545170353

52 Spørgsmaalet om, hvorledes der skulde raades Bod herpaa, og Tanken faldt ganske naturlig paa en Forhøjelse af Tide- pengene. De indkomne Tidepenge forslog ikke til Ladens Udgifter, og det sidste Kvartalsregnskab viste kun en Be­ holdning af 22 Rdl. 2 Mk. 8 Sk., hvad der ikke var til­ strækkeligt til at afholde de løbende Halvaarsudgifter. Det besluttedes da at forhøje Tidepengene, der udgjorde 8 Sk. Tegn, med 4 Sk. Tegn. Dette var imidlertid heller ikke tilstrækkeligt, især da Fordringerne stadig tiltog. I 1836 oprettedes «Stiftelsen for gamle Haandværksmestre og deres Enker i trange Kaar» i Filosofgangen, og man henvendte sig til Stolemagerlavet ligesom til de andre kjøbenhavnske Lav om at yde Bidrag og oprette Friboliger i den. I 1836 gav Lavet da 10 Rdl. — samt en Lænestolog 11 Stole — og senere svarede det Stiftelsen 7 Rdl. om Aaret. Situationen blev tilsidst saaledes, at Oldermanden maatte staa i Forskud, og da der kort efter indtraf to Dødsfald af Oldermænd efter hinanden, hvad der foranledigede baade Udgifter til de nye Valg og til Ladernes gjentagne Flyt­ ning, gik man igjen til en Forhøjelse. I en Lavssamling den 3die Juli 1837 besluttedes det «paa Grund af de Ud­ gifter, som Lavet har i Anledning af Boligen i Stiftelsen«, at forhøje «Kontingentet« — denne moderne Benævnelse bruges nu — til Laden med 2 Mk. 8 Sk., saa at hver Interessent fremtidig skulde erlægge 1 Rdl. 4 Mk. 8 Sk. Det hjalp. Maaske bidrog ogsaa Forbedringen i Penge­ forholdene til at bringe Lavet ud over dets pekuniære Vanskeligheder. Allerede i Mødet den 1 6de Juli 1838 var Beholdningen voxet til 122 Rdl. » Mk. 5"Sk., og det blev