545170353

41 Mester og Svendeladen, som vil kunne iagttages af de ved­ føjede Afbildninger, af hvilke den ene forestiller Mestrenes Lg.de, .den anden Midterfeltet paa Forsiden af Svende­ laden. I Virkeligheden maa det være det samme Møbel, som er fremstillet paa dem begge, men medens Canapéen paa Mesterladen synes at have sex Ben, har Svendeladens øjensynlig otte Ben, og dermed stemmer det da ogsaa, at paa Mesterladen er Forstykket delt i to Afdelinger, medens det paa Svendeladen er delt i tre. Endvidere er Sædet paa Canapéen hos Mestrene lige afskaaret; hos Svendene har det faaet en svajet Form, der harmonerer bedre med Møblets Stil. Den humoristiske Tegner af dette Møbel har paa begge Lader forsynet dets mange Ben med Fodtøj; hos Mestrene med højhælede Støvler, hos Svendene med Sko. Der kan næppe være Tvivl om, at man her har den i Mesterprøverne fra 1706 og 1756 omtalte Calepsche, den senere Canapé, for sig, og at den fremtræder ,i sin fuld­ komneste Form paa Svendenes Lade, hvor den passer ganske godt til den foran givne Beskrivelse af de nævnte Møbler. At Calepschen altsaa paa dette Tidspunkt har været, hvad man noget senere kaldte en Canapé, kan der formentlig ikke være Tvivl om; et andet Spørgsmaal er det derimod, om den til alle Tider har lignet denne sidste. Ligesom Calepsche og Canapé glide over i hinanden og i en vis Periode synes at have været identiske, saaledes har det Samme ogsaa været Tilfældet med Canapéen og Otto­ manen. For denne sidstes Vedkommende kjendes der fra en fransk Auktion den 27de Januar 1765 et Exemplar, som var forsynet med Himmel og Gardiner, der kunde trækkes for paa Siderne — altsaa saadanne Ting, som ud-

Made with FlippingBook HTML5