545170353

43 forskjellige Lavs Eje: Skjænkekander, Bægere, Tobakstal­ lerkener o. Lgn. Det lille fattige Stolemagerlav maatte hjælpe sig uden saadanne, da det ikke selv havde Evne til at erhverve dem og heller ikke havde velhavende Med­ lemmer, som vilde skjænke dem til Lavet. Kun een alvorlig Begivenhed greb i den her omtalte Periode ind i Lavets Liv. Det var Kristiansborg Slots Brand i 1794, «der gandske haver lagt bemeldte Slot og vores elskede Konges Hus i Aske». I den Anledning sam­ ledes Lavets Mestre — med Magistratens Tilladelse — til en Raadslagning den 8de Marts 1794 for «efter deres Evne allerunderdanigst at tilbyde noget til Erstatning og Opreis- ning». Det var ikke Mundsvejr, naar Mestrene ved denne Lejlighed erklærede, at de «ingen større Behag kunde finde end at bidrage Alt, hvad der stod i deres Magt og Evne, til igjen at kunne see den Glæde imøde, at Vores allernaadigste Konges Hus kunde vorde oprettet og det Tab udslettet, som ved forbemeldte ulykkelige Ildebrand er foraarsaget». Thi de fattige o g .faatallige Stolemagere be­ sluttede at udtage 70 Rdl. af deres Lade og ved deres Oldermand at tilbyde disse som deres Bidrag til Slottets Gjenopførelse. Og det er næsten rørende, naar det saa i Protokollen trohjertig tilføjes: «Meget gjerne og inderlig ønskede Mestrene at kunne vise deres Hengivenhed øg den ømme Følelse, de have for det Uheld, som er vederfaret Kongens Slot, i en langt højere Summa at frembære, men de beklager sig, at deres Forfatninger nu ikke vil tillade

Made with FlippingBook HTML5