ØrbækHansWilhWarnstedt

145

ingen ser, hvorledes Du kildrer Din gane, men disse kære ville alle fraraade Dig og derfor skal Du ikke smage den — og tænk, det er tredje dag i træk, jeg er bragt i samme fri­ stelse, — ingen anden gæst faar denne delikatesse.« I grev og grevinde Schulenburgs hjem blev han gæstfrit modtaget og fandt hos dem megen hjælp og støtte, ligesom han dér gjorde bekendtskab med den rige og ansete hamburgske handelsstands spidser. »Gid Wewer kunde udtænke nogen handelsartikel, hvormed jeg kunde fortjene noget, det vilde baade more og gavne mig, og jeg hører, at mange ministre gør dette i Lissabon. Havde jeg f. ex. randerske hansker eller tønderske kniplinger el. sligt, kunde jeg baade bruge min Christian og Frydendahl, hvis jeg, for at undgaa snak og han theateret, resolverer at tage ham med. Jeg har i denne handelsstad faaet passion for handel, og hvis jeg turde, ka­ stede jeg mig i nogle rige købmænds arme, de bære mig paa hænderne her i byen. Du kan ikke tro, hvor mange gode, oprigtige mennesker, jeg har truffet her, og de ville mit vel. Jeg gør mig det til pligt at sige dem, hvorledes det ongefær staar til med mig, det skaffer mig tillid, og det, at en Schuback, v. Schaven, en senator Riike og andre be­ tydelige mænd ligefrem kappes om min gunst og offentlig viser mig deres, volder, at alle beder mig. Min simplicitet i adfærd og dragt min almindelige høflighed og den billige pris, jeg sætter paa andres mod mig, gavne mig meget og Schulenburgs sige, at det er en sjældenhed at blive saa- ledes optaget blandt de ægte Hamburgere, som jeg er det. Borgmester, raadformænd og millionærer kommer med de­ res prægtige ekvipager for døren og føre mig til deres ven­ ner i de yndige egne, og tit hænder det mig, at jeg maa stige af paa 3— 4 steder for at være paa det femte. Over­ alt er konerne i huset mine venner — et bevis paa godhed og tillid, v. Schaven er en fin, klog redelig og yderst reel 10 W. Ørbæk