling af Christianshavns Bygningshistorie. Bygn inger er jo imidlertid, i Kraft af deres Hensigt at tjene Men ­ neskene, i saa høj Grad knyttede til Virkeligheden og Livet selv. Vi kan synes godt om, ja beundre en Bygn ing for dens statelige Ydre, skønne eller hyggelige Indre. Men kender man noget til de Mennesker, der har boet under en Bygn ings Tag, o g v e d man noget om, hvorfor den er bleven til, er det, meget naturligt, som om den kommer til at staa os nærmere. Vi bliver mere fortrolige med den. Saadanne Oplysninger har det da ogsaa væ re t muligt at give for en væsentlig Del af de smukkeste o g mærkeligste Bygn inger paa Christianshavn6). De ældste bevarede Bygn inger maa søges i Strandgade paa dens østre Side. Den anden var jo fri, og her laa en Række Smaahavne, idet hver af Grundejerne synes at have haft sin egen private Havn. I Strandgade var de mest værdifulde Grunde, og her var det rige Adelsmænd eller Folk, der d rev en betydelig Skibsfart, Skibs­ b ygge r i eller Handel, der havde slaaet sig ned7). Den ældste ve lbevarede og nøjagtig daterede Bygn ing er nuvæ ­ rende Strandgade Nr. 30 og 32, M i k k e 1 V i b e s G a a r d fra 1 6 3 6, paa Hjørnet af St. Annagade8). De to Ejendomme hørte oprindelig sam ­ men og tilligemed W ildersgade Nr. 43 og 45 og St. Annagade Nr. 2, 4 og 6 udgjorde de en af de store christianshavnske Grunde, som Kristian IV lod bortskøde i første Omgang. Den var bleven »forfyldt o g indhegnet« af en af Datidens største Handelsmænd, Borgmesteren Mikkel Vibe, der fik Skøde paa den 1622 mod den sædvanlige Forpligtelse: »samme Plads og Grund at lade op byg g e og sætte med god Købstadbygning o g den siden ved Magt og Lige at holde«. Han døde imidlertid 1624

Made with