S_SygekassenFremtiden_1898-1923

syge forøgede Sygeudgifterne ud over Gennemsnittet, selv om de ikke havde Ret til direkte Hjælp for den kroniske Lidelse. I Realiteten var denne Ordning en Formindskelse af Statstilskudet. End ikke ved Hjælp af en Regu­ leringsfond, der samtidig oprettedes for derigennem at udligne Statstil­ skudsfordelingen, var det muligt at opnaa det samme Beløb som efter den tidligere Lov. I Princippet var den nye Form for Statstilskudsfor­ delingen derimod et Fremskridt — et nyt Grundlag, der gjorde Syge­ kasserne interesserede i at paatage sig flere og flere Opgaver, naar blot de indskrænkende Bestemmelser Aar, før Skrankerne faldt.

■

V. L. Faber, Sygekasseinspektør 1920— 1923.

fjernedes; men det varede ca. 6

Efter at Sygekasserne for Aarene 1918— 20 havde modtaget et ekstra Tilskud fra Staten som Dækning for de Udgifter, Spansk Syge -Ep ide ­ mien havde foraarsaget, gennemgaaende for FREMTIDENS Vedkom ­ mende med ca. 1 Kr. aarlig pr. Medlem, ændrede Sygekasseloven af 6. Maj 1921 Statstilskudet, saa at den nye Form, hvor Tilskudet stod i Forhold til Udgifterne, kom til at virke i sin fulde Udstrækning. Vi maa dog her indskrænke os til at nævne de vigtigste af disse Bestem­ melser. Maksimumgrænsen ophævedes. Det faste Tilskud pr. Medlem forhøjedes til 3 Kr. lU af Udgifterne udvidedes til ogsaa at omfatte Medicin og al udbetalt Dagpengehjælp. De kronisk syge fik Ret til at erholde Sygehjælp for den ved Optagelsen konstaterede kroniske Lidelse i samme Omfang som for andre Sygdomme, og det Beløb, som de kronisk syge koster Sygekassen mere end andre pr. Medlem, refunderes af Staten og Kommunen med Halvdelen af hver udover det almindelige Statstilskud. Dermed var den Idé, der laa til Grund for Oprettelsen af Sygekassen