ØrbækHansWilhWarnstedt

150 tage denne gamle rige mand, som var lærredshandler og en slags jysk proprietær tillige. Moderen ødelagde den gamle mand og begge levede de i de sidste 6 — 7 aar af sønnens og min haand. Deres egen ruin, agent Woods bankerot og handelshuses ophævelse og min trange tilstand bragte søn­ nen til theateret. Ahlefeldts forfølgelse og min naturlige kær­ lighed bragte ham derfra igen. Jeg maatte sige jer, Bem- storff og flere af dem, jeg skyldte agtelse og redelighed, hvad der i grunden bevægede mig til at tage ham med, naar for­ følgelsen gjorde ham brødløs. 36 rigsdaler var den tarve­ lige underholdning for moderen, mere formaaede min trang ikke og dermed havde denne heroiske kvinde slaaet sig igen­ nem indtil bedre tider og med hendes utrættelige arbejd­ somhed. Hun lod min Obel komme til sig nogle timer før hun døde, viste ham, hvorledes hun tilintetgjorde i ilden alt, hvad hun havde skriftlig af mig og sønnen, trykte hans haand og sendte os gennem ham sin sidste velsignelse. Fru Commandørinde Liitzou, hendes paarørende og veninde og prokurator Schillerup besørgede hendes anstændige begra­ velse.« Om sønnens afrejse siger Wamstedt: »Jeg har idag ladet Fryd rejse, det er første gang i hans liv, at han gaar uden ledsager og det endda ej under de lykkeligste eller mest beroligende varsler — nok herom. Jeg gjorde mig haard ved hans bortgang for at skaane ham, nu fatter jeg først hans tab. Han vil snart bringe jer min hilsen. Saa- meget er jeg vis paa, at han aldrig tillader sig nogen ond eller kuns mod æren stridende handling. Begaar han ufor­ sigtigheder falder de vel paa mig, de vare mine reelleste fejl i livet og mange af dem fortælles som laster. Siden jeg taler om ham, maa jeg ændre en omstændighed i min hi­ storie om ham og moderen, som jeg melder med næste post, paa det I intet skal have at gruble over. Sigis skylder Fryd agtelse og venskab, men Fryd skal intet kræve uden civili-