ChristianshavnsBorgerligeBygningskunst

35 skæmmet det, og dette maa i høj Grad paaskønnes. Staar det end i Øjeblikket, i sin nyrestaurerede Friskhed, vel haardt i Gadebilledet, er dette noget, der fortager sig med Tiden. Ved at gennemføre Istand­ sættelsen ogsaa for de andre Facaders Vedkommende og tage Pak­ huset med vilde Ejeren gøre sig endnu mere fortjent af de mange, der holder af disse herlige gamle Bygninger. Palæet ligger — eller rettere sagt laa frit. Det er noget, man altid skønner paa i en ellers sammenbygget Flusrække, hvor Arkitekturen ofte kun er F a c a d e r o g hvor det kun af og til bliver tydeligt at det d o g ogsaa her drejer sig om virkelige l i u s e ! Palæet gjorde sig anseligt gældende som det store anselige Hus det er, og man nød den sikre Maade, hvorpaa det var placeret mellem den lave Bygning til Venstre og Portmuren til Højre. Men alt dette er nu stærkt for­ andret. Ogsaa Palæet er bleven indbygget i Husrækken. Og det har ikke væ re t en Forandring til det bedre. Kunde dette nu engang ikke undgaas, vilde man unægtelig ønske, at det stilfulde Naboskab havde kunnet inspirere til et Stykke Arkitektur, der stod noget bedre til det gamle Palæ, uden at det nye derfor behøvede at opgive noget af sin moderne Selvstændighed. Hvilken smuk Opgave for vo r e Arkitekter i dette og mangfoldige lignende, daglig forekommende Tilfælde — at skabe godt Nyt uden at krænke det historisk Givne. Kommer man fra St. Annagade eller fra Wilders Plads, nyder man dog stadig Beliggenheden. Dybe Huse, som Barokken ynder dem, giver altid Soliditet og Drøjde. Og naar Palæet, som her, til med har en betydelig Højde, virker det endnu stærkere, alene i Kraft af sin Masse. Mansardtaget, der lukker tæt over Huset som et Laag, giver det samtidig faste og sikre Omrids. Det lave øverste Stokværk bryder Ensformigheden. F o r s k e l l i g e S t o k v æ r k s h ø j d e r , der naturligvis skyldes praktiske Aarsager, giver Fagaden en ryth- misk B evæg e lse opad, der h ø r e r n ø j e m e d t i l B a r o k k e n s V i r k e m i d l e r . Det pompøse, der i sig selv er over denne B y g ­ ning, forklares og fortolkes gennem det, efter vore Forhold, glimrende dekorative Apparat, der er bragt i Anvendelse, særlig i Fagaden mod Strandgade. Den har lagt fuldt Beslag paa Barokkens Kompositions- ævne, naar den arbejder i den store Stil. Vandret er Fagaden delt af et Gesimsbaand o ve r Stueetagen og af den svære Hovedgesims. Hovedleddelingen er dog den lodrette, kraftig fremhævet ved et Fem-

Made with