545170353

24 Svend paa Professionen« og at have «rejst derpaa sine Aar». De Tilstedeværende blev derefter spurgte, om de havde Indvendinger mod ham at gjørc, og naar dette ikke var Tilfældet, fik han Anvisning paa en af Lavets Mestre, hos hvem han skulde tilbringe det nævnte Aar, hvorhos han til Lavskassen maatte betale — eller love at betale — 5 Rdl. Naar derpaa Mester-Svende-Aaret var udstaaet, «forsvarlig og lovlig, uden Klage og Paaanke«, fremstod Vedkommende paany som «Stykkemester« i en Lavsforsam­ ling og fik nu Tilladelse til at forfærdige selve Mester­ stykket «paa Lauget hos Oldermanden,« medens de øvrige Mestre tilsaa ham efter Omgang. Var derpaa Mesterstykket først af Lavets Mestre og derpaa af Høy-Velædle-Magistrat befundet forsvarlig udført og approberet og «aller under- danigst Borgerskab« var vundet paa Raadhuset, saa blev den nye Mester endelig indskreven i Lavets Hovedprotokol. Det var en baade vanskelig og kostbar Tur, han dermed havde gjennemgaaet. Hvad Vanskelighederne angaaer, kan det først nævnes, at i de for Trædrejere og Stolemagere fælles Lavsartikler af 7de November 1685 bestemtes Mesterprøven for de Sidstnævnte til «en flammed omløbendes Barne-Stoel, en Mands-Lehne-Stoel og en flammed Bord-Stoel«. Men ved et Reskript af 23de August 1706 fastsattes der en ny Prøve. Stolemagerne havde klaget over, at disse Gjenstande «nu gandske vare af Moden« — en Klage, som i Tidens Løb oftere gjentages — og Prøven blev da forandret til «en flammet omløbendes Barnestoel med et Krydtz og sex Been, en flammet Mands-Lehnestoel saasom de nu bruges, begge Dele med Ledder beslagen, og en Calepsche, ti