545170353

66 ned. I 1872 kunde Lavet første Gang uddele 10 Rdl. til sine Trængende, og samme Aar tog det yderligere 4 Ak ­ tier i Haandværkerforeningens Bygning; noget efter ogsaa 4 'Aktier å 100 Kr. i »Kreditforeningen for Haandværkere og Industridrivende», der var bleven stiftet i 1867. End­ videre havde Lavet ogsaa faaet Raad til at tegne sig for Bidrag til den i 1862 af Haandværkerforeningen i Kjøben- havn paabegyndte Opførelse af «Alderstrøst», for hvilken Stiftelse Lavets Medlemmer yderligere viste deres Interesse ved at skjænke den et betydeligt Antal Stole. Imidlertid fik Lavet ikke længe Fred. Før Nærings­ frihedens Indførelse havde det ligesom de andre Lav maattet kæmpe om denne og mod Indgrebene i dets Rettigheder. Selv om det endnu den Dag idag af og til maa værne om, at dets faglige Rettigheder ikke krænkes, gjorde dog Aaret 1862 en Ende paa de egentlige Lavsstridigheder. Men en ny Kampens Tid oprandt derefter om andre Spørgs- maal, og efter en beskeden Maalestok maatte Stolemager­ lavet ligesaa fuldt som de andre Lav deltage i den: Den moderne Arbejderbevægelse begyndte herhjemme i 187 1. Dette Aar stiftedes «den internationale Arbejder­ forening«, og i 1872 begyndte den allerede at oprette Fag­ foreninger. «Snedker- og Stolemagernes Fagforening« var en af de første, der blev dannet. Dens Formaal var «at samle samtlige Snedkere og Stolemagere (Svende) til ved en fælles Samvirken dels ved ugentligt Kontingent at sam­ menspare et Fond til Understøttelse ved paakommende Arbejdsnedlæggelser og om muligt Oprettelsen af Produk­ tionsforeninger og dels ved Diskussioner og stadige Sammen­ komster i et eget, dertil passende Lokale at opnaa Enighed