ØrbækHansWilhWarnstedt

125

pirer. Tænk Dig hvorledes et anstændigt menneske med god lugtesans maa være tilmode, naar han dømmes til at staa en hel time mod færden af et aadsel, saaledes var jeg tilmode ved pakken. Jeg forivrer mig nu til at faa ende paa arbej­ det, som væsentligst bestaar i at sortere. Naar dette er sket og det groveste brændt, mener jeg det sorterede siden kan faa sin endelige dom. — Jeg er overmaade glad her og tæn­ ker: gid denne stilling var maalet for alle dine ønsker, og gid du nu ikke atter snart skulde betræde den store verdens skueplads. Jeg begynder alt at grue for igen at betræde den, hvor næsten alt er tant og hvor det ikke er tilladt at nyde naturen eller være naturlig. Jeg har i 14 lange bitre aar maattet handle og vandle med skuespillere, fordi det blev mit af gud beskikkede, ikke paa nogen maade søgte kald. Et slemt folk at omgaas, men disse actører har dog det for­ trinlige for verdens actører, at hine bære skiltet af deres væsen uden paa, disse derimod skjule deres under det mest glimrende og forføriske yderlige, mene at være bedre, men er meget værre just for dette skjul. Jeg har overflødighed af gode ting her, Bay overrasker mig for ofte med gode sager, jeg ønsker altid at kunne dele det gode med andre, igaar trakterte hun mig med en nydelig lavet boeuf a la mode og macaroni og en sagosuppe, idag faar jeg min vilje og spiser kaal med folkene. Jeg ved af egen erfaring hvad det vil sige at være for god, alt hvad jeg ejer synes mig at tilhøre dem, jeg ynder, derfor har jeg aldrig forstaaet at samle eller holde paa det samlede. Fritz er den herligste blanding af det bedste af vore forældre, Louise er vor fader mest lig og har næsten intet af mor uden hendes hastighed. Du og jeg hælde mest til at ligne moder. — Schwartz spør­ ger i et brev igaar, om Du vil give ham et brev med til Din veninde Wedel. Ved en subscription er han sat i stand til at rejse til England, og da han ved, Du er lieret med hende,

Made with