S_SygekassenFremtiden_1898-1923

enSkærvi Blokken, saafremt ikke alt i Nattens Løberblevet sviret eller doblet op, og dette var ikke saa sjældent Tilfældet, thi Kilde­ stederne afgav efterhaanden i høj GradPlads for ubegrænsetTøjles­ løshedi alleMaader, ogderesRyblevderforomsiderringereendilde. Følgende lilleVers, der er taget fraet Skrift, somudkomomkring Midten af det sekstende Aarhundrede, taler i denne Henseende sit tydelige Sprog:

Aff pillegrimsreyse kommer intedgaat, det kommer demstundomselff til spaat. Handfar saa til denhelige Sted, sit arbeydforsømmer handermet. Haffuerhanpenninge i sinvere, demskal handsaabortdricke dere. Saa skeer ochendvel stundomdet, at handfaaer store Hugtilmet. Handbliffuer enskalck, det feyler ey, herfor skal handicke sige ney. Saabliffuerhustrueni horeri lærd, Det skal davære enHelligdomsfærd.

DenTendens, somDigtet har, sigter dog mest paa at ramme det »katolskeVæsen«, somtrods al Kirkereformationendnuimangfoldige Aar havde dybe Rødder i Befolkningen, og dette gjaldt naturligvis navnligdeni BundogGrundsaa fuldstændiguoplyste Almue. Menalt det afskrækkende til Trods, somklæbedevedDyrkelsenaf Helligkilderne, saahavde disse dogiVirkelighedenBetydningi sund­ hedsmæssigHenseende. ITider, dadenpersonligeRenlighedvarnoget helt ukendt forlangt den allerstørste Del af Befolkningen, da de fleste overhovedet aldrig vaskede sig, i hvert Fald ikke godvillig, kunde en saadan Renselse somdenvedHelligkilden, ellerBadning af SaarogandresygeSteder haveengavnligVirkning;ogatTillidentil Kildernes lægendeKraftvar stor, deromvidnede de mange efterladte Krykker, Stokke, Bandager