S_SygekassenFremtiden_1898-1923

Alle større Købstæder her i Landet havde i Middelalderen deres Fattigfolksgaarde, Kjerlingegaarde, Helligaandshuse og Set. Jørgens- gaarde, disse sidste bestemt til Ophold for de spedalske. Ogsaa Københavns Set. Jørgensgaard var som de andre Gaarde af dette Navn bestemt for de spedalske — oprindelig kaldet: hospitalske, senere: spitalske, spedalske — og laa langs Set. Jørgens Sø mellem

Gammel Kongevej og Ladegaardsaaen, alt- saa den Gang ret langt udenfor Byen. Da Hansestæderne i 1368 hærgede Hovedstaden, blev ogsaa Hospitalet lagt øde, men inden længe genoprettet og bestod indtil 1530, da det blev indskrænket til en Slags Epidemi­ hospital for 10 Patienter; 1609 blev Set. Jør­ gensgaard nedlagt som Hospital. Da det var blevet indskrænket i Aaret 1530, flyttedes Beboerne derfra til Helligaandshuset, eller Helliggesteshuset, som det kaldtes den­ gang. Det var opført 1296 af Biskop J o h a n n e s K r a g og naaede oprindelig fra Graabrødre- kloster og Amagertorv omtrent til Købmager- gade. Formentlig er det efter C h r i s t i a n d e n F ø r s t e s Tilbagekomst fra Valfarten til Paven i Rom 1474 blevet udvidet med den Bygning,

E n sp ed a lsk . Efter en A ltertavle i N ationalm useet.

der ligger mellem Helligaandskirken og Valkendorfsgade, og hvori Kø­ benhavn nu har indrettet et af sine største kommunale Folkebiblioteker. Helligaandshospitalet raadede over betydelige Midler, især før Refor­ mationen; rige Gaver strømmede ind, det havde Ret til i hele Landet at tage Almisse, og en Tid havde det endog Tilladelse til at forhandle Afladsbreve til dem, der ad denne ingenlunde usædvanlige Vej maatte ønske at lette en betynget Samvittighed; Tilladelsen blev dog senere ændret til kun at gælde i Pinsetiden, da Pavestolen selv fik Brug for Afladspengene til Bygningen af Peterskirken i Rom. Hospitalet havde dog naturligvis ogsaa Indtægter ad anden Vej; saa- ledes gik »den Helligaands Bedere« paa Lemmernes Vegne rundt for