S_SygekassenFremtiden_1898-1923

591746529

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

_____ ________

i!_____

-

................................................. i —

\

S Y G E K A S S E N F R E M T I D E N

1 8 9 8 — 27 . JUL I - 1 9 2 3

F E S T S K R I F T REDIGERET AF

G. B. W EYGAARD O G M IKKEL CHRISTENSEN

K Ø B E N H A V N 1 9 2 3

H. M E Y E R S BOGTRYKKERI

R EPRO DUK TIO NERN E UD FØR TE I TUTEIN & KOCHS REPRODUKTIONSANSTALT

I N D H O L D

F o r o r d af Sygekassens Stifter, L. P e t e r s e n

Historiske Træk om Sygebehandling, Sygeforsorg og Sygeforsikring udarbejdet af ALBERT STERREGÅRD

S y g e k a s s e n F R E M T ID E N genn em 25 A a r udarbejdet af M i k k e l C h r i s t e n s e n

trykt i 500 nummererede Eksemplarer, hvoraf dette a er N 2 : ft

v.t.. ÉST •

L. Petersen

FORORD a a r j e g n u s e r S y g e k a s s e n F R E M T I D E N S s to r e o g s m u k k e H o v e d ­ k o n to r , N ø r r e v o ld g a d e 15, o g d e n s m a n g e u d m æ r k e d e I n d b e ta lin g s ­ k o n to r e r r u n d t om i B y e n o g b e tr a g te r d e n S ta b a f M e d a r b e jd e r e , V ir k s o m h e d e n n u ha r, tæ n k e r j e g o fte tilb a g e p a a d e n T id, da j e g fo r 25 A a r s id e n s tifte d e K a s s e n . E n A a r r æ k k e fo r u d h a v d e j e g d e lta g e t i S y g e k a s s e a r b e jd e , b la n d t a n d e t i 10 A a r v æ r e t F o rm a n d fo r U tte r s le v S y g e k a s s e — n u S y g e k a s s e n „ K ø b e n ­ h a v n “ — i n o g le A a r F o rm a n d fo r H o lg e r P e te r s e n s p r iv a te S y g e k a s s e , i 3 A a r S e k r e tæ r fo r „De s a m v ir k e n d e S y g e k a s s e r “ i K ø b e n h a v n , lig e s o m j e g i en P e r io d e v a r M e d lem a f B e s ty r e ls e n fo r d e s jæ lla n d s k e S y g e k a s s e r . U n d e r m it A r b e jd e i d is s e V ir k s o m h e d e r v a r j e g o fte s tø d t p a a d en V a n s k e lig h e d , S y g e k a s s e r n e d e n g a n g s to d o v e r for, n a a r T a le n v a r om a t k o m m e d e k r o n i s k S y g e til H jæ lp , id e t s a a d a n n e M e n n e s k e r o v e r h o v e d e t i k k e k u n d e o p ta g e s i S y g e k a s s e r n e e lle r fa a H jæ lp d e rfra . A t d e t m e n n e s k e l i g t s e t v a r en s to r U r e tfæ r d ig h e d , a t d e r a s k e k u n d e s lu tte s i g s a m m e n o g s i k r e h in a n d e n H jæ lp i S y g d o m s tilfæ ld e , m e d e n s d e d a a r lig s t s tille d e , d e k r o n i s k S y g e , m a a tte k la r e s i g s e lv , fo r s to d m a n , m e n m e n te ik k e , d e t k u n d e v æ r e a n d e r le d e s . D e t v a r d e r fo r k u n n a tu r lig t, a t d e t fra m a n g e S id e r b e tr a g te d e s som G a lm a n d s v æ r k , da j e g b e g y n d te a t a rb e jd e fo r O p r e tte ls e a f en S y g e k a s s e , d e r o g sa a s k u ld e o p ta g e k r o n i s k s y g e M e d lem m e r . M e n tr o d s a l S k e p s is , d e r s p a a e d e e n s a a d a n S y g e k a s s e tid lig D ød o g U n d e r g a n g , to g j e g fa t, o g m e g e t h u r tig t h k j e g fo r s ta a e n d e o g d y g tig e M e d a r b e jd e r e , b la n d t h v i l k e j e g h e r m e d T a k s æ r lig s k a l fr e m h æ v e Dr. m e d . E . L U N D S G A A R D , Dr. G U S T A V O T T E S E N o g Dr. V A L D . K L E I N , d e r h v e r i s æ r in te r e s s e r e d e

s i g m e g e t fo r S a g e n o g y d e d e m ig u v u r d e r lig H jæ lp . O g d e n 27. J u li 1898 s tifte d e s S y g e k a s s e n F R E M T ID E N .

G a n s k e v i s t v a r d e t u n d e r m e g e t b e s k e d n e y d r e F o rm e r , o g A r b e jd e t v a r n æ r m e s t F r itid s b e s k æ ftig e ls e fo r m ig , id e t d e t fo r n ø d n e til L i v e t s Op­ h o ld m a a tte tje n e s a n d r e S te d e r , m e n G r u n d e n v a r la g t, B e g y n d e l s e n g jo r t — o g n u h a r S y g e k a s s e n F R E M T I D E N o v e r 75000 v o k s n e M e d ­ le m m e r . T a n k e n om H jæ lp til d e k r o n i s k S y g e s lo g R o d ; a n d r e S y g e k a s s e r , K o m m u n e r n e o g S ta te n fo r s to d O p g a v e n s B e ty d n in g . L o v g i v n i n g e n æ n d r e d e s e fte r h a a n d e n , o g i v o r e D a g e b e tr a g te r v i d e t s o m en s e l v f ø l g e l i g S a g , a t d e k r o n i s k S y g e h a r s a m m e A d g a n g til H jæ lp a f S y g e k a s s e r n e s o m a n d r e M e n n e s k e r . M e n j e g s k a l o v e r la d e til a n d r e a t v u r d e r e S y g e k a s s e n F R E M T I D E N S B e t y d n i n g fo r S y g e k a s s e s a g e n s U d v ik lin g . N a a r j e g n u p a a m in e g a m le D a g e s e r tilb a g e p a a A a r e n e , d e r s v a n d t, fø le r j e g G læ d e o v er, a t d e t b le v m i g fo r u n d t a t v æ r e m e d i e t s to r t o g s a m f u n d s n y t t i g t A r b e jd e , o g j e g v i l s l u t t e m e d a t u d ta le m in d y b tfø lte T a k til a lle d e m a n g e M e n n e s k e r , d e r h a r v æ r e t m e d i A r b e jd e t fo r S y g e k a s s e n F R E M T I D E N o g h a r b id r a g e t til a t b æ r e d e n s V ir k s o m h e d fr em til d et, d en e r i D ag .

HISTORISKE TRÆK OM SYGEBEHANDLING , SYGEFORSORG OG SYGEFORSIKRING

angt tilbage i Menneskehedens Historie fortaber sig de første Tilløb til Forsorg for de syge og svage, og selv om der endnu er et godt Stykke igen, inden en helt tilfredsstillende Ordning heraf er naaet, saa betegner dog Udviklingen dertil, hvor vi nu staar, alt i alt et meget stort Fremskridt, og i dette Fremskridt indgaar som et væsentligt Led i Danmark de s t a t s a n e r k e n d t e S y g e k a s s e r . I sin Oprindelse var i Norden Forsorgen for de syge en kristelig Opgave, en Gerning i Barmhjertighedens Tjeneste. I Hedenold synes man ikke her at have interesseret sig synderligt for de syge og hjælpe­ løse, som derfor næppe har haft andre til at tage sig af dem end deres paarørende, saafremt de har haft saadanne, og ellers ingen. Med den kristne Kirkes Udbredelse i de nordiske Lande blev For­ holdene imidlertid efterhaanden ogsaa i denne Henseende anderledes. A d a m a f B r e m e n , der levede i det n . Aarhundrede, fortæller saa- ledes, at A n s g a r , Nordens Apostel, anlagde mange Hospitaler i Dan­ mark og i det øvrige Norden. Dette er sandsynligvis rigtigt, men noget helt sikkert Vidnesbyrd derom har man dog ikke, og i København er det tidligst nævnte Hospital Se t . J ø r g e n s G a a r d , senere ogsaa kaldet P e s t h u s e t , som første Gang omtales Aar 1261. Middelalderens Hospitaler var af en anden Art end vor Tids Hospi­ taler, de var fornemmeligst P l e j e s t i f t e l s e r , saaledes som A l m i n ­ d e l i g H o s p i t a l og V a r t o v nu er det, og først med F r e d e r i k s Ho s p i t a l , der toges i Brug den 31. Marts 1757, blev der i Danmark oprettet et egentligt Hospital, bestemt til B e h a n d l i n g af syge.

Alle større Købstæder her i Landet havde i Middelalderen deres Fattigfolksgaarde, Kjerlingegaarde, Helligaandshuse og Set. Jørgens- gaarde, disse sidste bestemt til Ophold for de spedalske. Ogsaa Københavns Set. Jørgensgaard var som de andre Gaarde af dette Navn bestemt for de spedalske — oprindelig kaldet: hospitalske, senere: spitalske, spedalske — og laa langs Set. Jørgens Sø mellem

Gammel Kongevej og Ladegaardsaaen, alt- saa den Gang ret langt udenfor Byen. Da Hansestæderne i 1368 hærgede Hovedstaden, blev ogsaa Hospitalet lagt øde, men inden længe genoprettet og bestod indtil 1530, da det blev indskrænket til en Slags Epidemi­ hospital for 10 Patienter; 1609 blev Set. Jør­ gensgaard nedlagt som Hospital. Da det var blevet indskrænket i Aaret 1530, flyttedes Beboerne derfra til Helligaandshuset, eller Helliggesteshuset, som det kaldtes den­ gang. Det var opført 1296 af Biskop J o h a n n e s K r a g og naaede oprindelig fra Graabrødre- kloster og Amagertorv omtrent til Købmager- gade. Formentlig er det efter C h r i s t i a n d e n F ø r s t e s Tilbagekomst fra Valfarten til Paven i Rom 1474 blevet udvidet med den Bygning,

E n sp ed a lsk . Efter en A ltertavle i N ationalm useet.

der ligger mellem Helligaandskirken og Valkendorfsgade, og hvori Kø­ benhavn nu har indrettet et af sine største kommunale Folkebiblioteker. Helligaandshospitalet raadede over betydelige Midler, især før Refor­ mationen; rige Gaver strømmede ind, det havde Ret til i hele Landet at tage Almisse, og en Tid havde det endog Tilladelse til at forhandle Afladsbreve til dem, der ad denne ingenlunde usædvanlige Vej maatte ønske at lette en betynget Samvittighed; Tilladelsen blev dog senere ændret til kun at gælde i Pinsetiden, da Pavestolen selv fik Brug for Afladspengene til Bygningen af Peterskirken i Rom. Hospitalet havde dog naturligvis ogsaa Indtægter ad anden Vej; saa- ledes gik »den Helligaands Bedere« paa Lemmernes Vegne rundt for

Set. Jørgens Gaard 1587 . Kfter G. Brauns Theatrum urbium.

at indsamle til Hospitalets Drift. Disse Bedere havde ofte en eller flere Grise med sig, som var forsynede med Bedeklokker, for at de skulde kunne skelnes fra de mere verdslige Svin og for desto lettere at paa­ kalde Opmærksomheden for deres Mission. Efterhaanden vakte dog denne Form for lovligt Tiggeri megen Uvilje, og C h r i s t i a n d e n A n d e n , der gennemførte mange betydningsfulde Reformer, som ogsaa viste stor Interesse for den almindelige Syge- forsorg og ved adskillige Forordninger søgte at skaffe denne sikre Indtægtskilder og i det hele taget andre og bedre Vilkaar, forbød »den Helligaands Bedere«. A f de meget betydelige Midler, der i Tidens Løb blev samlet ind til Helligaandshospitalet, er en Del endnu indtil vor Tid kommet Vartov tilgode. Et særligt og ikke helt ringe Tilskud havde Helligaandshuset ogsaa i det hos Bagerne konfiskerede undervægtige Brød. E t andet Hospital blev med pavelig Sanktion oprettet i København 1516 af den lægekyndige C l a u s J e n s e n D e n n e »for fattige syge, som plejer at ligge paa Gader og Stræder og for deres Sygdoms Skyld, de onde Pokker og anden Guds Plage ej kunde faa Herberge«. CLAUS D e n n e fik Pavebrev paa at maatte indsamle til sit Hospitium i de tre nordiske

Riger, og Pave L e o d e n T i e n d e tog det under sin særlige Beskyt­ telse. Hospitalet, der efter sin Skytshelgen fik Navnet Set. Annæ Hospital, og hvorefter Set. Annæ Plads, hvor Hospitalet laa, er opkaldt, blev imidlertid ødelagt under Byens Belejring 1523; men det følgende Aar fik D e n n e af F r e d e r i k d e n F ø r s t e Tilladelse til at bygge »et mær­ keligt Hospital, som nogen kan finde udi Danmark, opmuret fra Grun­ den og inden Bygning, med Badstue og anden Kvemhed, som syge Mennesker synderligen behov have.« — Og saafremt Hospitalet maatte faa de samme gode Kaar, som før Ødelæggelsen, skulde der holdes »50 syge og saare Mennesker paa Sengene med Præster, Sangere og Hittebørn og de Kvinder, som Børn og syge Mennesker plejer at røgte.« Det er værd at lægge Mærke til, at der her ogsaa tales om Kvinder til at røgte og pleje de syge, thi det var Sædvane i Middelalderen, at Sygeplejen navnlig blev udført af Mænd. Det nyopførte Hospital fik ellers ingen særlig hyggelig Beliggenhed; det laa i det ilde ansete Kvarter »Rosengaarden«, hvor Byens løsagtige Kvinder havde deres Hovedtilholdssted, og det var derfor forordnet, at ingen af disse Kvinder maatte bo nærmere end 80 Favne fra Hospi­ talets Fortov. Imidlertid trivedes C l a u s D e n n e s Hospital kun maadeligt, thi Ga­ verne, hvoraf dette saavel som de andre Hospitaler eller Stiftelser skulde opretholdes, blev efterhaanden færre og mindre. Det var jo nu den store Brydningstid, som gik forud for Reformationens Indførelse i Danmark, og Interessen for det kirkelige Barmhjertighedsarbejde led herunder og blev mindre, fordi den ny Kirkelære ikke i samme Grad som den katolske taler om Syndsforladelse ved Gaver og Almisser til de syge og fattige, eller ved andre gode Gerninger. Det kniber derfor omsider for D e n n e s Hospital, og der maa sikkert have været slemme Rygter i Omløb, thi Øvrigheden greb ind og for­ anstaltede en Undersøgelse; men D e n n e , der ikke personlig havde Adgang til at overvære Afhøringen, faar dette Vidnesbyrd af Beboerne, at saalænge han evnede det, »holdt han et ærligt og tilbørligt Hospital, som noget i Danmark kunde findes, med god Kost og rene Senge og en forstandig Legemes Salvelse og Lægedom, de syge og fattige til

HjælpogHusvalelse. Endnu, efteratHospitalet erblevet saaforarmet, spises vi ikke værre endaf hans egenGryde ogTønde. Kommer da nogen fersk Ret, somikke kan naae til Alle, da faae vi den, oghan mister selv.« Mendetvaraltsaaikke D e n n e s Hospital, somdetaleneblevvanske­ lige Tider for, det gjaldt nu i det hele alle de fattige, somforøvrigt især i Middelalderenogsaa ofte kaldtes »Gudsfattige«, ogdesyge, og de første Tilløb til offentlig Forsorg er derfor en Følge af Reforma­ tionens Indførelse. Forhenhavde Forsorgenpaahvilet Samfundets en­ kelte Medlemmer somen kristelig Forpligtelse. Naar de fattige paa Grund af Sygdomikke længere var i Stand til ved Rundgang hos Borgerskabet at erhverve til Livets nødtørftige Opretholdelse, var Hospitalerne der til at tage sigaf dem; menligesomdet havdeværet en Pligt for den mere velstillede Del af Befolkningen at hjælpe de fattige, somhenvendte sig vedDørene for at bede omAlmisse, var det efterhaandenogsaa blevet enBorgerpligt at opretteogopretholde Hospitalerne for dem, ogmedens denneOrdningi denkatolskeKirkes Tidkansiges at have virket nogenlundeefterHensigten, svigtededen med Reformationens Indførelse i saa høj Grad, at en Nyordning af Syge- ogFattigplejenblevabsolutnødvendig;menselvomGrundlaget herefter, hvaddet administrative angik, fikenmereverdsligKarakter endforhen, togHospitalsbehandlingen, derdogikkemaaopfattes som Behandling i vorTids Betydning heraf, endnui nogle Aarhundreder fuldt saa meget Sigte paa Patienternes aandeligeVel sompaaderes Helbredstilstand. Først Aar 1763 blev der saaledes knyttet en fast Læge til Vartov, hvad der viser, at Opholdet her ikke tidligere har været beregnet paa egentligKur. VartovHospital varoprettet til ErstatningforHelligaandshuset, som alleredefra1474, dadentidligereomtaltestoreUdvidelsehavdefundet Sted, af C h r i s t i a n d e n F ø r s t e var blevet taget i Brug ogsaa som Hittebørnshospital, foruden at det stadigtillige anvendtes paa samme Vis somhidtil. Men C h r i s t i a n d e n F j e r d e , der i mangt ogmeget havde sinegen Meningomsocial Forsorg, og somi sinRegeringstidlodgennemføre adskillige tidssvarende Reformer, grebogsaa ind i Helligaandshusets

Stilling og bestemte det til udelukkende at være Optagelsessted for Hittebørnog andreforsømteBørn, hvorforKongen 1607mageskiftede GaardenVartov, i Nærhedenaf det nuværende »Tuborg«, medHellig- aandsklostret, og Beboerne derfra og fra Set. Jørgens Hospital over­ flyttedes alle til Vartov. Det viste sig imidlertid i økonomisk Hen­ seendeat væretil storFortrædforHospitaletsBeboere, derstadigvar henviste til i ikke ringe Gradat leve afAlmisser, mennu somFølge af Hospitalets forholdsvis afsidesBeliggenhedblevnæstenglemte, til­ trods for at navnligKøbenhavns Befolkningvalfartede til dennærlig­ gende Set. Hans Kilde, ogsaa kaldet Vartov Kilde, og det var derfor et stortGode fordem, daHospitalet 1630flyttede nærmere ind modByen, nemligtil NyVartov, der laaomtrent dér, hvorTrianglen nuer; men kuni 28Aar fikdet Lov at ligge her, idet det blev øde­ lagt under Københavns Belejring 1658, og i de følgende Aar boede Lemmerne først i et Hus i Pilestræde og senere i Børnehuset paa Christianshavn, indtil Hospitalet i Aaret 1666 flyttede dertil, hvor det nuligger, lige overforKøbenhavnsnuværendeRaadhus;mendeByg­ ninger, somnurummerHospitalet, erdogførst opført i Aarene 1726— I 755 -Vartov, deraltsaaerendirekteAfløserafMiddelalderensHellig- gesteshospital, ersaaledes detældsteeksisterendeHospital i detteOrds oprindelige Betydning. Den samme Skæbne, som1658 overgikVartov, ramte bl. a. ogsaa det københavnske Hospital, Syge- ellerPesthuset, somlaaudenfor Nørreport, vedPeblingesøen. Et andet københavnskHospital, dervarblevet oprettet 1550afBorg­ mester i København A l b e r t v . G o c h s Enke, og sombenyttedes til Hospital indtil 1769, daAlmindelig Hospital blev taget i Brug, men hvis Bygninger først blev endeligt nedrevet saa sent som1910, var Sjæleboderne eller Brøndstrædes Hospital. Det bestodaf 14Sjæleboder; og det fremgaar af enBeskrivelse fra 1769, at alene deneneLænge, dervar 2Etager høj, havde ikkefærre end42Fag, oghele Hospitalet var dogkunforsynet med2Jernvind- ovne og 5Bilæggerovne, hvoraf Hospitalets faste Præst endda skal have raadet over de fleste; saa manforstaar, de øvrige Beboere om Vinterenikke kanhave været særlig forvænt medVarme.

SkikkenatopretteSjælebodervari sinOprindelsekatolsk, ogNavnet udledes fra, at de rigtigt nokoprettedes til Gavnfor fattigeSyge, men tillige forskaffede denædle Giver endes lempeligere Skærsild. Heri Landet synes denneSkikdogførst atværeblevet enKendsger­ ningefter Reformationens Indførelse; og i hvert FalddatererOpret­ telsenaf de første Sjæleboder i København sig fraAar 1549; de laa dengangvedVestervold. Ofte varSjæleboderbygningerne udlejede, og Indtægtenhervedkom saa fattige og syge tilgode. At det undertidenharværet slet bevendtmeddeVilkaar, hvorunder Sjælebodernes Beboere levede, afgiver bl. a. følgendeVidnesbyrd fra 1676 Bekræftelse paa: I Mikkel Bryggers Gade fandtes der »Sjæle­ boder paa Støtter, der staa ganske paa Fald og aldeles ikke kan repareres, somdog er besat medgamle Stakler.« Et andetHospital, somikke laa langt fraBrøndstrædesHospital, og hvis Beboere ligeledes blev overflyttede til Almindelig Hospital, da dette blev taget i Brug, kaldtes Silkehuset eller De fattiges Konventhus, ogvar oprettet 1630. De fattige, somboede her, kunde, saafremt de var syge, hverUge hente BrødogPenge, ogkunde de paaGrund af Sygdomikke selv afhente det, blevdet sendt til dem. SammeAar, somSilkehuset var blevet oprettet, blevder truffetBe­ stemmelseomOpførelsenafdet føromtalteSyge- ellerPesthus med »bekvemlig fraskilteLosamenterforMands ogKvindes Personer, med Senge ognødtørftigUnderholdningogTjeneste, at de, der indkommer efterdensærdelesFundatsogOrdinans, somderpaagjort bliver, skulle baade blive betjente med Lægedom, Tjeneste ogUnderholdning, saa længe de for deres Svagheds Skyld derinde blive, og siden, omGud vedDødenaffordrer demder inde, ærligenogkristeligenbegravede.« ToAar derefter begyndte man paa Opførelsen af Pesthuset, hvori der senere blev indrettet særlige Stuer for dem, der blot blev indlagt til Observation, og forVelhavere, somsaa naturligvis maatte betale ekstraherfor. Lemmerne fra Byens Daarekiste —denne findes tidligst omtalt i Aaret 1527—overflyttedes til Pesthuset, og 1645 blev det ved kgl.

Forordning bestemt, »at alle Krøblinge, Halte og Blinde, somligger paaalfarVej og tigger omAlmisse, skal føres til Pesthuset ogunder­ holdes der somde øvrige Lemmer.« Da Hospitalet var blevet ødelagt ved Belejringen, gik der 7 Aar, indendet blevgenoprettet. Det blev opført udenfor Byen, paaVester FælledvedKalveboderne, ogvar herefter særlig bestemt til Lemme­ stiftelse. Pesthuset benævnes i denfølgendeTidnuog da Set. Hans Hospital, især efter at det 1697 i særlig Grad benyttes til Forva­ ringsstedfor sindssyge, og saaledes kaldet efter J o h a n n e s D ø b e r e n , der var de afsindiges, d. v. s. de af ondeAanderbesattes Skytshelgen. Synderligt videreendtil at tagede særligt sygeiForvaringogPleje varmanikke naaet endnui det syttendeAarhundrede, og forsaavidt der varTale omSygebehandling, var det helemeget mangelfuldt. »KlogeKoner«s og andre Kvaksalveres Behandling og Lægemidler var stadig i godKurs, og deres Betydning aftog kun langsomt og i samme Grad, somLægekunsten udvikledes og vandt større Terræn. Til enBegyndelse udøvedes Lægegerningenher i Landet afMunke ogBartskærere. De førstedyrkedeMedicinen, ogBarberernedyrkede Kirurgien. Det var dogkunMunkene af lavere Orden, hvemdet oprindeligaf Kirkenvar tilladt at beskæftige sig hermed; senere blev denne Ind­ skrænkning imidlertid lempet og omsiderhelt ophævet, saa at ogsaa andreMunkemaatte dyrke Lægekunsten. Det er derfor ingenTilfældighed, at denførste navnkundige danske Læge var enkatolskGejstlig, nemlig H e n r i k H a r p e s t r e n g , Kannik i Roskilde, død 1244. Medens Lægekunstens Udøvere navnlig indenfor den medicinske Gren deraf stred sig fremigennemAarhundrederne til stadig større VidenogUdvikling, blevKirurgieni hvert Faldher i Landet næsten udelukkende udøvet af Bartskærerne, der i lange Tider praktiserer udenat have nogenvidenskabeligellerteoretiskfunderetUddannelse; den enkeltes Kyndighed og Færdighed var et Resultat af personlig erhvervetErfaring— langt detmesteafdenViden, somdannerGrund­ lagetforvorTidsLægekunstogSygebehandling, varjodengangukendt

—ogdestørreOperationererutvivlsomt oprindeligforetaget afsærlig kyndigeomrejsendeOperatører,medensBarberernesBeskæftigelsesom oftest var denat paasætteIgler, foretageAareladningero. lign. løvrigt søgte i hvertFaldAlmuensaavel iBy sompaaLandat klaresigmed Hjælpaf de»KlogeKoner«ogdeandreKvaksalvere, medFormularer ogAmuletter, medenMængdemere ellermindreuskadeligeHusraad og—vedValfart til Helligkilderne. Efterhaanden vokser dogTilliden ogTrangen til rationel Lægebe­ handling og jævnsides dermed ogsaa Ønskeligheden af enmetodisk lægevidenskabelig Undervisning, hvorfor det 1539 bestemmes, at der veddet daoprettede Fakultet vedKøbenhavns Universitet ansættes 2 Lærere iMedicin. Hermedøges denStrid, somigennemAarhundreder stod paamellemMedicinerne og de udøvende Kirurger, Barbererne, og somomsider afsluttes med, at de faguddannede Læger overtager al Lægegerning og saaledes helt gaar af med Sejren, og de til Slut kun faaOmraader indenfor Lægekunsten, der var til Rest af Barbe­ rernes officielle Bevilling fra Begyndelsen af det sekstende Aarhun- drede til at udøve Lægegerning, var dermedendeligt ophævede. Det havde forhenværet saaledes, at det varBarbererne paalagt at have IndseendemeddeMedikamenter, somKvaksalverne fremstillede ogbrugte, ligesomde ogsaa selvhavde Ret til at fremstille og ordi­ nere forskelligeLægemidler;mendemaattedøjedenTort, at det 1624 bliver demforbudt at ordinereMedicintil indvendigBrug, udenat en Læge udiMedicinenførst erspurgt til Raads. Ogdadisse sidsteyder­ ligere udstyres medVisitatsmyndighed overfor Apotekerne, somtid­ ligere ogsaa selvhavde kunnet ordinere Medicin, hvilket dernublev sat enStopper for, blevOrdineringen af Lægemidler fraApotekerne herefter faktisk et Privilegiumalene for Medicinerne, hvaddermed­ førte, atBartskærernefremtidigvarhenviste tilmedHensyntil Læge­ gerningenalene at dyrke Kirurgien. Til Gengældlægges der nuogsaamereVind paa en fyldigere Ud­ dannelse heri, idetBarbererne 1645faarAdgangtil paaUniversitetets Anatomikammer at deltage i Forelæsningerne, og 1684forordnes det, at kun de Kirurger, somhar taget en Slags Eksamen, maa udøve Haandteringen. DenneOrdningbestodi godt etAarhundrede, til 1785,

da der indførtes en rent videnskabelig Eksamen omfattende baade Kirurgi ogMedicin, ogdermed ophørerBarberernes Ret til fremtidig at praktisere somKirurger. De faaOmraader i Lægegerningens Periferi, hvor de endnu gjorde siggældende, indsnævredes efterhaandenmere og mere, ogvedLov af 3. April 1900 blev endeligdet sidste Ledskaaret over, somhavde forbundet Barbererens ogLægens Gerning. At det var Bartskærerne, somi dehyppigt vanskeligeTidermedKrige, Pest eller andenPlage i særligGradharværet udsat, og somfremfor nogenhar draget det store Læs, afgiver Historien talrigeVidnesbyrd om; bl. a. fungerede deunderhyppige og frygteligeFarsoter ogsaaoftesom»Pestmestre«, medens de andre Læger, altsaa Medicinerne, indtil Begyndelsen af forforrige Aarhundrede paa de offentlige Myndigheders Opfordring ligesomandreBorgere, hvemdetvarmuligt, afHensyntil Forringelse af Smittefaren forsvandt fra Skuepladsen; dog efterlod de sig da til Barberkirurgernes Afbenyttelse udførlige Anvisninger i Behandling af Pest og andre Sygdomme. En stor Hjælp for Lægekunstens forskellige Udøvere var til alle TiderFolksTillidtil deskjulteKræfter, somdeforskelligeLægemidler indeholdt. Mange Midler, frade mest enkle til mangfoldigt sammen­ satte, og meget ofte af tvivlsomVærdi, somHelbredelsesmidler, har været benyttet lige fradengraaOldtidognedtil vore Dage. Et Helsemiddel af i hvert Fald nogen reel Betydningvar i mange Aarhundreder Besøgene ved de undergørende Kilder, eller Kildedyr­ kelsen, der direkte kanafledes afOldtidenshedenskeKildekultus, som grundedesigbl. a. derpaa, atKilderne, derpersonificeredes somGuder ellergudelignendeVæsener, blev tillagt lægende Kræfter. Det, derskabteKildernesRy,varsaaledesMenneskenesTrangtil det mystiske, det uforklarlige. Kildenvar et Væsen, man regnede med, søgte til ogofrede til, ogdenneKultus togKirkenogsaaheri Norden klogt i ArvogTjeneste efterHedenskabet, dadet jo gjaldt at berede EvangelietdefærrestmuligeVanskeligheder. DenkatolskeKirkebøjede sig forKildedyrkelsen, mendenændredeefterhaandendennesaaledes, at den blev et Led i den kristne Gudsdyrkelse. Og omsider blev

Kilderne tillige et godtAktivforKirken, naarblot de forvaltedes med tilstrækkeligpraktiskSans, ogherpaa skortede det kunsjældent. Hver Egn havde gerne en eller flere Kilder, vistnok havde endda hvert Sogni detmindsteeenlokal Helligkilde, menderesRyvarsaare forskelligt, udenat der dog i de flesteTilfælde er paaviselige Grunde herfor; kunmeget faadanske Kilder indeholder nemligMineraler af synderlig Betydning; ja, der foreligger endog Beviser paa Tilfælde, hvor ærværdige Munke umiddelbart før den traditionelleValfartsdag ligefremhar forsynet deres »Kilde« med det undergørendeVand og saaledes har taget dengodtroendeAlmue grundigt vedNæsen. DetvarnavnligvedMidsommer, naariSommerensskønnesteTidden nordiskeNatur er allermest pragtfuld, ogde solvarmeDageafløses af demilde og lune Nætter, Kilderejserne stod i Flor. Davalfartede de sygetil Kilderne forHelbredetsSkyldogde sunde forGlædeogFest. Kildernes Storhedstid falderher i Landet i det væsentlige sammen medRomerkirkens Magtstilling, fordi Kilderne somsagt var et Ledi Folkets Gudsdyrkelse. FikenKilde Ry for Lægedom, strømmede daFolkdertil i Skarer, især paadeTider, daDæmonerne, de ondeMagter, mentes i særlig Gradat være ubundne ogvirksomme, og somnævnes -misse, f. Eks. Kyndelmisse, Mikkelsmisse o. s. fr., men fremfor alt dog paa Mid­ sommerdagen, Set. Hansdag. BønderogBorgere,MændogKvinder,OldingeogBørn, Spillemænd, Munke og Nonner iler til Kilden, mange alene for den Fortjeneste, somkunde flyde deraf; dette gjaldt ikkemindst Munkene, thi somet nødvendigt Tilbehør til de syges Bønner til Kildens Skytsaand og Helgenhørte rundeligOfringi denstedlige Blok. Saablandet og sammensat, somKildegæsternes Skaremaatte være det, ogderkunde ofte nokvanke braadnePanderogrevet Skind, saa tør dog ingenunder selve Besøget ved Kilden blot mæle et Ord, thi damisterVandetmaaske sinKraft, mennæstenenhver, somer stærk nokdertil, søger at puffede andre tilsideog selvtrænge sig frem. Og medmegenOmhuvaages der over, at ingenmed urene Sygdomme, ja endikke nogen, somlider af Fnat, gæsterKilden, thi ogsaa davil Vandet muligvismiste sinKraft eller endoghelt forsvinde.

Mende andre lykkelige, somtørbetrosig til KildensLægedom, har des mere friAdgangdertil. Undertiden bader nogle helt nøgne i den, andre toer blot de syge Steder eller drikkerafKildevandet, og somoftest tages nogle Flasker derafmedhjemtil fortsat Kur. Jævnsides medselve denegentlige Dyrkelse af Kilden for dens læ­ gendeKraft udfolder sigogsaaKilderejsernes andenstoreTiltrækning, Kildefesterne. Herunder svinger til Sang og til Klang af Gige og Skalmeie unge Karle, somharsmykket sigmedbrogedeBaandogBøgeløv, blussende blaaøjede Piger, saa det hørgule Haar staar ret ud forVinden. Her raabes og gøgles, dér pranges og købslaas, nogle drikker og andre slaas, mens Spillemændene medTonerne af deres Instrumenter søger at faaMagtenover Støjen. NogenDisharmoni kanundertiden, omendkunganske kort, dæmpe Lystigheden; thi det hænder, at enog andenaf Kildegæsternedrages medDøden, ognaar daLydenaf Klokkenfradet nære Kloster eller Kapel, eller Korsang afMunke eller Nonner, der nærmer sig Kilden for at give dendødssyge densidste Olie, naaer StøjenogTummelen, hører al Lystighedenopsommedeet Slag, mendet varer kun kort. Naar dendøende er blevet berettet, bryderLystighedenudpaany og staar paaDagenlangogNattenmedindtil denaarieMorgen. Imens ligger de syge vedKildenpaa denkolde, klamme Jord, for­ pinte, udmattede og jamrende; mendet gælder for demat holde ud, thi netopefterSolensNedgangogvedNattetidemenesVandet atvære særlig velgørende. Og medens de lutrende Baal lyser viden om Land, saa at Hekse og anden djævelskOndskabmaa fly, synger de syge Kildesangene og paakalder Helgenerne, i den protestantiskeTid dogVorherreselv, altmens de slæber sigKildenrundt, mange afdem indtil deunder store Lidelserudmattede falderomogbliver liggende, hvor de faldt; det er ofte, at ingenbryder sig omat hjælpe dem, og de er da Natten igennemhenvist alene til Helgenens ellerVorherres Omsorg, indtil Dagengryr, thi først da tager de syges Ledsagere sig af dem, selvgerne trætte og forsvirede, ogRejsengaar atter hjemad, efter ensidsteTakogAnraabelse til de himmelske Magter og endnu

enSkærvi Blokken, saafremt ikke alt i Nattens Løberblevet sviret eller doblet op, og dette var ikke saa sjældent Tilfældet, thi Kilde­ stederne afgav efterhaanden i høj GradPlads for ubegrænsetTøjles­ løshedi alleMaader, ogderesRyblevderforomsiderringereendilde. Følgende lilleVers, der er taget fraet Skrift, somudkomomkring Midten af det sekstende Aarhundrede, taler i denne Henseende sit tydelige Sprog:

Aff pillegrimsreyse kommer intedgaat, det kommer demstundomselff til spaat. Handfar saa til denhelige Sted, sit arbeydforsømmer handermet. Haffuerhanpenninge i sinvere, demskal handsaabortdricke dere. Saa skeer ochendvel stundomdet, at handfaaer store Hugtilmet. Handbliffuer enskalck, det feyler ey, herfor skal handicke sige ney. Saabliffuerhustrueni horeri lærd, Det skal davære enHelligdomsfærd.

DenTendens, somDigtet har, sigter dog mest paa at ramme det »katolskeVæsen«, somtrods al Kirkereformationendnuimangfoldige Aar havde dybe Rødder i Befolkningen, og dette gjaldt naturligvis navnligdeni BundogGrundsaa fuldstændiguoplyste Almue. Menalt det afskrækkende til Trods, somklæbedevedDyrkelsenaf Helligkilderne, saahavde disse dogiVirkelighedenBetydningi sund­ hedsmæssigHenseende. ITider, dadenpersonligeRenlighedvarnoget helt ukendt forlangt den allerstørste Del af Befolkningen, da de fleste overhovedet aldrig vaskede sig, i hvert Fald ikke godvillig, kunde en saadan Renselse somdenvedHelligkilden, ellerBadning af SaarogandresygeSteder haveengavnligVirkning;ogatTillidentil Kildernes lægendeKraftvar stor, deromvidnede de mange efterladte Krykker, Stokke, Bandager

og andet af denSlags, somMorgenenefterValfartenfandtes efterladt ved Kilden og paa Markerne i Nærheden deraf, foruden de mange Klædningsstykker, der af dem, somhavde fundet Helbredelse eller LægedomvedKilden, var efterladt dér til de fattige. Mange af Kilde­ gæsterne rejste smaa Kors prydede med Haar eller Klude eller for­ synede med Indskrifter i Taknemlighedover denLindringeller Hel­ bredelse, de fandt ved Kilden, og af hvilke det fremgaar, at saavel Gejstlige somBorgere og Bønder har søgt Kilderne. Senere Tiders mange ForordningermedForbudimodat rejsedisseKorsblevlænge slet ikke respekteredeafAlmuen, til Trods fordestrængeStraffe, som Overtrædelsenherafmedførte, et saa fast Taghavde denne Tradition i videKredse saavel i Landbefolkningensomi Byboerne. Samtidigmed, at Kildedyrkelsen imidlertid syntes at tabe i Betyd­ ning, var der enKilde, hvis Ryvoksedeoverdet ganskeLand, nemlig Helene-Kilden vedTisvilde; denhavdetreVældi umiddelbarNær­ hedaf hinanden. E r i c h H a n s e n , der var Sognepræst i Græsted, udgav 1650 »En kort BeretningOmHelenæKildersOprindelse/ BrugogMissbrug/ udi Sieland«, hvori hanomValfartentil Kildenbl. a. skriver: »Oc allermest paa S. Hans Afften/ ligesomFolck endnupaa denne Dag aff vrang Indbildning i hobetal paa forbemelteTider søge did/ lige somGud Allermectigste icke saa vel paa andre Tider skulde kunde gifueVandet sinKrafft/ sompaa de Tider. Imod alt saadant bleff befalet udi almindelig Landemode Anno 1617. at ingen skulde leggeHelle-Lene/ somsaa kaldis/ nogenDyrckelse til hos denKilde/ ey heller settis noget Kaars medHaar ellerKlude paa/ etc. Thi det vaar enVederstyggelighed/ sommand burde at paaminde om: Men at alddenKrafft somfindis der i Vandet/ leggis GVd til/ saahand tackis der for alleene/ baademedAlmysse til de Fattige i Blocken i Thiisvelde oc i alle andre Maader: Saa der icke brugis nogen Pa­ pistiske Affguds Dyrckelse S. Hans Nat ellerTider aff vrangTro.« Somdet heraf vil ses, har altsaa endnu, mere end hundrede Aar efterReformationens Indførelse, Kildedyrkelseni hvert Faldtil envis Gradbevaret det »papistiskeVæsen«. At Helenekildenogsaanødofficiel Anerkendelse ses bl. a. deraf, at

y ts , 'Y /J h S t/

W

■/. fA & X < /.n>

Set. H a n s n a t p a a H e le n e g r a v e n v e d T is v ild e . 1846 . Efter Førsteu dkastet til J. V. Sonnes Maleri med ovenstaaende Motiv.

C h r i s t i a n d e n F j e r d e , somhavdeladetmedicinskeProfessorerunder­ søge Kildevandet, oprettede et Herberge i Tisvilde forKildegæsterne; og af Aktstykker vedrørende Almisser udredet af Aarhus Øvrighed fremgaar det, at der er tilstaaet »eenvanførQvindevedNavn M e t t e P o v e l s d a t t e r , somgaaer paa to Krykker og haver stedse været her i Aarhus til Hjælp til hendes Reise til St. Helenekilde i Sjælland i Mk. 8Sk.« Hvorvidt M e t t e P o v e l s d a t t e r havde nogetUdbytte af sinKilde­ rejse, deromvides der intet; men den Omstændighed, at syge val­ fartede til Helenekildenendoghelt fraJyllandog tildelsmedoffentlig Støtte, denne være da iøvrigt nok saa beskeden, erjo et Bevis godt nokpaaKildens grundfæstedeAnseelse. Helenekildenvarkunen af de mange, menden, hvis Ryholdt sig længst, og somtildels havde bevaret det indtil for kun faa Aartier tilbage. Dr. J o h . C h r . L a n g e , deri sinBog: »LæreomdeNaturligeVande«, Kbhvn. 1756, giverenSkildringogkritiskVurderingafdemest kendte BrøndeogKilder, beretter bl. a. hvorledes enFisker, som L a n g e traf paaiTisvilde, fuldt ogfast troedeatkunnelugtedendérifølgeSagnet

begravede hellige H e l e n e s selv overfor bemeldteFiskermaatte bekende ikke at have saa stærkeller lykkelig enLugt. SammeDoktor beretter videre: »Jegkiender Borgere her i Kiobenhavn, somforsikre, at have be­ fundet sigmeget vel efterdetteVand, ogderiathavefundet Raadmod Lamhed, gamle Skader i Ledemodene, Riven og Gichtiske Tilfælde, Blods-Forstoppelser etc., somvar lykket dem, udenat have sovet paa H E L E N E S Grav, da de fra Kilden lige have søgt Landsbyen; hvilken Bevægelse hialp til Sæde og Sveed, saa at de befandt sigmeget vel derefter. Andre kiender jeg, sommed samme Svagheder ere komne tilbage, med hvilke de begave sig til Kilden, uagtet, de have giort H e l e n e Selskab i at hvile ved hendes Sove-Kammer; Blandt disse sidste veedjeg enPige paa15Aar, somi deneeneSidevarhentagen, og enanden, somhavde Hævelse i Beenene.« Dr. L a n g e fortællerogsaaom, hvorledes desyge, somSet. Hansdag søgerLægedomogHelsevedKildensVand, »medsaastorBegierlighed øse deraf, at det ikke ret hastigkandsamle sig igieni Kisten, der er bygt overKilden. Vandetbrugedesaaledes: Dedrikkesaamegetderaf somdemsynes tienligt, eller og at detoedeStederogLedemodepaa Legemet, somhave nogen Mangel, og haste derpaa af al Magt til H e l e n e s Begravelse-Sted, som ligger en god Spatseregang derfra, hvor de legge sigat sove, entenovenpaa, ellervedSiden, ogderfor­ vente denHelbred, de ønske sig. Slaaer det Feyl, igientages Curen nogle Dage efterhinanden.« Manmærker heri, trods Fremstillingens objektive Form, hvorledes den saglige og kritiske Vurdering af Kilden somSundhedsbrønd i nogenGradhar svækketTilliden. Allerede denberømte danske Læge ogNaturforsker O l e W o r m , derlevedeogvirkedeidenførsteHalvdel af det syttendeAarhundrede havde imidlertidudtalt sig meget ned­ sættendespecielt omHelenekilden, forøvrigt iModsætningtil ennoget yngre samtidigBerømthed, nemlig dendanske Læge ogVidenskabs­ mand T h o m a s B a r t h o l i n , somanbefalede at søge Kilderne for ad­ skillige Sygdomme. NuerHelene-Kildenfredet. Paa Grund af navnlig de seneste Aars stærke Storme stod den i balsameredeLegeme, medens L a n g e

Fare for at styrte i Havet, ogpaaFinanslovenerder derforydet et Beløbpaa3000Kroner til dens Beskyttelse ogVedligeholdelse. Somet kulturhistoriskMinde skal dentil kommendeSlægterbringe BudomForfædres stærkeTro til, at »GVds Kilde hafverVandets/ ja Rigdoms ocVelsignelsis/ Fylde oc Offverflødighed/ forhvilcket ocsaa hans store NaffnværeÆret.« En Kilde, der laa ret nær ved København, nemlig noget syd for »Tuborg«, og sombl. a. paa Grund af Beliggenheden i lange Tider blev stærkt søgt af Hovedstadens Befolkning, varVartov-Kilden eller Set. Hans-Kilden, der ikke blot i denkatolskeTidmenogsaa efterReformationens Indførelse nød megenAnseelse somSundheds­ kilde. Enandenogsaa i Københavns Nærhed beliggendeHelligkilde, som navnlig i det attende Aarhundredes første Halvdel blev meget søgt især af Almuen, var Vangede-Kilden, noget nord for Gentofte Sø. Denvar somValfartskilde af langt yngreDatoendVartov-Kilden, hvis egentlige Afløser den var blevet, da Kildemarkedet vedVartov KildenhavdefaaetetsaadantVanry,atdekildesøgendeomsidermaatte søge andetsteds hen. InteressenforVangede-Kildentabtesigimidlertid, daKirstenPiils Kilde iKlampenborgDyrehaveefterhaandendrogOpmærksomheden mere ogmere til sig. NogenHelligkilde harKirstenPiils Kilde dog næppe været, i hvert Faldikke af synderligBetydning. Stedets Befolkning synes at have kendt den og kaldt denved det sammeNavnsomdet, dennulevendeSlægt er fortroligmed; mendet Sagn, derknytter sigtil KildensOprindelse, ogsomvil henføredenne til Aar 1583, erdogknapt troværdigt. Kendt afKøbenhavnsBefolkningblevKildenførst, efter at H e n r i c h B r i n c k m a n , dervarDansemester vedDetkgl.Theaters franskeHof­ trup, i Begyndelsen af 1730erne fandt Kilden og—i Forening med enVen vedNavn G r e v e — istandsatte den; bl. a. anbragte handen Stenkumme, somogsaa nufindes dér, ogsomhanforsynedemedsit Navn, hvorforKilden ogsaa i meget langeTider blandt Københavns Befolkningvarmest kendt underNavnet Brinckmans Kilde.

Over Kildens Stensætning anbragtes ved Istandsættelsen følgende Strofer: Naturenviiserher, hvadgodt denhar i Eye, DaKildenbrødsigudaf hine skiulteVeye. Kirstine Piil var den, somfandt det Kilde-Vand, 1583, SomblevvedBrinckmanogvedGreve sat i Stand, 1732. Længe var det overvejendeKøbenhavnsBorgerskab, somsøgteden vidunderligt beliggende Brinckmans Kilde eller Kirsten Piils Kilde; men da Kildens Vand efterhaanden fik voksende Ry for Lægedom, søgte Hovedstadens Befolkning dertil i stigende Tal; og dette bliver navnligTilfældet, da henimod Slutningen af det attendeAarhundrede Gøglere, Spillemænd og Handelsfolk faarTilladelse til dér at opslaa deres Telte ogBoder. Vel søgte syge endnustadigHelsebodvedKilden, mendet var dog herefternavnligKildemarkedet, somi BegyndelsenafdetnittendeAar­ hundrede blev henlagt til den nær ved beliggende Bakke, oghvortil Kirsten Piils Kilde laante Navn, der drog Hovedstadens Befolkning den Gang, somogsaa nu til Dags; og det Liv, der endnu i vor Tid Set. Hans Aften og Nat udfolder sigdér, er saaledes paa enMaade i Slægt med vore Forfædres Kildefester, i nogen Grad dog uden det Poesiens Skær, somtrods althviledeoverdisse,mentilGengældogsaa udendentristeBaggrundafdemangeforpinte og lidende, somforhen søgte Kilderne for deres Helbreds Skyld. Naar Kildedyrkelsen efterhaandendøde udher i Landet, var enaf Aarsagerne den forbedrede Sygebehandling og da ikke mindst den udvidedeAdgangtil virkeligHospitalsbehandling. Forhen havde Hospitalerne jo nærmest været Stiftelser bestemt til OpholdforsygeogaffældigeMennesker, ogdevarovervejendeblevet oprettede af kristelige og filantropiske Institutioner ogSelskaber. En Forandringheri indtraadte, da i 1757Frederiks Hospital i København blevaabnet, det skete ganske vist i Kontakt meddenalmindeligeUd­ vikling, menDanmarkkomdog ved at være et af de første Lande, der oprettede et saadant Hospital, til at indtage enførende og anset Stillingindenfor det europæiskeHospitalsvæsen.

Paa et Omraade stod man dog stadig i Stampe, nemligmed Be­ handling af de afsindige. Det var endnu ikke erkendt, at det var egentligsyge Menneskers Velfærd, det her drejede sigom. DaVartov fra 1697overvejende benyttedes til Forvaring af sinds­ syge frahele Landet, blevdenPlads, derraadedes over, snart alt for indskrænket, selv efter at der 1709 blev foretaget en betydelig Ud­ videlse. Og Kongen udgav derfor Befaling om, at der ved samtlige Hovedhospitaler skulde indrettes særligeRumfor devanvittige. Dette sker ogsaa, men uhyre langsomt; og mange samtidige Beretninger stemmer overens i, at de sindssyge ikke harhaft det godt under de nyForhold. At de syge imidlertid kanhave haft det forholdsvis godt i Vartov, fremgaar af enBrevveksling mellemKøbenhavns Magistrat ogKon­ venthusets DirektioniAnledningaf, at Magistratenvil haveenKvinde flyttet til Pesthuset paaVester Fælled. Direktionens Skrivelse gaar ud paa, at »det er bekiendt, at i Pest­ huset er saa miserable Logementer, somikke findes siettere i noget Hospital her i Byen, baade i Henseende til Indrettelseni sigselv, som og at det for alleVinde veddenaabne Stranderexponeret adskillige Inkommoditeter, at manbilligenmaahave Betænkningi, jafast Sam­ vittighed over at lade nogen der indkomme, somvar vant til bedre somden forhen indsatte K a r e n H a n s F u i r e n s eller den ommeldte berettes at have. OgsomderdaingenaparteLogementeri Pesthuset er eller kan vorde indrettedemedVarme, thi at indsætte hende i en af Daarekisterne, omhunikke paa andenMaade kunde handles, var vel noget for haardt, og at betro hende iblandt de andre Lemmer, kunde Pesthuset da være den samme Fare undergivenaf Ildebrand, somder nubefrygtes af VartovHospital, hvor hunhar indkøbt sig.« Der skulde dog gaa henved et halvt HundredeAar, før St. Hans Hospital blevsaa forfaldent, at det slet ikke kunde benyttes. 1769 flyttedes det til Krigshospitalets Ladegaard ved Set. Jørgens Sø, og der blev her indrettet Plads til 200mest taabelige, galne og alle ælendige Mennesker, »hvilke nu bekomme meget beqvemmelig Lejlighed hver efter sinTilstand endog nye gode og varme Daare- kister for de Ulyksalige, somhavemistet deres Forstand.«

Derkomdog stadigmangeKlagerfremfraTidtil andenefterFlyt­ ningenoverBehandlingenafdesyge.—Menogsaaselve Indretningen af Hospitalet var slet: man spærrede saaledes de syge inde i Rum udenVinduer eller andendirekteAdgangtil Lyset, derkunsparsomt fandt Vej gennemJerngitret i Døren; enSovebriks var hele Indboet. Der skulde atter hengaa omtrent et halvt Aarhundrede indendisse slette Forholdradikalt ændredes. Rundt omi Verden rejste der sig omkring Aarhundredskiftet en Bevægelse for at befri de sindssyge fraderes Lænker ogBur. —Di­ rektøren for det franske Sindssygehospital Bicétre, den læge P U S S I N , var den, der enMajdagi Aaret 1798somdenførsteløstedesindssyge af deres Lænker; en anden samtidig, den berømte franske Læge P h i l i p p e P i n e l varligeledes enafdenneSagsForegangsmænd. Denne Bevægelse, dervandt voksendeTilslutning i alleKultursamfund, satte sine Spor ogsaaherhjemme. IAaret 1816 flyttede Set. Hans Hospital, C l A U D I R o s s e t s Stif­ telse, til BistrupGodsvedRoskilde, hvor det stadig er, menrigtignok nu i envæsentlig forbedret og stærkt forøget Skikkelse, oghvor de skiftendeTiders Principper for den fremadskridende Udvikling i Be­ handlingenaf de syge harhaft frugtbare oggode Vilkaar. Samme Aar, 1769, somder paa Ladegaarden blev indrettet Plads til de sindssyge, aabnedes Almindelig Hospital, somdengang laa iAmaliegade, til AfløsningforSjæleboderneogSilkehuset. Ogsaadette var et stort Fremskridt forhinTid; menForholdene paadette Pleje­ hospital var dog af en saadanArt, at denkendte Filantrop L u d v i g I s r a e l B r a n d e s , Hospitalets senere Overlæge, i Aaret 1852offentlig slog til LydforOprettelsenaf et Sygehjemfor dér at kunne faa an­ bragt nogle af dem, sompaa Grund af langvarig elleruhelbredelig Sygdomvel er berøvet Muligheden for selv at kunne klare for sig, mensomvedOpholdet et saadant Stedbedrevildekunne bevareFor­ bindelsenmedderesForholdforhen, enddetvilde væremuligt under Opholdi AlmindeligHospital. Kjøbenhavns Sygehjem, somblev Resultatet heraf, aabnedes 1859paaRolighedsvej oghenflyttedes 1922 til Ordrup. De Hospitaler, somfra Tid til anden tidligere var oprettede paa

D e t k g l. F re d e rik s H o s p ita l.

. Efter Fotografi. Grundaf KrigellerPest, blevpaanyophævede, naarFarenvardrevet over, og dervar saa atterkunde sædvanligeHospitalsstiftelser til at tage sig af de syge. Med Aabningen den 31. Marts 1757 af Frederiks Hospital i Bredgade, dengangkaldetNorgesgade, sker derheri enmeget betyd­ ningsfuldForandring, somblandt andet ogsaa karakteriseres derved, at Bartskærerne, ellerAmtskirurgerne, somde nok saa gernekaldte sig, herefterikkeharEneret, saaledes somdeiAarhundrederegentlig havdehaft det, til at foretageOperationer; ogmeddetteHospitalbliver forførsteGangheri Landet denTanke ført udi Livet at indrette en Helbredelsesanstalt, et Sygehus for saavel demaf høy somaf nedrig Stand, et Sted hvor Betingelserne for Lindring og Helsebod vilde blive bedre endi Hjemmene ogi Hospitalsstifteiserne. Men ogsaa i anden Henseende betegner Oprettelsen af Frederiks Hospital en væsentlig Kursændring, idet dette fra Statens Side er

den første Begyndelse i Omsorgen for de syge, der forhen havde været henvist til Hjælp fra private eller fra de lokale Myndigheder, medens Statensomsaadan ikke tidligere havde erkendt, i hvert Fald intet havde gjort for at opfyldeForpligtelsentil at tagesigafdesyge. Syv Aar forinden Hospitalet blev taget i Brug, altsaa i Aaret 1750, var deri Børnehuset paaChristianshavnblevet indrettet etHittebørns- hospital, hvortil der var knyttet to Fødselshjælpersker til at be­ tjenehemmeligt fødende. DetteHittebørnshospital blevhenlagt til FrederiksHospital 1759, og vedForordningenaf7. December1770fikdet enmereudtaltKarakter af Fødselsstiftelse; denne skulde dog tillige, saaledes somHitte- børnshospitalet forhen, ogsaavære Plejestiftelse for nyfødteBørn, hvis Forældre paaGrundaf Skamfølelse, maaske omendikke aabent udtalt, undertidenogsaa afmanglende InteresseforellerKærlighedtil dennyankomne lilleVerdensborger, vilde afgive deres Børn. Hermed var den Forbindelse skabt imellemFrederiks Hospital og Fødselsstiftelsen, somerbevaret siden, idet Rigshospitalet togden i Arv, dadet i 1910afløste Frederiks Hospital. Interessen for et velordnet Hospitalsvæsen, hvis første betydnings­ fuldeResultat altsaavarOprettelsenafFrederiksHospital, hvor»alting var indrettet for arme, fattige ognødlidendeMennesker, til GudsÆre ogNødlidendes Husvalelse«, gavsighenvedethalvtAarhundrededer­ efterUdslag i enkongelig Resolution af 6. Juni 1806, ifølge hvilken Amtmændene i Landets 17 Amter maatte bemyndiges til at sørge for Indretningen af Sygehuse i de forskellige Amter, foruden de alt eksisterende, hvis Utilstrækkelighedhavde vist sig skæbnesvanger. At Interessenimidlertidikke harværet almindelig, i hvert Faldikke hosdem, hvemdetpaahviledeat efterkommeResolutionensAnvisning, fremgaar deraf, at endnu 16Aar derefter havde kunet Amt, nemlig PræstøAmt, indrettet et Sygehus i Henholdtil Resolutionenaf 1806; og det Lov, en samtidig Skribent, den senere Fabrikdirektør O. I. R a w e r t , i Forbindelse med enSkildring paa førsteHaandaf dansk Hospitalsvæsen i Begyndelsen af det nittende Aarhundrede giver af detteAmtssygehus, er ikke synderligt straalende. SomenKarakteristik, der bedreendandetkangive et klart Indtryk

af Forholdene, hvorunder sygeMenneskerdenganglevede, skal vi her med R a w e r t s Ordgengive et Par af hans Iagttagelser: Paa Sygehuset i Odense, af hvilket den ene af de i det følgende omtalteBygningerforsindssygePatienterforøvrigt erbevaredeendnu, varForholdenenogenlunde »undtagenpaa det Stedhvor deveneriske Syge laa.. .Hersaaedet skrækkeligt ud. AlleredepaaTrappenmødte migenubehageligStank; menintet lignededen, somkommigimøde, da Døren aabnedes til Sygeværelset. At kaste et Øie derind see enHøne med en talrigFlokKyllinger gaae paaGulvet, og at styrte migudaf Værelset, var et Øiebliks Sag. —Bade Indretningvar ikke i Sygehuset. Den der førte mig omkring sagde, at saadant havde været der, men var afskaffet, somnoget unyttigt!!! . . .Adskilt fra Hospitalet ogSygehuset ere tvende Bygninger forVanvittige; i den ene er 15, i den anden 16 Kamre. Denne sidste er senest opført. Det er en langagtig Bygning, hvorigennemløber enGang, somhar de16Kamre paadeneneSide. I disse indespærres demeest rasende. Paa eet nær varGulvene i de øvrige Kamre belagt medMuursteen, og havde Fald til Ydermuren, hvori var enAabningfor at Ureenlig- hedenkundeudflydederigjennem. DetHelevar ikke uligt denMaade, hvorpaajeg i Tydsklandhar seet Svinestier indrettede. Reenlige vare Kamrene ingenlunde. Lænker(!) og Tvangstrøier hang paa Gan­ gene.« Ogdog forefandt R a w e r t i Aarhus, i Landets næststørste By, For­ hold, hanbetegner somendnusiettere; hansiger bl. a. omenDaare- kiste dér, at han ikke har set noget skrækkeligere. De syge varher indespærrede i Aflukker, somkun fik Lys og Luft gennemen lille firkantet AabningiDørendertil, og»paaGulvet erudbredtHalm, som hver14Dagfornyes. Paa et saadant Stedhavdenuet levendeVæsen tilbragt 22Aar, ogdette levendeVæsenvar et Menneske enfordums Degn . . . En Bondekone havde, da hun var formuende, erholdt en noget bedre Pleie; hendes Værelse havde dog det forud, at det var lyst, ogat det kunde varmes omVinteren.« NogleAmter, f. Eks. SvendborgogViborgAmter, havde endnuAar 1821 overhovedet intet Sygehus, medensderimodHorsensvel nokvar denaf Danmarks Købstæder, somhavde flest, foruden treHospitaler

ogsaa tre Sygehuse, nemlig et Militærsygehus, et Sygehus for Byen oget forAmtet. Lægekunstens Udvikling, der ikke mindst i Begyndelsenaf forrige Aarhundrede var i stærk Vækst, satte imidlertid sine tydelige Spor ogsaa i Sygehusforholdene, hvadderbekræftes af R a w e r T S Skildring af Sygehuset i Helsingør og— i særligGrad—af Lemmestiftelsenog SindssygeanstaltenSet. HansHospital, somfaaAarforinden, 1816, var endeligt overflyttet fraLadegaardeniKøbenhavntil Bistrupgaardved Roskilde. MedFrederiks Hospital hævdede Københavnsig stadig somdenaf Danmarks Byer, hvis Sygehusforhold var mest tilfredsstillende; men til Trods for at ret mange Sygdomme, saaledes bl. a. »Børnekopper, Skab, Spedalskhed, Galenskab eller nogen Slags inkurabel Sygdom«, ikke behandledes dér, saa at Patienter lidende herafmaatte søge Be­ handlingandetsteds, havde Hospitalet dogret hurtigt vist sig at være for lille til at kunne imødekomme de Krav, somstilledes dertil med Hensyntil Indlæggelse. Det var oprindelig blevet indrettet med 300 Senge, fattige og syge tilHusvalelse, menvarikkedengangnogenStatsinstitutionpaasamme Maade somRigshospitalet nu, og det nødkunet beskedent offentligt Tilskudtil Driften, hvorfor de300PladseraføkonomiskeGrundeblev delt i 125og 175 for henholdsvis ubemidlede og betalende Patienter. DaIndlæggelsernepaaHospitalet imidlertidstadigtogtil, bl. a. ogsaa fordi S T R U E N S E E , antageligafHensyntil, at det varUniversitetetsUn­ dervisningshospital, egenmægtighavde ophævet Bestemmelsenom, at veneriskeSygdomme ikkeskuldekunnebehandles dér, medførtedette, at det blev nødvendigt i større Udstrækning at lægge Beslag paa et andet københavnsk Hospital, somderfor i stedse højere Grad blev Københavns kommunale Hospital og Sygehus, nemlig Almindelig Hospital, derdengang laaiAmaliegade, ogsomvartaget i Brug1769. Forholdene her vardogutilfredsstillende, thi Hospitalet varindrettet til Lemmestiftelse men ikke til Sygehus; og værre blev det, efter- haanden somSygeafdelingen udvidedes paa Lemmeafdelingens Be­ kostning. Var det slette Forhold, derraadedefor densidstnævnteAf­ delings Vedkommende, saa stoddet dogikke væsentligbedre til med

Made with