545170353

49 12 Rdl. første Gang og «siden hver Gang dobbelt«, naar de undlod at stemple deres Arbejder. Meget længe har denne Forholdsregel næppe været gjennemført. I 1841 var den ialfald gaaet af Brug; thi da søgtes den gjenindført i en noget forandret Skikkelse. Snedkerne havde allerede i 1837 givet Exemplet, og i Stolemagerlavets Møde den 26de Juli blev det besluttet, at for at «Interessenterne kunne have Vished om, at ingen Uberettigede forarbejde og udsælge Stolemagerarbejde, blev det ytret som gavnligt og ønskeligt, om det blev Pligt for enhver Stolemager at paatrykke deres Arbeide Laugets Stempel«. Herom vare alle Tilstedeværende enige, og man finder i den følgende Tid jevnlig en Udgiftspost af 15 Rdl. «for Stemplingen hos Oldermanden«. Bestemmelsen herom var navnlig rettet mod Marschandiserne, mod hvem Snedkere og Stolemagere i 1846 optraadte i Forening. Med Aaret 18 17 ophøre pludselig Mulkterne. Grunden til, at man saa brat holdt inde med «Jagningen», var dog næppe, at Forholdene havde forbedret sig, saalidt som, at man havde opgivet Bestræbelserne for at hæmme Konkur­ rencen. Den maa formentlig søges i et ganske andet For­ hold, nemlig i et da fremkommet Forslag om en Sammen­ smeltning af Snedkerlavet og Stolemagerlavet. Magistraten var bleven kjed af de idelige Tvistigheder og fremsatte derfor det nævnte Forslag, som Stolemagerne for deres Vedkommende drøftede i et talrig besøgt Møde den 30te Marts 1822. De gav det imidlertid ikke nogen god Mod­ tagelse, idet samtlige Tilstedeværende erklærede, at de ikke kunde være tjente med det, «saa meget mindre som denne Forening ikkun kunde finde Sted paa Vilkaar, at Stole­ 4