ØrbækHansWilhWarnstedt

147

er nogle og 50 aar og sygelig, har klogskab og finhed, men tillige nogle skævheder, som kunde gøre hende ganske utaa- lelig, dersom man var forpligtiget til at leve længe med hende. Hun ræsonnerer som professor over alle skønne kun­ ster, men spiller, maler og broderer, saa man kan blive angst og bange derfor. Forfængelig er hun ogsaa i høj maa- de, og da hun absolut kun hører sig selv, saa slipper jeg med ja og nej og staar mig ret vel derved. Min angst for theateret forsvandt endelig ved Hauchs udnævnelse og der­ som det er sandt at Schwartz og Rosing er udnævnt til dag­ lige bestyrere, maa Du tilstaa, at min dom ikke har været urigtig. Hvad jeg ellers erfarer fra København om embeds besættelser gør mig langt fra glad. Hauch vil spille en rolle, mener jeg. Falsen duer ikke til politimester, Brakel og Calmette duer ikke i disse tider, de fordærve prinsen med fræk smiger og vrange begreb. Man dømmer vel stedse godt om Bernstorff? her tilbedes han, og nylig sagde man, at man i Frankrig vilde give ham plads i Pantheon. For megen agtelses yttring føder misundelse og lumsk forfølgelse, gud fri ham for begge. M ig gør han ube­ skrivelig fortræd ved ej at expedere mig, hensigten med hans nølen er god, havde han sagt mig det for fire maaneder siden, var jeg vel ikke bleven i det dyre Hamburg, som ikke nøjes med 780 rdl. i 3 maaneder, — og jeg har ikke givet 4 skilling til emigranter eller omløbere.« Kammerherrens forhold blev trods den rolige og smi­ lende overflade for hver dag, der gik, mere og mere for­ tvivlede. Der var nu næsten gaaet to aar siden udnævnel­ sen til dansk gesandt i Portugal, man havde opfyldt hans ønske om at udsætte afrejsen, men var døv for hans bønner om hjælp og blind for hensigten med hans rejsen fra sted til andet. Gagen — de 6000 rdl. — fik han vel med de afkortelser, der nu en gang skulde finde sted, afdrag og