545170353

7*

Lavets Medlemmer«. Ligeledes fremhæves «den Skade, Lavets Medlemmer lide ved Indførelsen navnlig fra Tysk­ land af Wienerstole og andre Møbelgjenstande, der indføres en masse mod en meget lille Told, som langtfra svarer til Tolden paa Raamaterialet, der indføres hertil«. I Overens­ stemmelse med disse Udtalelser er ogsaa den Erklæring, Stolemagerlavet i Forening med Snedkerlavet afgav, da der i Samlingen 1889—90 forelagdes et nyt Toldlovforslag. Paa de Forespørgsler, «Fællesrepræsentationen« i den An­ ledning udsendte, svarede de to nævnte Lav, at de ønskede en Ophævelse eller dog ialfald en Nedsættelse af Tolden paa uforarbejdet Tømmer og Træ, og Stolemagerlavet føjede dertil for sit særlige Vedkommende Ønsket om en forhøiet Told paa Wienermøbler. Som bekjendt have imidlertid de Forsøg, der ere bievne gjorte paa at tilvejebringe en om­ fattende Revision af Toldloven af 1863, endnu ikke ført til noget Resultat. En oplivende Begivenhed i Lavets Liv fra de senere Aar var det, da det i December Termin 1890 fik Med­ delelse om, at Stolemagermester Claus D etlef Heinrich Willrotk, der var afgaaet ved Døden den 9de Okt. 1887, og som efterlod sig betydelige Legater til Fordel for Haand- værkerstanden, ved sit Testamente af 22de September s. A. havde skjænket Lavet et Legat til Oprettelsen af en Stif­ telse paa 1000 Kr., hvilke med Fradrag af Arveafgiften blev det udbetalte med 943 Kr. 35 0 . Denne Sum er senere ved paaløbne Renter og andre Bidrag voxet saa­ ledes, at den nu udgjør 1194 Kr. Endvidere har Lavet ogsaa faaet Andel i det store Willrothske Legat, hvis Renter Kjøbenhavns Magistrat, der skal bestyre Legatet,