ØrbækHansWilhWarnstedt

1 1 1

det var den lille sidebemærkning om theaterets penge og de­ res anbringelse i kalk-fabriker, poetisk udtrykt som formod­ ning om brugen af kalk for pudder til skuespillernes paryk­ ker, der er tyngdepunktet i angrebet paa kasseren, justits- raad Lassen, som er den mand, Heiberg egentlig tager sigte paa. Kort tid før artiklen i Rigsdalersedlens hændelser, havde Warnstedt faaet et brev fra Lassen, hvori han opgiver sin gæld til 18.180 rdl., hvoraf han aarlig maa betale 3.200 rdl. »som langt overgaar mine kræfter«, 1000 rdl. foruden alm. rente betalte han med glæde. Han maa enten have 18.000 rdl. af kredit-kassen, paa kgl. garanti eller af banken mod sikkerhed i den ny kalkfabrik v. Østerport, hvori han har part. — Den 14. Sept. 1789 skriver han, at etatsraad Wewer, trods Wamstedts bøn, har nægtet at lade en vexel paa 1500 rgdl. forny 1 maaned. Festforestillingen paa det kgl. theater d. 16. Sep. 1790 i anledning af kronprinsens bryllup og brudeparrets indtog var udadtil en sejrs-dag for Warnstedt. En uge før skrev han til grevinde Schulin: »Jeg ventede alt ved theateret i bedste gang, men intet var færdigt, næppe begyndt min egen laante og borgede pragt til indtoget. Jeg har ikke glemt at sørge for plads til Dig for at se processionen, Du faar et helt værelse for Dig selv hos baronesse Wind, er dette ikke stort, kan jeg skaffe Dig en anden plads hos vor theatermaler, som bor paa Kongens nytorv. Thaarups »Høstgildet« med musik af theaterets kapelmester Schulz blev en stormende succes; det skyldes Warnstedts iver for at der ved denne lejlighed op­ førtes et dansk arbejde og ikke en fremmed opera, at det første danske syngespil kom frem. »Kald tilbage i Deres erindring vor fælles glæde over tanken til »Høstgildet« — skrev Lassen til sin tidligere chef — og for at faa alt frem­ stillet paa scenen. De ved, at min glæde var ubeskrivelig